Tilkendegivelser om sammenhæng

Vi anvender sammenhængsmekanismen til at fremme en ensartet anvendelse af den generelle forordning om databeskyttelse fra de europæiske tilsynsmyndigheders side:

  • Udtalelser
    Vi kan afgive udtalelser om ethvert spørgsmål vedrørende den generelle anvendelse af den generelle forordning om databeskyttelse eller ethvert spørgsmål, der har indvirkning i mere end én medlemsstat.

Desuden afgiver vi udtalelser om nogle afgørelser, der træffes af europæiske tilsynsmyndigheder, og som har grænseoverskridende virkninger. Myndighederne skal fremsende deres udkast til afgørelse til os inden vedtagelsen heraf; vi afgiver derefter en udtalelse om dem.

Hvis myndighederne ikke respekterer en udtalelse afgivet af Databeskyttelsesrådet, kan vi vedtage en bindende afgørelse.

 

  • Bindende afgørelser
    Den generelle forordning om databeskyttelse indfører en tvistbilæggelsesordning, som gør det muligt for os at træffe bindende afgørelser, hvis forskellige tilsynsmyndigheder har forskellige opfattelser, eller en national myndighed ikke følger Databeskyttelsesrådets udtalelse om et udkast til afgørelse, hvor der skal finde høring sted. Vores bindende afgørelser bør respekteres af de nationale tilsynsmyndigheder, når de træffer deres afgørelser.