Revninge
Revninge | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Danmark | ||||
Region | Region Syddanmark | ||||
Kommune | Kerteminde Kommune | ||||
Sogn | Revninge Sogn | ||||
Postnr. | 5300 Kerteminde | ||||
Demografi | |||||
Revninge by | 217[1] (2024) | ||||
Kommunen | 23.894[1] (2024) | ||||
- Areal | 205,85 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Hjemmeside | www.kerteminde.dk | ||||
Oversigtskort | |||||
Revninge er en by på Østfyn med 217 indbyggere (2024)[1], beliggende 18 km nordvest for Nyborg, 20 km øst for Odense og 4 km syd for Kerteminde. Byen hører til Kerteminde Kommune og ligger i Region Syddanmark.
Revninge hører til Revninge Sogn. Revninge Kirke ligger i den sydøstlige ende af byen.
Faciliteter
[redigér | rediger kildetekst]Kertemindeegnens Friskole i Revninge er en af landets ældste friskoler, indviet i 1863. Den har ca. 255 elever i 1 spor på 0.-6. klassetrin, 2 spor på 7.-9. klassetrin og en enkelt 10. klasse, i alt 14 klasser med højest 22 elever i klassen.[2]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Revninge-kvinden er en 4,6 cm høj forgyldt kvindefigur i sølv fra vikingetiden. Den blev fundet på en mark ved Revninge i april 2014 og er udstillet på Vikingemuseet Ladby.
Stationsbyen
[redigér | rediger kildetekst]I 1899 beskrives Revninge således: "Revninge (1441: Reffninge), ved Ullerslevvejen, med Kirke, Skole, Hospital (opr. 1736 af Margr. Levetzau, Enke efter Gehejmer. F. J. v. Dewitz til Frederiksgave, med et Hus til 8 fattige af Lundsgaards Gods), Forsamlingshus (opf. 1881), Teglværk og Telefonstation."[3]
Revninge havde station på Odense-Kerteminde-Dalby Jernbane, der blev åbnet i 1900. I 1914 blev den forlænget til Martofte og kom til at hedde Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane. Revninge Station havde et kombineret krydsnings- og læssespor med siderampe, dyrefold og stikspor til enderampe.[4] Kertemindebanen blev nedlagt i 1966. Stationsbygningen er bevaret på Revninge Bygade 50.
Indtil begyndelsen af 1980'erne havde byen både brugs og bager. I starten af 1980'erne fik Revninge et af landets første biogasanlæg, men i 2005 gik energiselskabet konkurs med en gæld på 6,5 mio. kr. Naturgas Fyn overtog ledningsnettet, så andelshaverne nu forsynes med naturgas.[5]
Kendte personer
[redigér | rediger kildetekst]- Hjalmar Havelund (1915-2007), journalist og forfatter.
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Kertemindeegnens Friskole
- ^ Revninge Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 3. bind, 1899), s. 452
- ^ Signalposten 1992/4 s. 155 – sporplan
- ^ Søderberg, Palle (16. marts 2005). "Energiselskab konkurs”. Fyens Stiftstidende (fyens.dk)
Eksterne kilder/henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- "Høje målebordsblade 1842-1899 og lave målebordsblade 1901-1971". Geodatastyrelsen.