Spring til indhold

AM og PM

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se AM. (Se også artikler, som begynder med AM)
12-timers ur 24-timers ur
Midnat (start på dag)
12 midnat
12:00 a.m.[a]
00:00
12:01 a.m. 00:01
  1:00 a.m. 01:00
11:00 a.m. 11:00
11:59 a.m. 11:59
Middag
12 middag
12:00 p.m.[a]
12:00
12:01 p.m. 12:01
  1:00 p.m. 13:00
11:00 p.m. 23:00
11:59 p.m. 23:59
Midnat (dagens slutning)
eller vist som starten på en ny dag
24:00
Klokken 4 PM, hvor AM kontra PM angives med en prik (PM) ud for det gældende. (På clockradioer med digitaludlæsning kan en prik for oven også betyde "vækkefunktion slået til".)
Eksempel på analogt 12-timers ur

AM (ante meridiem) og PM (post meridiem) er latinske betegnelser for klokkeslæt henholdsvis før og efter middag. Dette svarer til den normale tidsangivelse på et almindeligt analogt ur, hvor timerne på urskiven angives med tallene fra 1 til 12. Betegnelserne AM/PM anvendes hovedsageligt i lande, der har været en del af det Britiske Imperium, hvor man ikke benytter sig af 24-timersuret. Det drejer sig fx udover Storbritannien om Republikken Irland, USA (I militæret benyttes 24 timers tidsangivelse), Canada (bortset fra Quebec), Australien, Indien, Pakistan, Bangladesh, Malaysia, Malta, men også Ægypten, Mexico og den tidligere amerikanske koloni Filippinerne.

Blandt engelsktalende bliver AM ofte forklaret som after-midnight og PM som past mid-day.

Før middag er perioden fra kl. 00 (midnat) til kl. 12 (middag). I denne periode vil tidsangivelsen for det meste være den samme som 24-timersuret, bare med betegnelsen "AM" bag på. Efter middag er perioden fra kl. 12 (middag) til kl. 24 (midnat). I denne periode vil f.eks. 17:15 så hedde 5:15 PM ved brug af denne omskrivning. Man skal dog være opmærksom på, at 12-timersuret starter klokken 12 i stedet for 0, dvs. at kl. 12 midnat hedder 12 AM, og kl. 12 middag hedder 12 PM.[1]

Bemærk: Der er dog forskellige konventioner og forvirring om hvordan man angiver midnat og middag, om det fx skal betegnes som 12AM eller 00PM og tilsvarende som 12PM eller 00AM. [2]

Et almindeligt analogt ur skelner ikke mellem AM og PM, men lader viserne køre to omgange hvert døgn, mens et digitalur kan skelne mellem AM og PM ved at vise timetallene 1-12 sammen med en angivelse, om det er AM eller PM.

  1. ^ a b Det er ikke altid entydigt, hvad 12:00 a.m. og 12:00 p.m. betyder. Nogle steder menes middag ved 12:00 a.m. og midnat ved 12:00 p.m.
  1. ^ "American Heritage Dictionary Entry- AM". The American Heritage Dictionary of the English Language. 2019. Arkiveret fra originalen 9. januar 2014. Hentet 3. juni 2019.
  2. ^ "Forvirring om midnat og middag". Engelsk Wikipedia (engelsk). 2020. Arkiveret fra originalen 28. september 2020. Hentet 28. september 2020.