Dagens lunch time vandring

I gaar gik dagens lunch time vandring til udgang 2 ved Bank station, hvor jeg skulle moedes med Inger og Jens, for saa at gaa ud for at finde noget lunch.
Det er saa sjovt at moede folk man aldrig har moedt foer, men som man alligevel foeler som om man kender, fordi man foelger med i deres hverdag paa distancen.
Inger havde vaeret smart nok til at sende mig billeder af dem, inden vi skulle moedes, men jeg havde nu sagtens fundet dem alligevel, for saadan et par paene danskere kan man altid faa oeje paa i maengden.
Vi fik knuset og sagt goddag (og Inger spurgte til hvad det er for et sprog jeg snakker! Tsk tsk, kender alle ikke det smukke furboske sprog?) og gik saa om paa min yndlingslunchtimerestaurant; Simpson's Tavern.

Sheila stod for betjeningen, som hun altid har gjort (min ven mener hun er del af det originale personale fra det 18. aarhundrede, da restauranten blev bygget!) og fik langet noget beef stew og et par fisherman's pies og groenaerter over disken, mens hun pludrede hyggeligt med os og alle de andre gaester. Vi spiste og vi snakkede, som om vi aldrig havde lavet andet - og pludselig var middagsstunden ovre! Oev boev, der kunne vi da sagtens have sat over et glas vin eller to - i flere timer. Ja, jeg kunne da i hvert fald, for jeg hyggede mig. :)

Jeg blev forresten noget saa begavet... Inger og Jens havde taget en dansk film med til mig! Den hedder "Familien Gregersen" og er en helaftensfilm - og bedst af alt: en jeg ikke har set eller hoert om foer! Tusinde tak I to - den blev jeg bare glad for og min elskede var ogsaa ganske tilfreds med der var engelske titler paa, for han mener jeg bliver lidt irritable, naar jeg skal oversaette EN HEL FILM!

Jeg gik med Jens og Inger tilbage til Bank station, saa de kunne gaa videre paa deres eventyr, mens jeg maatte tilbage til kontoret. Jeg havde saadan lyst til at gaa med dem, men vi har lidt rigeligt at se til paa kontoret, saa det sprang jeg over! :(
Mens vi stadig sad i restauranten begyndte det at hagle og da vi kom ud fra alle de smaa gyder og straeder begyndte det bare at sile ned med regn, mens det baade lynede og tordnede. Jeg lignede en druknet rotte, da jeg naaede kontoret og prisede mig lykkelig for vores varmluftshaandtoerrer, som ogsaa kan toerre toerklaeder og HAAR!

Da jeg krydsede London Bridge foerst paa aftenen var der stadig en del roere i luften og jeg naaede lige hjem inden det begyndte at regne igen.

TAK Inger og Jens for lunch og godt selskab. Det var fedt at moede jer - og mon ikke vi kan gentage successen en dag, det haaber jeg.