Badminton for børn og unge
Drømmer du eller dit barn om at dyrke en sport, der er meget mere end bare motion og boldspil?
Så er badmintonsporten et godt bud.
Når man går til badminton, udvikler man gode motoriske færdigheder. Man lærer at sætte sig et mål og forfølge det, man lærer at rejse sig efter nederlag, og man lærer at være en del af et fællesskab, hvor både drenge og piger er repræsenteret – til træning og på hold – og tage ansvar for dette.
Selv om badmintonsporten traditionelt karakteriseres som en individuel idrætsgren, er man altid afhængig af at indgå i et tæt samarbejde med mindst én yderligere person, nemlig ens træningsmakker eller kampmodstander i en single.
Drømmer man om at blive den næste Viktor Axelsen, er muligheden der. Danmark er internationalt anerkendt for vores unikke talentsystem, der har fostret nogle af historiens bedste badmintonspillere.
Kan mindre gøre det, står alle døre stadig åbne for at skabe gode venner, dyrke motion til gavn for krop og sind og dygtiggøre sig til en sport, der er meget mere end bare det.
Få overblik over nogle af de mange tilbud, som findes i de talrige danske badmintonklubber herunder:
Badminton i skolen
Få flere unge i klubben
BadminPlay
BadminPlay er spillet, der på en sjov og legebetonet måde udvikler dine tekniske, taktiske og mentale kompetencer.
Du oplever en hurtigere udvikling, end hvis du spiller almindelige kampe – og du kan overføre 100 procent til “rigtig badminton”.
En BadminPlay-kamp består kort sagt af fire forskellige småspil, som hver især fokuserer på forskellige tekniske og taktiske elementer. Derfor arbejdes der med anderledes banestørrelser og -former i de fire forskellige spil, og i to af dem er nettet sænket med 10 cm i forhold til den almindelige nethøjde.
I BadminPlay vil spilleren automatisk udvikle sine kompetencer på det tekniske og taktiske plan gennem de fire spil til både træning og ved turneringer. Det sker på en sjov og legebetonet måde, meget hurtigere end almindelig badminton, og kompetencerne kan overføres direkte til almindelig fjer.
BadminPlay blev introduceret som turneringskoncept i U13 E-rækken i sæsonen 2016-17. På baggrund af erfaringerne fra den sæson, har Badminton Danmark siden foretaget nogle mindre ændringer i spillereglerne. Dem kan du læse om ved at klikke på disse links:
Læs mere om BadminPlay U13-rækken her
Læs mere om BadminPlay U15-rækken her
Du kan også blive klogere på BadminPlay via denne video: