Saarland

^{Tysk delstat} Saarland
Delstatsflag	Delstatsvåben
	Saarlands våben
Placering i Tyskland

Basisinformation
Hovedstad:	Saarbrücken
Delstatshymne eller motto:	Saarlandlied
Areal:	2.568,70 km² (13.)
Indbyggertal:	996.651 (15.) (31. december 2016)
Befolkningstæthed:	388 indb. pr. km² (5.)
BNI:	27 € (2005)
Gæld:	7,4 € (2004)
Andel udlændinge:	7,40 % (2003)
Arbejdsløshed:	8,7 % (april 2007)
Website:	www.saarland.de
Politik
Ministerpræsident:	Tobias Hans (CDU)
Regerende parti(er):	CDU, SPD
Fordeling i delstatsparlamentet (51):	CDU 24 SPD 17 Die Linke 7 AfD 3
Næste valgtermin:	2022
Stemmer i forbundsrådet:	3

Saarland er en tysk delstat med et areal på 2.570 km² og 1.006.864 (31.12.2022) indbyggere. Hovedstaden er Saarbrücken. Delstaten grænser til Frankrig i syd, Luxembourg i vest og Rheinland-Pfalz i nord og øst. Saarland er, når man ser bort fra bydelsstaterne, arealmæssigt den mindste af Tysklands delstater.

Den er opkaldt efter floden Saar, som er en biflod til Mosel og flyder gennem delstaten fra syd til nordvest. De fleste indbyggere lever i og omkring hovedstaden Saarbrücken ved den franske grænse.

Historie

Delstaten blev etableret i 1920 og omfatter dele af den tidligere preussiske Rheinprovins og Rheinpfalz. Efter 1. verdenskrig blev området sat under administration af Folkeforbundet, i realiteten Frankrig. Ifølge Versaillestraktaten så skulle området på et tidspunkt have en folkeafstemning, om hvorvidt landet ville blive ved med at høre til Tyskland, eller om det ville vælge Frankrig, da Frankrig allerede havde taget områder syd for Saarland. Det skete den 13. januar 1935, hvor 90,3 % stemte for at forblive tysk.

Efter 2. verdenskrig lå Saarland i den franske besættelseszone. I 1947 blev området selvstyrende med egen forfatning, men det var økonomisk knyttet til Frankrig. Efter en folkeafstemning 23. oktober 1955 blev landet dog 1. januar 1957 tilsluttet Forbundsrepublikken Tyskland som dennes 11. delstat. Indførelsen af D-marken fulgte 7. juli 1959.

Mest folkerige kommuner

Kommune	Kreis	Indbyggertal 31. december 2000	Indbyggertal 31. december 2006
Saarbrücken	Stadtverband Saarbrücken	183.257	177.870
Neunkirchen	Neunkirchen	50.882	49.055
Homburg	Saarpfalz-Kreis	45.769	44.043
Völklingen	Stadtverband Saarbrücken	42.990	40.453
Sankt Ingbert	Saarpfalz-Kreis	39.971	38.259
Saarlouis	Saarlouis	38.182	38.189
Merzig	Merzig-Wadern	30.869	30.885
Sankt Wendel	Sankt Wendel	27.303	26.967
Blieskastel	Saarpfalz-Kreis	23.149	22.800
Dillingen/Saar	Saarlouis	21.444	21.431
Lebach	Saarlouis	21.060	20.388
Püttlingen	Stadtverband Saarbrücken	20.682	20.552
Heusweiler	Stadtverband Saarbrücken	20.166	20.002

Administrativ opdeling

Landkreise

Kreis	Administrationsby	Bilregistreringsbogstaver	Areal i km²
(1) Landkreis Merzig-Wadern	Merzig	MZG	555,12
(2) Landkreis Neunkirchen	Ottweiler	NK (früher OTW)	249,21
(3) Stadtverband Saarbrücken	Saarbrücken	SB und VK	410,62
(4) Landkreis Saarlouis	Saarlouis	SLS	459,08
(5) Saarpfalz-Kreis	Homburg	HOM und IGB	418,52
(6) Landkreis St. Wendel	St. Wendel	WND	476,09

Saarlands ministerpræsidenter

Regeringschefer i Saarland fra 1945:

1945 – 1946: Hans Neureuther (1901-1953) Udpeget af den franske regering som regeringspræsident i Saarland
1946 – 1947: Erwin Müller (1906-1968) Formand for en Forvaltningskommission

Ministerpræsidenter efter ikrafttræden af Saarlands forfatning i 1947:

1947 – 1955: Johannes Hoffmann (1890-1967) (CVP-Christliche Volkspartei des Saarlandes)
1955 – 1956: Heinrich Welsch (1888-1976) (partiløs) Ministerpræsident 23. 0ktober 1955 til 10. januar 1956.
1956 – 1957: Hubert Ney (1892-1984)(CDU)
1957 – 1959: Egon Reinert (1908-1959)(CDU)
1959 – 1979: Franz Josef Röder (1909-1979)(CDU)
1979: Werner Klumpp (1928-2021)(FDP) Viceministerpræsident. Ministerpræsident 26. juni-5. juli 1979 efter Röders død.
1979 – 1985: Werner Zeyer (1929-2000)(CDU)
1985 – 1998: Oskar Lafontaine (1943-)(SPD)
1998 – 1999: Reinhard Klimmt (1942-)(SPD)
1999 – 2011: Peter Müller (1955-)(CDU)
2011 – 2018: Annegret Kramp-Karrenbauer (1962-)(CDU)
2018 - 2022: Tobias Hans (1978-)(CDU)
Siden 2022: Anke Rehlinger (1976-)(SPD)