Beklager, denne vare er ikke tilgængelig. Vælg venligst en anden kombination.

Tante Grøn
Maggie Cardigan fra PetiteKnit ligger på et hvidt lagen.

Garnalternativ til Maggie Cardigan fra PetiteKnit

Den smukke kortærmede Maggie Cardigan fra PetiteKnit har et klassisk udtryk, som kan passe ind i de fleste garderober uden at gå af mode. Brug den som åben cardigan, eller hold den lukket og brug den som en sød strikket top.

Vi bliver ofte spurgt til hvilke garnalternativer der findes til cashmere, og specielt til Maggie Cardiganen. Derfor har vi samlet fem garnalternativer herunder i forskellige prisklasser.

Vi anbefaler altid, at du laver en strikkeprøve inden du går i gang med dit projekt, fordi det kan have en stor betydning for det færdige resultat. Du kan læse mere om strikkefasthed i vores blogindlæg.

Den oprindelige opskrift på Maggie Cardigan er strikket i Cashmere Classic i farve 519 Fumo fra Cardiff. Det ultrabløde garn er et populært valg, og bliver brugt til f.eks. Poppy Tee og Sophie Scarf fra PetiteKnit.

Garnforbrug: XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL) // 175 (200) 200 (225) 250 (250) 275 (275) 300 (325) g
Cashmere Classic fra Cardiff Cashmere (25 g = 112 m)

Hvis du ønsker at strikke ærmerne lange, skal du blot tilføje ca. 50 g ekstra.

GARNALTERNATIV 1 // Tante Grøn Cashmere

Vi vil anbefale Tante Grøn Cashmere som et ultra blødt garnalternativ. Det er en luksuriøs og ekstra luftig garn af 100% cashmere. Den er spundet af fine og tynde tråde, hvilket gør at den føles silkeblød at have på selv i lunt vejr.

Garnforbrug: 175 (200) 200 (225) 250 (250) 275 (275) 300 (325) g (25 g = 110 m)

GARNALTERNATIV 2 // To tråde North fra Tante Grøn

Er du på udkig efter et garnalternativ til en let, lun cardigan, vil vi anbefale North. Det delikate og lette garn er meget eksklusivt, da det kun produceres ét sted i verden og består af 50% Fin Merinould, 30% Silke & 20% Cashmere.

Garnforbrug: 150 (175) 175 (200) 225 (225) 225 (225) 250 (275) g

GARNALTERNATIV 3 // Double Sunday fra Sandnes

Et populært garnalternativ er den bløde Double Sunday fra Sandnes Garn af 100% Merinould. Det færdige resultat minder også lidt om cashmere-looket, dog er merinoulden ikke så let og delikat i udtrykket, som cashmere.

Garnforbrug: 350 (400) 400 (450) 500 (500) 550 (550) 600 (650) g

GARNALTERNATIV 4 // Pernilla fra Filcolana

Strikker du din Maggie Cardigan i Pernilla fra Filcolana, får du et mere klassisk rustikt udtryk. Den slidstærke garn af 100% uld har en rigtig lang løbelængde og er drøj i brug.

Garnforbrug: 250 (300) 300 (300) 350 (350) 350 (350) 400 (450) g

GARNALTERNATIV 5 // Sunday fra Sandnes og Soft Silk Mohair fra Tante Grøn

Er du vild med det mere fluffy look, anbefaler vi at du kombinerer Sunday fra Sandnes Garn i 100% Merinould med en blød Silk Mohair fra Tante Grøn, Sandnes Garn, Isager eller Filcolana.

Garnforbrug: 200 (200) 200 (250) 250 (250) 250 (300) 300 (300) g Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 235 m) strikkes sammen med 100 (100) 125 (125) 125 (150) 150 (150) 175 (175) g Soft Silk Mohair fra Tante Grøn (25 g = 210 m) eller Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn (25 g = 212 m) eller Isager Silk Mohair (25 g = 212 m) eller Tilia Silk Mohair fra Filcolana (25 g = 210 m)

Har du nogle spørgsmål, eller har du brug for vejledning til din Maggie Cardigan, kan du finde os i Vestergade 7 i Odense, via telefonen på 66 13 24 48 eller på mail [email protected].

Skønne farvemuligheder
Garnalternativerne til Maggie Cardigan i grå farver.
Maggie Vest fra PetiteKnit der ligger på et hvidt lagen.
Maggie Vest fra PetiteKnit

I samme serie fra PetiteKnit finder du den fine Maggie Vest med det samme klassiske look, som Maggie Cardigan. Er du på udkig efter garnalternativer til den, kan du finde dem via knappen herunder.

REGISTRER

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse på webshoppen, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores Politik for personoplysninger.

    0
    Din Kurv
      Udregn levering
      Tilføj rabatkode