dø

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk deyja.

Verbum

dø

1. ophøre med at leve
2. (overført) holde op med at virke; bryde sammen

   Uvejret fik forbindelsen til at dø

Bøjning

Imperativ dø

Infinitiv dø

Præsens dør

Præteritum døde

Perfektum er død

dø

1. dø ud (uddø), dø bort eller dø hen (forsvinde gradvist)

   bifaldet er døet hen

Bøjning

Imperativ dø

Infinitiv dø

Præsens dør

Præteritum døde

Perfektum er døet

Beslægtede ord og fraser

• død
• døde
• dødelig
• dødelighed
• dødning
• dødsens
• operationen lykkedes, men patienten døde

Oversættelser

Engelsk: die  (en) Esperanto: morti (eo) Fransk: mourir  (fr), périr  (fr), passer  (fr) Færøsk: doyggja  (fo) Nederlandsk: sterven  (nl) Norsk: dø  (no), daue  (no)

Nynorsk: døy  (nn), dø  (nn) Spansk: morir  (es) Svensk: dö  (sv) Tysk: sterben  (de) Tyrkisk: ölmek  (tr)

Kilder

• "dø" i Den Danske Ordbog