Spring til indhold

Vugesta

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Vugesta (også VUGESTAP ) for " Vermögens-Umzugsgut von der Gestapo " ("Ejendom fjernet af Gestapo ") var en nazistisk organisation i Wien, der fra 1940 til 1945 beslaglagde 5.000-6.000 wienske [1] jøders ejendom[2] Vugesta spillede en væsentlig rolle i arianiseringen af jødisk ejendom, og den omfordelte privat ejendom stjålet fra jødiske østrigere til ikke-jødiske eller ariske østrigere under det nazistiske regime i Østrig. [3]

Etablering

[redigér | rediger kildetekst]

Den 22. august 1940 udstedte rigsjustitsministeren et dekret til Reichsverkehrsgruppe Spedition und Lagerei (Reichs Transport Group Spedition and Storage). Jøder, der flygtede, mistede deres statsborgerskab, og deres ejendom blev beslaglagt og solgt videre.[4] Indtægterne gik til rederier, lagre og lokale skattemyndigheder i Wien og Berlin.

Den 7. september 1940 grundlagde Weins Gestapo Vugesta, med det formål at bortauktionere jødiske ejendom.

Karl Herber ledede Vugesta, med hovedkvarter i "Reichsverkehrsgruppe Spedition und Lagerei / Ostmark", Wien 1, Bauernmarkt 24.[5] Et samarbejde mellem østrigske speditører, østrigske lagre og Gestapo beskæftigede Vugesta 12 personer.

Gestapo, Vugesta og Dorotheum

[redigér | rediger kildetekst]

I de første par år koncentrerede VUGESTA sig om ejendom beslaglagt fra jøder, der flygtede fra nazistisk terror eller var blevet deporteret til lejre.[6] Jøder var forpligtet til at aflevere deres pakkede flyttegods (såkaldte "lifte") til speditører, inden de rejste. Efter Anden Verdenskrigs udbrud blev disse "lifte" dog ikke længere videresendt, men forblev hos speditørerne eller på mellemstationer.

Speditørerne var også forpligtet til at rapportere om deres jødiske kunder. I disse tilfælde konfiskerede VUGESTA og Gestapo ejendommen. Den beslaglagte ejendom blev bortauktioneret gennem Dorotheum i Wien.

Legitimationskort til Vugesta-auktionen, maj 1941

Nazistiske partimedlemmer, soldater, lokale myndigheder, krigsinvalider og folk der havde mistet deres hjem kunne købe den beslaglagte ejendom. Nazipartiet kontrollerede beslaglæggelserne og auktionerne.

Ved udgangen af 1943 var det meste af de ejendomme, der var blevet stjålet fra jøder, blevet videresolgt. Derefter koncentrerede Vugesta sig om at sælge ud af de deporterede jøders boliginventar. Til dette formål arbejdede Krummbaumgasse-møbelgenbrugscentret (ledet af Bernhard Witke og Anton Grimm) tæt sammen med det centrale kontor for jødisk emigration, som Adolf Eichmann havde stiftet. Skønsmændene fik adresser og nøgler til lejlighederne, som derefter blev ryddet af tvangsarbejdere.

Værdigenstande og kunstværker

[redigér | rediger kildetekst]

Alle kunstværker og varer med en anslået værdi på over 1.000 ℛℳ blev bortauktioneret gennem Dorotheum - medmindre Führeren reserverede dem til sig selv. Hans Posse, den særlige repræsentant for Linz Führer Museum, havde førstevalg. Museer havde forkøbsret og købte mange kunstværker stjålet fra jøder.[7][8] Derefter havde Vugesta-vurderingsmænd som Bernhard Witke eller Anton Grimm ret. Først når nazistiske officerer, kunsthandlere og andre begunstigede ikke viste interesse, blev varerne solgt til museer, forhandlere og private via offentlige auktioner.

Forretningsvolumen

[redigér | rediger kildetekst]

Vugestas indtægter for årene 1941 og 1944 anslås til 14 million ℛℳ, hvoraf 10 million ℛℳ kom fra auktionshuset Dorotheum. [9]

Fra det tidlige efterår 1940 og frem til krigens afslutning beslaglagde og solgte Vugesta ejendom fra omkring 5.000 til 6.000 jøder og boliginventar fra mindst 10.000 jødiske familier,[7] der var flygtet eller blev deporteret, for over fem millioner Reichsmark. Derudover tjente Vugesta yderligere ti millioner Reichsmark ved at sælge genstande gennem auktionshuset Dorotheum. Overskuddet fra disse salg var med til at finansiere det nazistiske rige.

Hvidvaskning

[redigér | rediger kildetekst]

De lovligt udseende transaktioner foretaget gennem det prestigefyldte Dorotheum blev brugt til at hvidvaske nazisternes plyndring af de solgte genstande. I 1997 beskrev Oliver Rathkolb mekanismen i From 'Legacy of Shame' to the Auction of 'Heirless' Art in Wien: Coming to Terms 'Austrian Style' with Nazi Artistic War Booty i et kapitel kaldet "the whitewashing problem"[10]

I sin undersøgelse af de nazistiske plyndringer af kunstsamlinger i Wien ( Was einmal war Handbuch der enteigneten Kunstsammlungen Wiens[11]) beskrev Sophie Lillie den mekanisme, hvorved tyveri blev forklædt som tilbagebetaling af gæld. The Art Newspaper opsummerede denne proces i en anmeldelse af hendes bog:

Når en jøde søgte om at emigrere, var det, i teorien. kun 25% af hans ejendom der overgik til staten. Der blev fremlagt en opgørelse og Zentralstelle für Denkmalschutz besluttede hvilke kunstværker der var af national betydning og disse blev ”sikret”, dvs. konfiskeret. Det var dog sjældent, at det der var tilbage, blev givet tilbage til ejeren, som normalt allerede var flygtet til en ukendt destination. I stedet blev den opbevaret i nazi-ejede varehuse, som solgte varerne for at betale de "opbevaringsafgifter", som ejeren åbenbart ikke kunne dække. En hyppig straf for at emigrere var at blive frataget statsborgerskab, og på dette tidspunkt tilfaldt al ejendom staten, som solgte den som "en jødes ejendom" gennem det statsejede auktionshus, Dorotheum eller VUGESTA, den afdeling af Gestapo, der var ansvarlig for værdiansættelsen af de emigreredes ejendom.[12]

Eksempler på plyndringer udført af Vugesta

[redigér | rediger kildetekst]
  • Kraus-familien ("Da det nationalsocialistiske regime fratog alle jøder, bosiddende i udlandet deres tyske statsborgerskab, blev Kraus-familiens ejendom klassificeret som 'fjendens ejendom'. Som følge heraf blev den administreret af 'Verwertungsstelle für jüdisches Umzugsgut' der Gestapo' (Gestapo-agenturet for jødisk ejendom, eller Vugesta), som auktionerer de plyndrede genstande gennem auktionshuset Dorotheum eller sælger dem ved at udstille dem i Wien.") [13]
  • "144 anskaffelser foretaget af museer fra Vugesta (Gestapo-kontoret for bortskaffelse af jødiske emigranters ejendom) og med hensyn til mere end 200 "arianiserede" værker erhvervet af Julius Fargel, kunstrestauratoren af de kommunale samlinger og sagkyndig vurderingsmand af malerier for Vugesta."[14]
  • Erich Wolfgang Korngold : "ANL konkluderede efter sin undersøgelse, at dens Korngold-besiddelser var blevet konfiskeret og overført til ANL af Vugesta. Blandt disse materialer var 2.122 breve til Erich Wolfgang Korngold og hans far Julius, den fremtrædende wienermusikkritiker; hvor andre vigtige Korngold musikbiblioteksmaterialer befinder sig er stadig uvist.[15]
  • Bruno Jellinek : "Den oprindelige ejer af maleriet, den tjekkiske forretningsmand Bruno Jellinek, flygtede fra Østrig efter " Anschluss " i 1938; hans kunstsamling blev konfiskeret af de nazistiske myndigheder og solgt, dels til private, dels til statslige samlinger. Ostade-maleriet blev konfiskeret af VUGESTA og bragt til Dorotheum auktionshus; det blev dog solgt til Kunsthistorisk Museum den 2. december 1941 for 16.000 ℛℳ før det planlagte salg på auktion."[16]
  • Bernhard Altmann, Richard Beer-Hofmann, Hugo Blitz, Oscar Bondy, Caroline Czeczowiczka, Hans Engel, Ernst Egger, Josef Freund, Elsa Gall, Robert Gerngross, Daisy Hellmann, Bruno Jellinek, Siegfried Kantor, Gottlieb Kraus, Klara Mertens, Moriz og Stefan Kuffner, Stefan Mautner, Oskar Reichel, Louise Simon eller Siegfried Trebitsch.[17]

Den 29. april 1999 besluttede byrådet i Wien, at kunst erhvervet med tvivlsomme midler (tyveri, konfiskation, ekspropriation) under nazitiden af byens museer, biblioteker, arkiver og samlinger skulle returneres til deres oprindelige ejere eller deres juridiske arvinger. Vugesta-køb mellem 1940 og 1945 var en af de tre kategorier, der blev anerkendt af Wien-museet som stjålet ejendom. [18]

Wien-museet offentliggjorde en liste over kunstværker, det havde købt fra Vugesta, som var blevet stjålet fra jøder. [19]

Artiklen er oversat fra engelsk Wikipedia.

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "The Vugesta - The Gestapo Office for the Disposal of the Property of Jewish Emigrants - Art Database". Kunstdatenbank.at. Arkiveret fra originalen 2020-01-13. Hentet 2021-03-25.
  2. ^ "IKG VIENNA - DEPARTMENT FOR RESTITUTION AFFAIRS - Research Guide". Restitution.or.at. Hentet 2021-03-25.
  3. ^ "The Vugesta - The Gestapo Office for the Disposal of the Property of Jewish Emigrants - Art Database". 2020-01-13. Arkiveret fra originalen 2020-01-13. Hentet 2021-03-25.
  4. ^ "The Vienna Archives: Musical Expropriations During the Nazi Era and 21st Century Ramifications" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 21. juli 2021. Hentet 10. februar 2024. In August 1940, the Reich Security Main Office (Reichssicherheitshauptamt, “RSHA”) divested Jews who had emigrated from Austria of their citizenship and ruled that any property left behind by Jews in warehouses in Austria was to be offered for sale. Objects packed for shipment out of Austria by exiles and held by transporters and forwarding agents were seized with the involvement of the Vugesta (Gestapo Office for the Disposal of the Property of Jewish Emigrants), established in September 7, 1940.45
  5. ^ "Books and Publications: Robert Holzbauer, "The Seizure of Assets of Enemies of the People and the State in Austria". The "VUGESTA": The Gestapo's Office for the Disposal of the Property of Jewish Emigrants ("Einziehung volks- und staatsfeindlichen Vermögens im Lande Österreich". Die "VUGESTA" - die "Verwertungsstelle für jüdisches Umzugsgut der Gestapo), 2000". Lootedart.com. Hentet 2021-03-25.
  6. ^ "Von der "wilden Arisierung" zur VUGESTA - From 'Wild Aryanisation' to the Vugesta". Lootedart.com. Hentet 2021-03-25.
  7. ^ a b "Restitution : WIEN MUSEUM". Wienmuseum.at. Arkiveret fra originalen 4. oktober 2023. Hentet 2021-03-25.
  8. ^ "Looted Cultural Property in the Wien Museum". Lootedart.com. Hentet 2021-03-25.
  9. ^ "1.2 Nazi Agencies Engaged in the Looting of Material Culture" (PDF). Art.claimscon.org.
  10. ^ "From 'Legacy of Shame' to the Auction of 'Heirless' Art in Vienna: Coming to Terms 'Austrian Style' with Nazi Artistic War Booty" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 3. januar 2017. Hentet 10. februar 2024. An illustrative case is Baldur von Schirach, the former Hitler Youth leader and later Reichsleiter and Gauleiter in Vienna. In 1942 he had bought from the Vugesta (Verwaltungsstelle für Umzugsgüter jüdischer Emigranten), an agency of the Gestapo, confiscated Jewish property to the value of Skabelon:Reichsmark[19] (obviously partly through the Dorotheum, the state owned Austrian auction house, which was heavily used for "whitewashing" and selling machinery for looted art objects which were not under "Führervorbehalt," being reserved for Adolf Hitler). Among other objects he "bought" was a Lucas Cranach, Madonna with Child, from the confiscated Gomperz collection - which is still missing.
  11. ^ Lillie, Sophie (19. februar 2003). Was einmal war Handbuch der enteigneten Kunstsammlungen Wiens. OCLC 231981591. Hentet 19. februar 2022.
  12. ^ "A portrait, person by person, item by item, of a society wiped out". Theartnewspaper.com. juli 2004. Arkiveret fra originalen 2021-03-27. Hentet 2021-03-27.
  13. ^ "Munich's Looted Art Bazaar". Lootedartcommission.com. Hentet 2021-03-25.
  14. ^ "Restitution report by the City of Vienna". Wien.gv.at (engelsk). Hentet 2021-03-25. (Webside ikke længere tilgængelig)
  15. ^ Shapreau, Carla J. "The Vienna Archives: Musical Expropriations During the Nazi Era and 21st Century Ramifications" (PDF). Static1.squarespace.com. Arkiveret fra originalen (PDF) 21. juli 2021. Hentet 10. februar 2024.
  16. ^ "Painting Restituted Following Publication in the Art Database of the National Fund - National Fund of the Republic of Austria for Victims of National Socialism". Nationalfonds.org (engelsk). Hentet 2021-03-25.
  17. ^ "VUGESTA | Lexikon der österreichischen Provenienzforschung". Lexikon-provenienzforschung.org. Arkiveret fra originalen 2020-08-10. Hentet 2021-03-25. Die heutige Provenienzforschung steht vor dem Hintergrund der dürftigen Quellenlage und der gigantischen Umverteilungsvorgänge durch die Vugesta vor einer schwierigen Aufgabe. Die Vugesta war maßgeblich an der "Verwertung" unzähliger Wiener Kunstsammlungen beteiligt, etwa an jenen von: Bernhard Altmann, Richard Beer-Hofmann, Hugo Blitz, Oscar Bondy, Caroline Czeczowiczka, Hans Engel, Ernst Egger, Josef Freund, Elsa Gall, Robert Gerngross, Daisy Hellmann, Bruno Jellinek, Siegfried Kantor, Gottlieb Kraus, Klara Mertens, Moriz und Stefan Kuffner, Stefan Mautner, Oskar Reichel, Louise Simon oder Siegfried Trebitsch. Beinahe alle österreichischen Bundes- und Landesmuseen bzw. -sammlungen erwarben oder erhielten während der NS-Zeit Kunstwerke von der Vugesta, und im Kunsthandel tauchen bis heute Objekte auf, die aus Umzugslifts geflohener Jüdinnen und Juden stammen.
  18. ^ "Looted Cultural Property in the Wien Museum". Lootedart.com. Hentet 2021-10-17.
  19. ^ "Historisches Museum Wien". 2004-11-03. Arkiveret fra originalen 2004-11-03. Hentet 2021-10-17.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Vugesta&oldid=11823355"