A Clockwork Orange (film)
A Clockwork Orange | |
---|---|
Overblik | |
Dansk titel | A Clockwork Orange |
Genre | Science-fiction |
Instrueret af | Stanley Kubrick |
Manuskript af | Stanley Kubrick |
Baseret på | A Clockwork Orange (1962) af Anthony Burgess |
Medvirkende | Malcolm McDowell |
Fotografering | John Alcott |
Klip | Bill Butler |
Scenografi | John Barry |
Filmmusik | A Clockwork Orange |
Musik af | Wendy Carlos |
Produceret af | Stanley Kubrick |
Distributør | Warner Bros. |
Udgivelsesdato | 1971 |
Censur | Tilladt for børn over 15 år |
Længde | 136 min. |
Oprindelsesland | Storbritannien, USA |
Sprog | Engelsk |
Nomineringer og priser | |
Hugo Award for Best Dramatic Presentation | |
Links | |
på IMDb | |
på scope.dk | |
på CinemaZone | |
i DFI's filmdatabase | |
i SFDb | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
- For alternative betydninger, se A Clockwork Orange (flertydig). (Se også artikler, som begynder med A Clockwork Orange)
A Clockwork Orange (1971) er en science-fiction-film instrueret af Stanley Kubrick og baseret på Anthony Burgess' roman af samme navn.
Da hans planer om at lave storfilmen Napoleon løb ind i problemer, ledte Kubrick efter et filmprojekt, som han kunne lave hurtigt og med et mindre budget. Det blev til A Clockwork Orange, der muligvis er Kubricks mest kontroversielle og berygtede film, som frem til hans død var forbudt i England.
Handling
[redigér | rediger kildetekst]Filmen er en mørk og ofte chokerende udforskning af vold i samfundet, og handler om teenageren og hooliganen Alex DeLarge (spillet af Malcolm McDowell), der lystigt myrder, stjæler og voldtager uden den mindste smule dårlig samvittighed. Han bliver fængslet og gennemgår psykiatrisk behandling, der gør ham ude af stand til at udøve voldelige handlinger. Men behandlingen gør ham også totalt hjælpeløs og ude af stand til selv at træffe moralske valg.
Temaer
[redigér | rediger kildetekst]Filmens centrale moralske spørgsmål (som i mange af Burgess 'romaner) er definitionen af "godhed", og om det er fornuftigt at bruge aversionsterapi for at stoppe umoralsk opførsel. Efter aversionsterapi opfører Alex sig som et godt medlem af samfundet, men ikke af eget valg.
Hovedpersonens psykologi har også været til debat; Forfatter Paul Duncan sagde om Alex: "Alex er fortælleren, så vi ser alt fra hans synspunkt, inklusive hans mentale billeder. Implikationen er, at alle billeder, både virkelige og forestillede, er en del af Alex's fantasier."
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Nicolas Barbano: Ultrakult: A Clockwork Lexicon (Zoo Magazine nr. 20, 1999)
- Anders Dahl: A Clockwork Orange (Filmmagasinet Ekko nr. 14, 2002)
- Klaus Rifbjerg: Den lækre anarkist (Filmmagasinet Ekko nr. 46, 2009)
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]Wikiquote har citater relateret til: |
- A Clockwork Orange på Internet Movie Database (engelsk)
- A Clockwork Orange på Filmdatabasen
- A Clockwork Orange på Scope
- A Clockwork Orange i Svensk Filmdatabas (svensk)
- A Clockwork Orange på AlloCiné (fransk)
- A Clockwork Orange på MovieMeter (nederlandsk)
- A Clockwork Orange på AllMovie (engelsk)
- A Clockwork Orange hos American Film Institute (engelsk)
- A Clockwork Orange hos British Film Institute (engelsk)
- A Clockwork Oranges profil hos Encyclopædia Britannica Online (engelsk)
Spire Denne artikel om britiske film er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Spire Denne artikel om amerikansk film er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |