Takaaki Kajita
Takaaki Kajita | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 9. marts 1959 (65 år) Higashimatsuyama, Japan |
Nationalitet | japansk |
Bopæl | Japan |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Saitama Universitet Tokyo Universitet |
Medlem af | Japans Videnskabsråd, Internationale Astronomiske Union |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, fysiker |
Forskningsområde | Partikelfysik |
Arbejdsgiver | Institut for Kosmisk Stråleforskning, Tokyo Universitet |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Nobelprisen i fysik 2015 |
Nobelpris | Fysik 2015 |
Eksterne henvisninger | |
Takaaki Kajitas hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Takaaki Kajita (梶田 隆章, født 9. marts 1959 i Higashimatsuyama[1]) er en japansk fysiker. Han er kendt for sine eksperimenter med neutrinoer, de såkaldte Kamiokande-eksperimenter i Kamioka-observatoriet, senere Super-Kamiokande-eksperimenterne.[1]
Karriere
[redigér | rediger kildetekst]Takaaki Kajita tog sin bachelor-eksamen fra Saitama Universitet i 1981 og kandidatgrad efterfulgt af en ph.d. fra Tokyo Universitet i 1986.[1] Siden 1988 har han været tilknyttet Institut for Undersøgelser af Kosmiske Stråler (ICRR) ved Tokyo Universitet, hvor han blev adjunkt i 1992 og professor i 1998.
Han blev direktør for Center for Kosmiske Neutrinoer ved ICRR i 1999, og han er per 2015 ansat ved Institut for Universets Fysik og Matematik ved Tokyo Universitet samt direktør for Center for Kosmiske Neutrinoer.
I 1998 opdagede Kajitas forskergruppe i Super-Kamiokande, at når kosmisk stråling ramte Jordens atmosfære, så skiftede de opståede neutrinoer mellem to typer, før de nåede detektoren under Kamioka-bjerget.[1] Denne opdagelse hjalp med til at bevise eksistensen af neutrinooscillation, og at neutrinoer har masse. For denne opdagelse blev han i 2015 sammen med canadieren Arthur B. McDonald tildelt Nobelprisen i fysik; McDonalds forskergruppe havde opnået lignende resultater.[2]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d "Japan's Takaaki Kajita shares Nobel in physics". japantimes.co.jp. 2015-10-06. Arkiveret fra originalen 12. oktober 2015. Hentet 2015-10-10.
- ^ "The Nobel Prize in Physics 2015". nobelprize.org. 2015-10-06. Hentet 2015-10-10.
Eksterne links
[redigér | rediger kildetekst]- Takaaki Kajita, Kavli Institute for Physics and Mathematics of the Universe
Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |