mandag den 30. september 2013

Og jeg nåede det lige....

Her er mit september-bidrag til månedens favorit-retro-stof

Inspirationen er klart den lilla lyng og septemberblå himmel.

Det mørkeblå stof er fra et viskestykke,
der blev brugt til at sy et penalhus til min søster,
da hun læste til arkitekt for maaaange år siden.

Jeg har valgt det blå-lilla små-blomstrede stof som jeg har fået af den dejlige Marthe. Målet var at sy et etui efter Lene's DIY, men måske havde jeg lidt for travlt eller noget....for jeg fik klippet helt forkert....noget med at sy to stykker stof til en lang strimmel og bagefter klippe stoffet efter mønsteret EFTER lynlåsen var syet i (?????)....ja ja næste gang følger jeg DIY'en slavisk ;D

Jeg er ved at blive vanvittig af at kigge på billedet nedenfor hvor etuiet ser skævt ud = den ene side af etuiet ser højere ud end den anden side, MEN når jeg måler siderne er de ens? Det er vist ikke lige min dag i dag ;D eller også trænger jeg til at sidde mere ved min symaskine.

træperlen skulle hænge i en murersnor,
men jeg har lånt mit neon murersnor ud og kan ikke huske til hvem

Overvejede at smide det hele af h...til, men besluttede blot at rette mønsteret ind. Det blev ikke lige den succes, jeg havde satset på, MEN det skyldes bestemt ikke Lene's fine DIY. Den kan jeg kun anbefale - også at man følger den slavisk ;D.....ja jeg kan jo lige så godt grine lidt af mig selv ikke?


Foret blev ternet og måske er det meget heldigt, at sidste billede, er sløret ;D. Jeg må op på hesten igen og sy endnu et etui....måske skal oktobers bidrag være en rigtig udgave af etuiet fra Lenes DIY?



Mon jeg når det i dag?

...altså, at lave et indlæg på bloggen
med et månedens-retro-favorit-projekt
(blogleg jeg er med i)


Jeg roder panisk ;D rundt i stofferne og prøver at vælge noget, der passer til september :D.

Jeg ved hvad der skal sys, nemlig efter denne DIY 

Mon jeg når det inden oktober-måned melder sig på banen og jeg skal være klar med endnu et måneds-projekt? Jeg iler til symaskinen ;D

søndag den 29. september 2013

Tandfeen er klar....


...til at punge ud for tabte rokketænder


Niecen har fået rokketænder, så søster min, spurgte om jeg måske havde en sjov idé. For år tilbage syede jeg to tandfeer, men da jeg så denne her på Pinterest, syntes jeg at den var uimodståelig. Faktisk var jeg gået i gang med eget design og flashede det på IG, men denne tandfe ville hellere realiseres ;D

piberenser- vingerne fik jeg ikke lige rettet inden billedet blev taget

Niecen kan ikke li' lyserød, så tyl-skørtet blev hvidt (tak for hjælpen Tina) og prinsessekronen fik et lag tryllestøv ;D.

lørdag den 28. september 2013

Jeg stemplede lige ud....

....et par dage

stempel og tape fra SG....har altid drømt om at eje mit eget stempel,
men har ingen idé om hvad den skal bruges til ;D

Udstemplingen skyldtes desværre ikke, at jeg var optaget af krea-projekter, men mere pga. bekymringer. Jeg havde lige brug for at sortere mellem panik-følelser, intuition og reelle fakta. 

Lægen sagde, at jeg skulle lytte til min intuition, MEN dét kan man ikke, når panik-knappen er aktiveret. Så er det ikke til at finde ud af op og ned.

Og hvad har så fået mig sådan i selvsving? Jo, sønnen har klaget over hovedpine med jævne mellemrum i 14 dage (ikke gode tegn, når han har en cyste ved lillehjernen og hjernestammen), dertil kommer lidt næseblod og da en lærer bemærkede, at hans kulør ikke var så god.....ja så blev panik-knappen aktiveret. Det er for lang en historie at komme med her, men vi blev lige mindet om sønnens skod-diagnose og hvor svært det er, at spotte om cysten er aktiv (symptomerne kommer snigende og ligner i starten influnza). 

Lige nu ligger min store dreng herhjemme med influenza.....og jeg er lettere lettet, da flere på efterskolen også har influenza. Panik-knappen er de-aktiveret :-).

Det er skønt, at drengen blot har influenza, men mega øv, at det lige rammer denne weekend. Der er nemlig forældre-arrangement med overnatning på efterskolen i denne weekend. Vi havde glædet os til at opleve en efterskole-hverdag sammen med Kasper.....også selvom han havde prøvet at bilde skolen ind, at han er forældreløs ;D....mon vi er pinlige forældre? ;D Nå ja, jeg overlever nok, ikke at skulle overnatte på efterskolen, men det ville da være fedt, at møde lærerne og klassens forældre. 

I dag hvor der er mere ro på og jeg prøver at indhente det forsømte. Først på listen står desværre vasketøj og lettere rengøring ;D.


onsdag den 25. september 2013

Center-tur

kan ikke finde linket igen til denne gratis plakat

Plakatens tekst gælder ikke for mig i dag....jeg skal på center-tur (shopping) med en skøn veninde i dag. Jeg har en liste over ting, der skal købes i Panduro Hobby, Søstrene Grene og Tiger. Det er blot småting, der er på listen, men lur mig om jeg ikke også finder andre fine sager, som jeg bare MÅ eje....nårh ja så skal der måske også handles lidt mad med hjem, men alt i alt er planen, at der skal købes og snakkes krea :-)

"All that I have is enough"-plakaten er nu hyggelig og den skal printes og  hænges op på krea-kontoret.....manden min synes at katte-billeder/ting ikke behøver at oversvømme hele huset ;D (krea-kontoret er fyldt af katte-legetøj-billeder-dimser mm. You name it, I have it ;D

tirsdag den 24. september 2013

Et kilo farvefest

...kan du finde i denne give away

Jeg er med ;D 
og ved lige hvilken farvefest jeg ville lave,
hvis jeg skulle blive den heldige


Ha' en rigtig god dag derude i Blogville. 
Jeg smutter hen til symaskinen og syr en lille tandfe.

mandag den 23. september 2013

Dagen derpå

...er sådan en skøn blæsende efterårsdag,
hvor der skal tændes lys, drikkes te og hygges.


I går blev manden fejret med det store kagebord (Stine, brunch-opskriften er gemt til næste gang). Jeg spiste så meget kage, at jeg i nat ikke kunne sove pga. kvalme...manden og jeg blev enige om, at det måtte være noget med alderen, når man ikke længere kan tåle så store mængder kage (for da slet ikke at tale om, at figuren heller ikke tåler de mange kalorier) ;D

Kasper var også hjemme i weekenden og hvor er det bare dejligt, at ha' ham hjemme. Vi ser godt nok ikke meget til ham, for han skal jo hænge ud med kammeraterne, så meget som muligt, mens han er i byen :-). Jeg vasker tøj og tjekker op på hvad han mangler :-) og nyder det! Han er såååå glad for at være på efterskole, at det er en fornøjelse. Aldrig har jeg fået så mange kram af drengen...og det er ikke fordi han savner mig, nej det er glæden, der bobler over :-). 

Efter sådan en dejlig og hektisk weekend (altså bortset fra migrænen og udgået medicin), så er det bare skønt, at kunne tillade sig at nyde dagen med lidt hækling i sofaen. Mine nye fyrfadsstager skal også indvies. Jep, der er dømt total hygge-mandag.


lørdag den 21. september 2013

"Hvad rager det dig?"

...Ja sådan en respons fik jeg i går af en ung fyr.

I går var jeg en tur i Vejen for at hente de lækreste oksemørbradbøffer til manden og sønnen (jeg kan ikke selv li det). Da jeg afleverede kundevognen så jeg to unge fyrer, der stod og tissede op af muren, ja det vil sige den ene stod inde i skuret til kundevognene. Egentligt kunne jeg jo være ligeglad, men det røg lige ud af mig "der er et toilet lige om hjørnet" og jeg sagde det på en oplysende og ikke forarget måde (selvom det sidste nok var berettiget). Hold da op en respons jeg fik. Den ene fyr fik "rystet af" og forsvandt i en fart, mens den anden fyr blev meget aggressiv. "Skal jeg pisse op af din bil?" råbte han, alt i mens han flashede sit tisse-rør mod mig ;D. Nu var jeg ikke sådan at hyle ud.....mærkeligt nok, men jeg fik alligevel ikke sagt, alt det jeg kunne ha' sagt, som fx.:

"jeg tror ikke, du kan nå hen til min bil med dén lille stump"
(ok så havde jeg nok fået tæsk, men den var altså ikke ret stor)

eller

"jeg ville såmænd blot skåne dig for en bøde
 for at tisse offentligt og blufærdighedskrænkelse"

eller

"det er simpelthen for ulækkert, 
at jeg og andre skal vade rundt i dit pis"
(den udmelding er jo heller ikke så konstruktiv)

I stedet for fik jeg sagt, at det ville jeg da ikke bryde mig om, men toilettet om hjørnet var ganske gratis at benytte. Og så gik jeg ellers hen til min bil og satsede på, at han ikke kom efter mig.

Faktisk er jeg lidt overrasket over, at jeg kommenterede hans svineri, at det ragede mig, men parkeringspladsen var fuld af familier med børn og det røg bare ud af mig ;D. På vej hjem i bilen kom jeg til at grine over den lille stump, han så provokerende og truende flashede mod mig....arhmen helt ærligt, imponeret var jeg ikke....heller ikke af den ;D

Det var en sjov historie, at fortælle hen over den dejlige middag ;D





fredag den 20. september 2013

Müslibar-opskriften...

.....der blev en succes i hjemmet


Disse müslibarer er uimodståelige og går som varmt brød her i huset....det er vel nærmest også en slags slik?

Opskriften har jeg fra en mor til én af Kaspers efterskolekammerater og den er simpelthen så god, at den må deles med blogland.

De kunne være gode at tage med til Strikkefestival på Fanø, så man undgår, at gå sukkerkold midt i alt det lækre garn....ja ja jeg ved godt at mange allerede er taget afsted, men hvis du først tager afsted i morgen, så kan du nå at bage ;D. Og skal du ikke til strikkefestival, så bag dem alligevel ;D


Her er opskriften:

1 dåse kondenseret mælk
200 g. havregryn (jeg erstatter 50 gram med ruggryn)
75 g. kokosmel
100 g. tørrede tranebær eller rosiner eller chokolade (jeg brugte chokolade)
125 g. kerner og frø (jeg bruger lidt sesam, og lige dele solsikkekerner og græskarkerner)
125 g. hakkede mandler og hasselnødder (50 g. hasselnødder og 75 g. mandler)

Mælken opvarmes uden at koge (ikke for varm for så smelter chokoladen)
De øvrige ingredienser blandes. Hæld den lune mælk i blandingen og rør godt.
Blandingen bredes ud på en bageplade med bagepapir i størrelsen 23x33 cm og glat til en ensartet tykkelse.
Bag i 130 grader i 50 min. Lad müsli-pladen hvile 15 min. og skær ud i passende stykker. Afkøles helt og opbevares i en kagedåse.

NB. Jeg laver en dobbeltportion og fordeler blandingen på en bageplade.

NB. (igen). Müslibarene på billedet er lidt gyldne i det, men det skyldtes at jeg havde forvekslet bagetemperaturen med 180 grader...ups.


torsdag den 19. september 2013

Det er skisme ikke let....

...at sy lynlys i hæklede sager
heller ikke med for

jeg synes at farverne er fine sensommer/efterårs-agtige,
men dét synes manden min ikke.

I går prøvede jeg til 3 gange og det lykkedes ikke at blive pænt, så nu ligger min lille hæklede pung bare der og ligger. Æv. Holder lige en pause og prøver så igen, for selvfølgelig kan det lykkes. 
Utilfredsheden består i, at jeg ikke kan li' hvordan min 15 cm lynlås ser ud på min 16 cm lange pung og jeg har ikke en længere lynlås på lager ;). Prøvede forskellige fiks-fakserier for at få det til at du med den lidt for korte lynlås, men det gik simpelthen ikke helt som jeg ville. Problemet er også, at jeg hvis jeg laver en pung med for til at sætte ind i den hæklede pung, bliver den alt for tyk og usmart.....og nej jeg har ikke mod på at prøve med rigtig for-stof ;). Mon jeg kan få en 16 cm lynlås?

onsdag den 18. september 2013

Gave-indpaknings-pynt

...igen en idé set på Pinterest, 
som jeg bare måtte ha' klar til næste gang,
der skal gives en gave væk :-)

ej kunne det ikke være fint til julegaverne?

Af en  broderi-rest slog jeg mig en knap, der kan bruges til indpakning. Nu havde jeg ikke lige en æske, som på den originale idé...og det ser meget federe ud med sådan en æske.....eller måske kunne jeg bruge nogle af de fine æsker fra Søstrene Grene?

tirsdag den 17. september 2013

Skøn DIY testet

På en migræne-fri dag...jep I læste rigtig.... fandt jeg gamle broderier frem 


og fik syet et mobil.etui efter denne DIY.
som jeg længe gerne ville ha' syet.


En meget sommerlig udgave midt i efterårsvejret ;)

En skøn DIY som jeg klart kan anbefale 
og som helt sikkert skal bruges igen.

mandag den 16. september 2013

Genbrug af middagsserviet


I min seneste oprydningsrunde fik jeg denne hæklede middagsserviet i overskud og så blev den fluks syet på en hør-pude. Middagsservietten har jeg ikke selv hæklet, men fundet i en genbrugs-biks. Skulle jeg dog selv hækle en middagsserviet (eller flere), er det jo dejligt at Karen har samlet et hav af opskrifter til fri afbenyttelse lige her.

søndag den 15. september 2013

Lys-manchet eller?

...måske er det i virkeligheden ikke en fed idé?


Jeg havde et smalt bælte (købt i en genbrugs-biks)og tænkte, at det kunne bruges omkring et bloklys. Som tænkt, så gjort. Det kunne pyntes med nitter, glimmer eller knapper, hvis man er til den slags, men jeg kan nu godt li' enkeltheden i det. Idéen er måske fin, hvis der var flere be-bæltede-bloklys? Lige nu står lyset lidt ensomt, men hvem ved, måske finder jeg flere bælter? Det kunne kunne også være fint med natur-læder-bælter omkring cylinder-vaser og så sætte bloklys i....det giver jo en længere holdbarhed for bælterne, der jo risikerer, at blive ødelagt af stearin-løbere.

lørdag den 14. september 2013

Saturday blues

...ej I skal ikke høre mere migræne-klynk fra mig ;)
selvom migrænen stadig hærger og jeg er nået til sidste pille


I går havde jeg en trang til at benytte den halve times fred (trods en uge med daglig migræne, så har der været 2-3 timer med pause hver dag OG de blev ikke brugt til husligt arbejde) jeg fik, til at lave en bordskåner/glasbrik af gamle cowboybukser. Ideen er set på Pinterest lige her.


Ja min udgave blev lidt mere sjusket og jeg vil klart anbefale mindre sjusk og at klippe sidesømmene væk....som det også er vist på DIY'en, som jeg ikke lige tjekkede inden jeg gik i gang.....tiden skulle jo bruges optimalt ikke? ;D

I dag kunne jeg godt tænke mig en migræne-fri dag OG at kigge forbi et trivsels-arrangement i Vorbasse OG lokalt loppemarked. Manden min mener at jeg skal passe på mig selv og gå i seng, mææææn kunne jeg lige presse lidt energi ud af kroppen, så dapper jeg bestemt afsted ;D. Trivsels-arrangementet er nemlig arrangeret af Lone, der er én af de sødeste kvinder jeg kender. Hun er bare sådan en type, man kan li' med det samme og hendes arrangement vil jeg da gerne støtte op om. Loppemarkedet er heller ikke tosset, da det støtter den lokale håndbold-klub, men jeg har ikke plads til mere "skrammel" ;D....ej ok lidt mere kan man vel finde plads til ;D

sorry, der sneg sig lidt ynk ind i indlægget alligevel ;D

fredag den 13. september 2013

Vild jubel

...jeg har nemlig vundet et give away
hos hende her 


Et meget smukt gammelt antikt vindue, der er en del større end jeg havde forestillet mig ;-), men jeg glæder mig til at få vinduet arrangeret på plads og skal nok flashe det på bloggen.

Arhmen hvor jeg dog dansede af jubel, da jeg vandt, for Gårdejerinden er klart mit indretningsidol. Hun har en skøn blog og lækker boligstil. 

TUSIND TAK

onsdag den 11. september 2013

Uldne græskar...

...på vej til Fanø
med Trine Bertelsen

opskriften kan du finde på bloggen her,
men Trine har fået lov at sælge et print af opskriften på strikkefestivallen. 

Mange af jer strikkere og hæklere har helt sikkert styr på at der er strikkefestival på Fanø lige om lidt. Min dejlige veninde Trine, skal ha' en stand der og jeg lovede at hækle et par græskar i Lama-ulden :-). 

Skal I afsted?

Jeg skal ikke med, men kunne da godt ønske mig et lille smut til Fanø og opleve den eftersigende skønne stemning.

Lige nu plejer jeg min trætte krop, der har reageret utrolig dårligt på min migræne-medicin (infam kvalme, svedeture som i sveddryppende svedeture og en ubeskrivelig træthed). Har talt med lægen i dag og får nyt migræne-medicin og så skal jeg øge dosis på hjertemedicinen igen (æv).
Energi-drænende pis, men heldigvis krævede det ikke så meget, at hækle et par ekstra græskar, da opskriften er lige til og jeg ikke skulle hækle så mange :-). Nu tilbage til sofaen :-)


tirsdag den 10. september 2013

Bertelsen-mus...

...i fint selskab.

Familie Journalen har i denne uge en artikel om "Håndarbejde, der gør gavn" og hvem er lige med? Ja det er Trine- og Bertel-mus :)


Jeg blev helt glad indeni over det fine selskab musene var i. Hvor er det skønt, at håndarbejde kan bruges til at gøre en forskel. Ved køb af muse-mønsteret støtter man danske børn med diabetes. Har du også lyst til at hækle mus, så kan mønsteret købes her.

Efter en hektisk weekend, en søn på forlænget weekend og en gang migræne, så har jeg dømt dagen i dag til "min dag" = jeg vil sy og hækle hele dagen. Opvasken mm må vente til i morgen ;D


mandag den 9. september 2013

Garn, garn, garn...

...og atter garn :-)


En lækker pakke kom med posten den anden dag. Lækkert uldgarn fra min dejlige veninde Trine (tjek lige hendes nye lækre designs og hun har også en rigtig lækker gavekortskonkurrence i gang). Der skal hækles uldne græskar og vejret passer jo lige til lidt lunt ikke?


søndag den 8. september 2013

Aktive juleferier

...må være almindeligt i vores familie,
for der er så mange fødselsdage i september ;D

I dag skal vi til min nevøs fødselsdag 
og hans mor laver den lækreste mad og det er altid så hyggeligt.


Servietterne er fra Kaspers fødselsdagsmiddag i fredags. Synes at de var super cool og passede til en teenage-fødselsdag....omend det var nogle meget dyre servietter :-)

jeg gi'r op, kan simpelthen ikke få billedet til at vende rigtigt

God søndag derude i Blogville

lørdag den 7. september 2013

Efterårs-hygge-lørdag

Vejret er helt perfekt til en krea-hygge-dag.

Rababerfuglebadet er blevet et fad til pyntegræskarene.


I sommers støbte jeg fuglebade af rababerblade og de var ikke den store succes og derfor ikke kommet på bloggen før nu ;). Cementen løb ned over bladet og ned på jordkanten, som bladet lå på og gav en rustik kant på fuglebadet. MEN nu er fuglebadene kommet frem fra skammekrogen og får lov at pynte på terrassen.


I dag skal der krea-hygges OG hygges om sønnen, der er hjemme på forlænget weekend.  OG OG OG så skal der vaskes enorme mængder af tøj, men det klarer jeg snildt :-).


fredag den 6. september 2013

Vejr-krise....

...eller noget i den stil ;-)

I dag skal sønnens fødselsdag fejres og menu'en er en rigtig efterårsmenu! Og så bliver det varmt i dag = vores stue bliver en bageovn! Kødet er bestilt hos slagteren, så menu'en kan ikke ændres. Pokkers, troede altså ikke lige på vejr-profeterne....så kan jeg lære det! Kender I ikke det med at maden også skal passe til vejret? Eller er det bare mig?


Jeg spurgte drengen, hvad han ville ha' på menu'en og fik svaret "mor, nu spiser jeg hvad der kommer på bordet". Bemærk ordet NU ;D, ja han er sandelig kommet på efterskole. Menu'en kunne jo være hvad som helst, men selvfølgelig har jeg valgt noget han kan li' :-).....og noget som jeg i min barndom ALTID bestilte til min fødselsdag.

På krea-fronten er der også lidt krise. Dagene forsvinder for mig og jeg får ikke rigtig lavet noget som helst, men måske byder næste uge på mere krea og mindre rengøring, tøjvask, indkøb, mm.?

torsdag den 5. september 2013

Min nabos pude...

...har lagt til montering hos mig i lidt lang tid


Puden er broderet efter et mønster fra Arne og Carlos' bog. Først var aftalen at puden blot skulle monteres, men såååå forslog jeg da lige, at det ville være fint med en tittekant (piping)???????????? Måske jeg ikke lige havde overvejet hvor svært det er på et broderet pude?!? Det er mega svært og når bagsiden er af hør-stof, så er udfordringen total.

Nu ligger puden til afhentning og jeg må indrømme, at det ikke er det kønneste, jeg har lavet. Mine sy-erfaringer/evner rakte ikke til det professionelle udtryk, så jeg var pænt nedtrykt over det i går...altså at min nabos fine arbejde ikke blev rammet bedre ind.




onsdag den 4. september 2013

Tilda-krea-dag

...drømmer jeg om.

ja nu må jeg jo fatte strikkepindene

Jeg kunne godt tænke mig at lave en sy-dag, hvor der bare skal sys Tilda-figurer. Specielt nu hvor den nye bog er kommet, så river det i mig for at komme i gang. Det ville nu være hyggeligt, hvis vi var et par stykker samlet og bare gik amok.....ja det drømmer jeg altså om her den første uge i september :-)

tirsdag den 3. september 2013

Soft neon

....findes det?


I en utrolig lækker butik i Billund....kan ikke lige huske navnet på den, men jeg kan godt finde den igen ;D....fik jeg øje på dette lækre bånd og da jeg udbrød "fed farve", var ejeren af butikken enig med mig i, at denne soft neon er en skøn farve. Soft neon? ....smiler og ved endnu ikke hvad jeg skal bruge båndet til. 

NB: Båndet var også i en army/fyrretræs grøn farve, som jeg da også lige må eje et stykke af ;D og som jeg heller ikke ved hvad jeg skal bruge til. Nogle gange er ting bare så lækre, at man bare må eje dem ikke?

mandag den 2. september 2013

Ups og undskyld

...jeg glemte da helt "Månedens retro-favorit udfordring".
for august måned.

Mit bidrag for august bliver dette gule retro-stof, som minder om de mange smukke solsikker, der prydede diverse haver og grøftekanter langs markerne....ja der hvor jeg bor, sår landmændene solsikker langs markerne.


Stoffet blev brugt til et hækle-etui, som jeg sendte til Libbie i tidernes morgen. Ja august måneds retro-bidrag er genbrug på mere end én måde, dvs. fra et tidligere indlæg ;)


Krea-kaos

....er nu atter fortid
- i hvert fald på krea-kontoret -

Rod, rod og atter rod!
Jeg må jo blive ved med at rokere rundt på sagerne til det fungerer
og jeg ikke længere rodder (?)

Jeg har nemlig været i gang med den helt store oprydning og flytten rundt på ALLE sagerne....og i virkeligheden ville jeg blot ordne mit garnlager. Nye hylder er sat op, garnet er på plads og der er atter plads til krea-udfoldelser.

Dagens projekt er vigtigt, for det skal bruges i dag, hvor sønnen har fødselsdag. Han fylder 15 år og vi skal besøge ham på efterskolen i aften med kage.....masser af kage, skrev han på sms ;D



søndag den 1. september 2013

Vise ord

...på en søndag :-)


Jeg købte dette metalskilt på Vorbasse Marked og det minder mig om, at mine drømme kan gå i opfyldelse. MEN jeg er ikke længere vild med skiltet i sig selv pga. denne blogger :).....eller rettere sagt dette indlæg :).

Tjekker du linket med lørdagens indretningsspark (sidstnævnte link), så tjek lige teksten på billedet på væggen (foto nr. 2). 

ANY WHERE 
IS PARADISE. 
IT'S UP TO YOU.

Da jeg så den tekst "døde" mit metalskilt, for her var et budskab, som jeg ville elske at se på hver dag. Nu er metalskiltets budskab jo heller ikke tosset, mæææææn jeg tvivler på at det kommer op at hænge i huset.......hvilket manden min næppe bliver ked af ;D, for han kan ikke li' metalskilte (budskabet kan han godt li'). Teksten giver sååå meget mening i mit liv.

Ha' en rigtig god søndag derude i Blogville.