1848
| 1848 |
|
◄ | 18. juarhunert | ◄ 19. juarhunert ► | 20. juarhunert | ► ◄ ◄ | ◄ | 1843 | 1844 | 1845 | 1846 | 1847 | ◄ 1848 ► | 1849 | 1850 | 1851 | 1852 | 1853 | ► | ► ► |
 Kalendern
| ||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||
1848 wiar det aacht-an-fiartigst juar faan det 19. juarhunert. At juar begand mä’n Saninj.
Bejewenhaiden – Feerfaole – Forfåle – Fuarfalen
[Bewerke | Kweltekst bewerke]- 03. Janewoore: Joseph Jenkins Roberts wurd de iarst president faan Libeeria.
- 20. Janewoore: Frederik VII. wurd köning faan Denemark.
- 23. Febrewoore: François Guizot, premier-minister faan Frankrik, treed faan sin baantje turag.
- 24. Febrewoore: De fraansöösk köning Louis-Philippe faan Orléans saatet uf. De Naist Fraansöösk Republiik wurd ütjrepen.
- 22. Marts: Adam Wilhelm Moltke wurd premier-minister faan Denemark. De Iarst Sleeswichisk Krich begand.
- Marts: Began faan't Martsrewolutsion
- 29. Mei: Wisconsin wurd de 30. stoot faan dön Ferianigt Stooten.
- 23. Jüüle: Harro Harring häält sin reede tu a Nuurdfresken.
- 07. Nofember: Presidentskapswool uun dön Ferianigt Stooten: wool faan Zachary Taylor tu a president.
- 10. Deetsember: Presidentskapswool uun Frankrik: wool faan Prins Louis Napoleon tu a president.
Bäären – Tolaid – Tuläid – Bēren
[Bewerke | Kweltekst bewerke]- 29. Krülemoune/Mei: Hans Peter Feddersen (Di Jungere), nordfrasch kunstmååler († 1941)
- 07. Jüüne: Paul Gauguin, fraansöösk konstmooler († 1903)
- 28. Oktuuber: Tasma, austraalisk skriiwer († 1897)
Störwen – Sturwen – Stürwen
[Bewerke | Kweltekst bewerke]- 20. Janewoore: Christian VIII., köning faan Denemark (* 1786)
- 23. Febrewoore: John Quincy Adams, 6. president faan dön Ferianigt Stooten (* 1767)
- 19. Deetsember: Emily Brontë, britisk skriiwer (* 1818)