Forvent julefrokost travlhed i aften/nat. Mere
TAXA priser
Hvad koster en TAXA? Svaret er, at især turens længde og varighed er afgørende for prisen. Men tidspunktet for din taxatur og den valgte vogntype har også betydning for prisen.
Fastlåst pris eller taxameter?
Du kan selv vælge om din TAXA tur skal afregnes via de normale taxametertakster eller om du vil have et fastpristilbud inden turen startes. Hvis du ønsker et fastpristilbud skal du i TAXA appen indtaste både start- og slutadressen og gå videre til ”Prisvalg”, hvor du kan se din fastpris og evt. vælge den.
Beregn din pris i appen og kør med fast pris
Indtast din start- og slutadresse for at beregne prisen.
Hvor ser jeg priser for taxa?
De almindelige taxametertakster består af en starttakst + en pris per km + en pris per minut.
Det kan være svært at sammenligne taxa priser, men til dét formål findes “dørpriser“, som alle taxaselskaber er forpligtet til at oplyse. Se TAXAs dørpriser og taxametertakster her på siden.
Taxa priser FAQ
Hvad koster en taxa tur?
Prisen for en taxitur afhænger som udgangspunkt af tidspunkt på dagen, hvor lang tid turen tager samt distancen.
Tip: Hent TAXA appen så du kan indtaste din fra og til adresse for at få beregnet et fastpris tilbud.
Se taxameter takster her på siden, længere nede.
Koster det ekstra at ønske en elbil?
Du kan i bestillingen via TAXA 4x35 appen ønske en elbil under "Tilvalg". Det koster ikke ekstra.
Når du ønsker en elbil taxa, sender vi en elbil hvis der er en ledig vogn i nærheden, ellers sender vi den nærmeste ledige normale taxa.
Hvilket taxa selskab er billigst?
Prisen for en taxatur består af et startgebyr, en minutpris og en kilometerpris kombineret med at taksterne varierer i løbet af dagen og afhænger af den valgte vogntype. Derfor er det meget svært at besvare, hvilket taxa selskab der er det billigste.
Med "dørpriser" kan du sammenligne taxapriser
Meget lig bankernes ÅOP bruger taxibranchen udtrykket "dørpriser". Ifølge taxalovgivningen skal alle taxaselskaber oplyse deres dørpriser, som er defineret som gennemsnitsprisen for en tur på 10 km/12 min.
Se aktuelle dørpriser længere nede på siden.
Hvad koster en taxa til lufthavnen (CPH/Kastrup)?
Prisen for en taxatur til lufthavnen afhænger primært af opsamlingsadressen, vogntypen samt tidspunktet på dagen.
I taxa appen kan du indtaste din opsamlingsadresse og indtaste lufthavnen som destination for at få beregnet et fastpris tilbud.
Derefter vælger du selv om du vil bestille til den fastlåste pris eller om du vil køre på almindelige taxameter takster.
Hvordan kører jeg taxa med fast pris?
For at køre med en fastlåst pris skal du bestille din taxa i appen:
- Hent taxa appen
- Indtast din start- og slutadresse
- Vælg at bestille med fast pris.
Kørsel med fast pris betyder at din taxatur aldrig vil overstige den låste pris - uanset om der undervejs på turen måtte opstå kø eller andre situationer, som ellers ville forlænge og derfor fordyre din tur.
Læs mere om betingelserne for kørsel med fast pris her.
Hvordan virker taxa kørsel med fast pris?
Kørsel med fast pris betyder at din taxatur aldrig vil overstige den låste pris, uanset om der undervejs på turen måtte opstå kø eller andre situationer, som ellers ville forlænge og derfor fordyre din tur.
Læs mere om betingelserne for kørsel med fast pris her.
For at bestille en taxa til en fast pris skal du indtaste start- og slutadressen i taxa appen og bestille vognen inde fra appen.
Kan jeg betale med MobilePay, Apple Pay eller Google Pay?
Apple Pay og Google Pay
Apple Pay og Google Pay kan benyttes når du skal betale i vognen efter turen er slut.
MobilePay
Du kan kun betale med MobilePay via TAXA 4x35 appen, når du vælger at køre med fast pris.
Hvordan kan jeg betale for min taxa?
TAXA 4x35 tager imod de mest gængse former for betalingsmidler, dvs. kontanter, kreditkort, Apple Pay, Google Pay samt andre taxaselskabers betalingskort og taxaboner, som har en aftale med TAXA 4x35.
Desuden kan man benytte sig af MobilePay ved taxa-bestilling gennem vores app.
Bemærk at chaufføren oftest kun har byttepenge op til nærmeste hundrede.
Hvornår må chaufføren slå taxameteret til?
Ifølge Taxiloven må taxameteret slås til på det tidspunkt, hvor vognen ankommer på den adresse, den er bestilt til.
Hvis vognen er forudbestilt til et bestemt tidspunkt, må taxameteret dog først slås til på det tidspunkt, vognen er bestilt til.
Må chaufføren kræve penge forud for en tur?
Chaufføren har ret til at sikre sig, at du betaler for en tur før turens start.
Almindeligvis sker det kun forud for længere taxature.
Må chaufføren inddrage en værdigenstand i tilfælde af at jeg ikke kan betale for turen?
Chaufføren må med din accept inddrage en genstand af en vis værdi, hvis du ikke har mulighed for at betale ved turens afslutning.
For afhentning af denne pant kontakt TAXA 4x35 på næstkommende hverdag.
Efterfølgende kan du afhente panten mod indbetaling af turens pris.
Forekommer der kortgebyr hvis jeg betaler med kort i taxaen?
Som følge af et nyt direktiv fra EU blev det pr. 1/1-2018 ikke længere tilladt at pålægge surcharge-gebyr (kortgebyr) på private betalingskort udstedt inden for EU/EØS.
Dette betyder, at kortgebyr nu kun kan pålægges:
- Private kort, som er udstedt uden for EU/EØS
- Firmakort, som er udstedt i eller uden for DK/EU/EØS
Disse ændringer implementerede TAXA 4x35 ved årsskiftet i overensstemmelse med lovgivningen.
I februar 2018 blev TAXA efter flere kundehenvendelser bekendt med, at visse firmakort med personlig medhæftelse ifølge kortholder (kunden) bør betegnes som private kort, og derfor ikke skal pålægges kortgebyr, som beskrevet ovenfor. TAXA har bedt NETS om en udredning af problematikken, og NETS skriver:
”NETS har, til de kunder, der ønsker at abonnere herpå, udarbejdet en prefixliste, som bl.a. indeholder kortnumre på de kort, som kortudsteder har defineret som firmakort. Hvis kortholderen mener, at en personlig medhæftelse på et firmakort betyder, at kortet ikke skal anses som et firmakort i betalingslovens forstand, må vedkommende tage kontakt til sin udsteder eller til kortselskabet og bede disse om ar korrigere kortdefinitionen”
- citat fra juridisk afdeling hos NETS
Dette betyder, at du som kunde kan rette henvendelse til dit pengeinstitut eller kortselskab og bede dem om at ændre definitionen på dit firmakort, hvis du mener, at dit firmakort med personlig medhæftelse bør betegnes som et privatkort. Derved vil du fremover undgå at blive pålagt kortgebyr på dit firmakort med personlig medhæftelse, når du foretager betaling hos TAXA 4x35 og andre virksomheder, som benytter NETS.
Vidste du?
Du kan beregne en fast pris for din tur via TAXA appen. Eller du kan leje en TAXA til fast timepris!
Taxameter takster
Priser er per 1. december 2023.
Dørpriser bruges til at sammenligne taxaselskabers priser
Et krav i taxilovgivningen er, at vogne skal skilte med “dørpriser”. “Dørpriser” er gennemsnitsprisen for en tur på 10 km/12 min. På den måde kan du som kunde benytte taxiselskabernes dørpriser til at sammenligne deres prisniveau.
Lej en TAXA til fast timepris
TAXA tilbyder kørsel til faste timepriser i Region Hovedstaden. Denne service er velegnet til arrangementer, hvor man har brug for den samme vogn under hele forløbet.
En fast timepris inkluderer 20 km. Ved behov for mere end det bestilte antal timer eller de inkluderede km., betales der for ekstra påbegyndt halv eller hel time. Man kan også vælge at betale for ekstra tid eller antal km. på taxameter, dog skal dette aftales med chaufføren i god tid. Bemærk at der ved afregning på taxameter vil blive lagt starttakst oveni prisen.
Handicapkørsel og specialkørsel
Har du behov for en vogn, hvor du kan sidde i en kørestol under transporten, skal du bestille en specialvogn. Specialvogne kan kun bestilles ved telefonisk henvendelse på tlf: 35 39 35 35.
Tillæg for cykler, bagage, m.m.
Og indtast din start- og slutadresse for at beregne en pris.
Forskel på dag- og nattakster
Dag- og nattakster varierer med henblik på at afspejle trængsel på vejene, chaufførers arbejdstider samt den generelle efterspørgsel, der er forskellig døgnet rundt. På den måde sikrer TAXA 4×35 en kilometertakst og tidstakst, der er afbalanceret og tilpasset tidspunkternes forskellige krav.
Nattakster er generelt højere end dagtakster for at imødekomme de ekstra kørselsomkostninger og betingelser, som natdrift indebærer. Dette inkluderer øget sikkerhed og mindre trafik, der kan føre til en hurtigere og mere effektiv tur.
Betalingsmetoder
Hos TAXA 4×35 er det let og bekvemt at betale for din taxa, og det er vigtigt for os, at du kan betale via de løsninger, der giver mening for dig.
Du kan naturligvis betale med betalingskort og kontant. Ift. sidstnævnte er det dog en god idé at have det lige beløb, da det ikke er alle vogne, der kan give tilbage. Spørg din chauffør inden kørsel.
For dem, der foretrækker mobile betalingsmetoder, accepterer TAXA 4×35 populære løsninger som MobilePay og Apple Pay direkte gennem vores app. Disse muligheder er designet til at gøre betalingsprocessen så glat som mulig for kunderne.
Uanset hvilken betalingsmetode du vælger, er tryghed og tilgængelighed altid i højsædet hos TAXA 4×35.
Koster det ekstra at bestille en stor taxa?
Er I flere passagerer, der skal med taxa, kan det være en god idé at bestille en stor taxa, så I kan køre samlet. Prisen på en stor taxa er større end en lille taxa, eftersom der er plads til flere passagerer på én gang.
Koster det ekstra at få sin cykel med i taxaen?
I nogle taxaer er det muligt at få sin cykel med i et stativ udenpå taxaen. Dette koster et mindre gebyr. Ønsker du at få din cykel med i taxaen, er det en god idé at oplyse om dette, når du bestiller, så vi er sikre på at sende en vogn i din retning, som har plads til cykler.