Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
Viser opslag med etiketten stilleben. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten stilleben. Vis alle opslag

søndag den 15. februar 2015

Jeg går lidt rundt om mig selv........


.........og er en smule rastløs, da jeg simpelthen har sådan en lyst til sætte foråret igang ude i haven.

I kender det nok - trangen til at finde rive, trillebør og saks frem og ikke mindst begynde at fylde krukker med skønne forårs blomster. 

Men ohøj hvor er det koldt og lige nu kommer der finregn........... jeg ved godt at der som sådan ikke findes dårligt vejr - meeeeeeen lidt mindre vind og lidt flere +grader ville virkelig gøre underværker for mig lige nu.

Istedet vil jeg nyde at udestuen nu så småt har lidt forår at byde på og måske trøste frø-shoppe lidt.......

..............og så måske tage tilløb til at komme helt ud der hvor endofin-kicket findes  lidt senere i dag.

Hvor langt tilløb mon I tager :0) 

tirsdag den 27. januar 2015

Vinteren kiggede forbi.....





......omend det var for en kort bemærkning. Knap var sneen faldet smuk og hvid før den lige så stille begyndte at tø igen - så vinterfornøjelsen blev atter  kort. Men smukt var det at se haven i vinterkjole for en stund.

Ikke alle var dog lige begejstret for den snedækkede have som jeg......de to hanekyllinger og hønsene ville allerhelst sidde på deres pind inde i varmen og blev de endelig lokket ud holdt de sig troligt til den sparsomt skrabbede sti. Et held for dem  at haven atter er farbar.



mandag den 28. juli 2014

Tante Grøn´s hellige havestier....


......hvem kunne ikke sidde i timevis og drømme og tænke store tanker lige der midt på engen???

.......har længe stået højt på min liste over stier jeg meget gerne ville betræde. 

Haven, - og ikke mindst  havemennesket bag "Tante Grøns Have" og hendes jordnære og på samme tid poetiske  tilgang til havelivets glæder og ærgrelser, har været en stor inspiration siden jeg læste bogen i 2013.

Sommetider er det dog svært at komme ud af starthullerne, eller rettere det er svært at finde tiden til de have besøg, jeg går og drømmer om, - med arbejde, tre børn og hvad deraf følger af fritidsaktiviteter og des lige, - ja så er det ikke så tit det sker for mig. 

Derfor var glæden stor, da der en dag i juni tikkede besked ind om, at jeg var blandt de heldige, der ved lodtrækning havde vundet et eksklusivt besøg  i haven sammen med en lille skare af  HAVEFOLKET´s læsere og redaktionen bag. 

Glæden var stor og jeg fik inviteret Laila, et helt fantastisk dejligt have menneske med, og jeg tør godt sige, at vi havde en helt uforglemmelig dag i skønne omgivelser omgivet af helt fantastiske dejlige og på hver deres måde passionerede mennesker. 

Haven har I ganske givet set før, - enten selv, eller gennem andre have-bloggeres linser, det skal nu ikke forhindre mig i at vise min udgave af et uforglemmelig besøg hos Tante Grøn og hendes Syrenprins.

ENJOY.......


Allerede når du parkerer bilen, er du klar over, at du er havnet et helt særligt sted. Et sted hvor mennesker finder roen i havelivet.  Hjertevarme strømmer i mod dig, og smukke roser, frodige efeu, klatrende hortensia flankeret af de meste fantastiske stillebener omfavner dig i en varm velkomst, netop som du træder indenfor lågen.

Her er siddepladser og arbejdspladser i en intim atmosfære krydret med humor og sans for finesser. Her er selvgjort velgjort, - virkelig velgjort med et personligt touch. 

Det må være fantastisk at krybe i ly under halvtaget, tænde stearinlys og lytte til sommerregnen, mens man lige potter nogle frøplanter op, eller arrangerer en vase fyldt med kærlighed fra haven. 



Stierne snor sig ind gennem den let kuperede have og synet af den lækre røde hyldeblomst tager vejret fra de fleste og jeg må lige stoppe op nyde synet, - flere gange kan jeg betro jer. Den er da helt fantastisk og bestemt sat på min ønskeseddel, hvis et uventet hul i haven skulle dukke op.  

De hvide duer flyver elegant rundt i haven fra det ene fodrested til det andet og de flokkes når John finder stigen frem...., - de ved, hvad der er i vente. 

Lime og rosa i den smukkeste sammensætning og en eftertragtet plads på bænken under den småblomstrede rose, - her sidder man godt og glemmer let verden uden for, - ren meditation og velvære. 




Alleen omfavner dig med rolige grønne farver, mens sollyset spiller med skyggerne i vinden. Du føler dig draget til at vandre på stien med den bølgende kant af løvefod ned mod krukken, som står som et perfekt placeret  Point de vue  - et blikfang "langt ude i horisonten". 

Turen er lang...... ikke fysisk, men vandringen ned gennem haven tager tid...... Der skal nydes, beundres og bare suges til sig af ro og idyl..... en vandring der er en ren lise for sjælen. 

Den hvide Gederams der dukker op flere steder, får igen mit hjerte til at slå en kolbøtte......, hvor er den smuk og så ren hvid.... min attrå er vakt.

Her får du lyst til at vandre frem og tilbage sætte dig ned og vandre lidt igen....igen og igen. 


Tusind tak til Jytte og John for at åbne deres have for os, på sådan en skøn varm, let blæsende midsommerdag. Tak til redaktionen bag Havefolket for et fantastisk initiativ.... tak for lækker kage og hyggelige snakke og grin. Tak til alle I skønne mennesker, der aftog mine solhatte m.m da vi byttede planter. Jeg var rig på små planter, da jeg tog hjemmefra, men endnu rigere på nye, da jeg kom hjem.   

___________

Læs også HAVEFOLKETS flotte rapportage fra dagen. Den oser af stemning og haveglæde.

lørdag den 1. marts 2014

Hvor der handles der spildes.......




....og i min iver efter at fjerne lidt ukrudt i bedet fik jeg ved et uheld knækket lidt af en af mine påskeklokker........nu må den i stedet ind i en vase.

mandag den 10. februar 2014

Mens jeg venter......



......på at min weekend ordre hos Gartneriet Spiren bliver ekspederet og ender på min adresse - forhåbentlig allerede i morgen så nyder jeg synet af disse to underskønne påskeklokker. 

De er plantet i krukker så jeg efter for godt befindende og vejrlig kan flytte dem lidt frem og tilbage mellem opstillinger i haven og udestuen alt efter hvor jeg befinder mig......for nydes det skal de i stor stil inden de bliver plantet ud på deres blivende plads i haven.

En lille halv time med sol var hvad vejrguderne havde til os idag efter en pæn sjat regn....håber godt nok snart vejret bliver lidt mere solrigt.



søndag den 9. december 2012

Vinterens første snestorm.

 
Snestormen passerede min have i ly af mørket - i de sene nattetimer og tidlige morgentimer. Da det begyndte at lyse så haven således ud.......helt fantastisk eventyragtig klædt i hvidt over alt  - selv træværket på den overdækkede terasse og udestuen havde fået  et pænt lag sne.
 
Desværre gik der ikke mere end et par timer før det smukke lag så småt begyndte at tø.....så nu er sneen tung og våd.

 












tirsdag den 4. december 2012

Velkommen.



I fredags nåede jeg lige nøjagtigt at få pyntet lidt op ude ved indgangen inden sneen kom lørdag og pyntede yderligere.  Nu kan man ikke længere se de røde æbler jeg havde lagt i lavkransen.......de er stadig godt dækket af et fint lag sne, selv om der desværre var en anelse tøvejr i går.
 
Jeg krydser fingre for at sneen får lov at ligge hele december - der er ikke noget så stemningfuldt som en sneprydet have omkring juletid.
 
Billederne er taget henholdsvis om eftermiddagen d. 1. december og om morgenen d. 2. dec.



søndag den 4. november 2012

Så bliver man da i højt humør.....


.........når nu solen brager ned fra en smuk november himmel og bader haven med skønne solstråler.
 
Her på allerhelgensdag - 1. søndag i november - er græskaret ved at takke af.....der er ikke meget rygrad tilbage i den gut. I aften tændes lyset dog igen for dem vi har mistet, trods hans noget skæve facon.

Glæsbærbusken har smidt bladene og tilbage står bare de smukke smukke lilla bær på grenene - det er da smukt i solskin.

Bøgetræet ståler i al sin efterårsglans og bringer smilet frem hver gang solens stråler når rundt om huset og rammer de gyldne blade. Elsker efteråret når det tager sig ud på denne måde......
 
..............mere af det TAK :0)






mandag den 2. april 2012

God morgen.......


.....og god påskeferie til de af jer der er heldige ;0)

Jeg lister lige så stille rundt herhjemme da hele huset sover endnu.......det er en smuk, men kølig morgen og himlen har en smuk glød -  mon ikke det varsler at dagen bliver god.

Lige om lidt vil jeg pakke min taske og liste afsted på arbejde og så vil jeg glæde mig til at komme hjem til ferieglade børn og mand i eftermiddag ;0)




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...