Spring til indhold

Emmy Award

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Primetime Emmy Awards)

Emmy Award, ofte refereret til som Emmy, er en amerikansk tv-pris uddelt til de bedste tv-produktioner i en angiven tidsperiode og som anses for fjernsyn at være det samme som Academy Awards er for film, Grammy Awards for musik og Tony Awards for teater.[1][2]

Emmy-prisen uddeles i mange forskellige kategorier inden for tv-produktion, som inkluderer underholdning, nyheder og dokumentarer og sportsprogrammer. Netop denne store spændvidde gør at priserne uddeles inden for specifikke områder, hvilket betyder at der er flere uddelingsceremonier, der bliver afholdt i løbet af året. De bedstkendte ceremonier er Primetime Emmy Awards, der hylder de mest enestående amerikanske primetime-programmer (eksklusivt sportsprogrammer), Daytime Emmy Awards, der hylder de mest enestående amerikanske programmer, der sendes i løbet af dagen og Regional Emmy Awards, som bliver præsenteret for at have sendt eminente programmer tværs over landet flere gange igennem året.

Tre relaterede, men separate organisationer præsenterer Emmy-prisern:[3]


TV Producer Bruce Kennedy holding an Emmy

Academy of Television Arts & Sciences (ATAS) med lokalitet i Los Angeles etablerede Emmy Award som måde at opbygge et image og public relations muligheder på.[4] Navnet "Emmy" blev valgt efter en feminatisering af ordet "immy", et kælenavn for de tidlige kameras optagefunktioner, som blev brugt til de tidligere fjernsynsoptagekameraer.[5] For at fuldende navn, forestiller statuetten en kvinde med vinger, der holder et atom, som "siden er blevet symbolet for TV Academys mål for at støtte og opløfte kunsten og videnskaben bag fjernsyn: Vingerne repræsenterer Kunstens muse; atomet for elektronikken bag videnskaben."[5]

Den første Emmy Awards-uddelingen blev afholdt den 25. januar, 1949 i Hollywood Athletic Club, men kun for at hylde tv-programmer produceret og sendt i den lokale Los Angeles-område. Shirley Dinsdale er den første nogen sinde til at modtage en Emmy, og den fik hun tildelt efter hun vandt i kategorien Most Outstanding Television Personality under den første prisuddeling.[4]

I 1950'erne udvidede ATAS Emmy-uddelingen til en national uddeling ved at tildele priser til tv-programmer fra landet over. I 1955 blev National Academy of Television Arts and Sciences (NATAS) dannet i New York som en søsterorganisation for at kunne indlemme medlemmer på den østlige amerikanske kyst. NATAS dannede også regionale afdelinger over hele USA, som hver har udviklet deres egne lokale Emmy-uddelinger for de lokale programmer.[4]

Oprindeligt var der kun én Emmy Award-uddeling per år for at hylde nationale tv-programmer, der blev sendt i USA. Dette ændrede sig da Daytime Emmy Awards, en separat prisuddeling kun for programmer, der sendes i løbet af dagen, blev afholdt for første gang i 1974. Andre område-specifikke Emmy Awards-uddelinger fulgte snart efter. Ligeledes International Emmy Awards, der hylder tv-programmer produceret og oprindeligt sendt uden for USA, der blev dannet i de tidlige 1970'ere.[4]

I 1977, grundet forskellige konflikter valgte ATAS og NATAS at afbryde samarbejdet. De indgik dog en aftale om at dele ejerskabet om Emmy-statuetten og varemærke, hvor hver organisation er ansvarlige for administrering af et specifik set af prisuddelingsceremonier.[4]

Emnespecifikke uddelinger

[redigér | rediger kildetekst]

Emmy-priserne bliver uddelt ved mange emnespecifikke prisuddelinger, der afholdes årligt gennem hele kalenderåret, i spektrummet fra at hylde nationale tv-programmer til regionalt og lokalt producerede tv-programmer. Hver uddeling har sit eget udvalg af nominering- og stemmesystemer, samt forskellige regler med henhold til stemmekomiteerne. Ligeledes har de forskellige uddelinger også sit eget udvalg af kategorier, selvom det ikke er unormalt for kategorierne at have de samme navne (fx Primetime Emmy for Outstanding Drama Series og Daytime Emmy for Outstanding Drama Series).

Uanset inden for hvilket område eller emne, man vinder en Emmy, kaldes alle vindere en "Emmy-vinder".

Primetime Emmy-priser

[redigér | rediger kildetekst]

For at se nærmere, se Primetime Emmy Award

Primetime Emmy-priser bliver præsenteret for at hylde de bedste præstationer inden for amerikansk primetime-tv-programmer. Prisuddelingerne bliver næsten altid afholdt i midten af september, om søndagen før den officielle start på efterårets fjernsynssæson, og bliver i øjeblikket skiftevis broadcastet mellem ABC, CBS, NBC og Fox netværkerne.

Nogle kategorier går også til folkene bag tv-programmerne som fx art directorer, kostumedesignerer, filmfotografer, casting ledere og lydredigeringsfolk bliver tildelt priser ved en separat Creative Arts Emmy-uddeling, som bliver afholdt et par dage tidligere.

Daytime Emmy-priser

[redigér | rediger kildetekst]

For at se nærmere, se Daytime Emmy Award

Daytime Emmy-prisuddelingen bliver næsten altid afholdt i juni, og hylder de bedste præstationer inden for amerikansk tv-programmer, der sendes i løbet af dagen. Den første Emmy-uddeling af denne slags blev uddelt ved Primetime Emmy-uddelingen i 1972, men den første separate uddeling for kun de daglige programmer blev først afholdt i 1974.

Ligesom Primetime Emmy-priserne afholdes der også en separat Creative Arts Emmy-uddeling, som også afholdes et par dage før Daytime-uddelingen for at hylde de bedste præstationer af folkene bag de daglige tv-programmer.

Sports Emmy-priser

[redigér | rediger kildetekst]

For at se nærmere, se Sports Emmy Award

Sports Emmy-uddelingen bliver præsenteret for at hylde de bedste præstationer inden for sportspgrogrammer. Denne prisuddeeling afholdes hvert forår, sædvanligvis i de sidste to uge af April eller første weekend i maj og bliver afholdt en mandagaften i New York City.

Nyheder og dokumentar Emmy-priser

[redigér | rediger kildetekst]

For at se nærmere, se News & Documentary Emmy Award

News & Documentary Emmy-uddelingen præsenterer de bedste præstationer inden for nationale nyhedsprogrammer og dokumentarer. Denne uddeling afholdes hvert efterår.

Teknologi og ingeniørarbejde Emmy-priser

[redigér | rediger kildetekst]

For at se nærmere, se Technology & Engineering Emmy Award

Technology & Engineering Emmy-uddelingen hylder de bedste præstationer hos individuelle, firmaer, selskaber eller videnskabelige eller teknologiske organisationer for at have frembragt betydelige bidrag til teknologiske og ingeniørarbejdelige aspekter af fjernsyn.

Regionale Emmy-priser

[redigér | rediger kildetekst]

Der er i alt 20 regionale afdelinger, der har lokaliteter mange steder over hele Amerika, som hver især afholder regionale Emmy-uddelinger for at hylde de bedste præstationer inden for det regionale tv-marked, inklusiv lokale nyhedsprogrammer og andre lokalt producerede programmer. Nitten af de regionale afdelinger er tilnkyttet NATAS,[6], imens ATAS, der har lokalitet i Los Angeles, varetager sig den regionale afdeling i Los Angeles-området.[7][8]

De regionale Emmy'er skal hjælpe NATAS og ATAS med at hylde flere enkelt personer, der arbejder med det lokale tv gennem en regional opdeling. Ligesom de nationale prisuddelinger, har hver region sin egne strenge nominering- og stemmesystemer. Der bliver dannet komiteer, der fastlægger kravene for at kunne nomineret. Når én er blevet accepteret til at blive nomineret, skal de nominerede igennem forskellige komiteer og det er deres stemmer, der afgør de endelige nomineringer. De afgørende stemmer bliver så sammentalt af anerkendte revisionsfirmaer inden for hver region. Uanset om man vinder på et nationalt eller et regionalt niveau, er alle der modtager en Emmy "Emmy-prisvindere".

Oprindeligt havde hver Regional Emmy Award-uddelingen fokus på at hylde enkeltpersoner inden for "lokale" nyhedsprogrammer.[4] Disse er siden blevet udvidet til at indlemme alle lokaltproducerede tv-programmer, der ses af mindre end 50 % af landets seere. Den Regional Emmy Award-statuette er 29 cm høj med en fod med en diameter på 14 cm og en vægt på 1,4 kg, som adskiller sig fra den nationale Primetime Emmy, som er 39 cm høj med en fod med en diamter på 19 cm, og som vejer 2,5 kg.

Regionale afdeling Stater i afdelingen
Boston / New England Maine, Massachusetts, New Hampshire, Rhode Island og Vermont; det mest af Connecticut
Chicago / Midwest Dele af Illinois, Indiana og Wisconsin
Highlands Ranch / Heartlands Colorado, Nebraska, Kansas og Oklahoma; dele af Wyoming
Dallas / Lone Star Texas; dele af New Mexico
Los Angeles (ATAS) Kun Los Angeles
Brecksville / Lower Great Lakes Dele af Indiana, Ohio og Pennsylvania
Southfield / Michigan Michigan
Arkansas / Mid-America Arkansas, Iowa og Missouri; dele af Illinois og Louisiana
Delaware / Mid-Atlantic Delaware; det mest af Pennsylvania; dele af New Jersey og Ohio
Nashville / Midsouth North Carolina, Tennessee
Maryland / National Capitol/Chesapeake Bay Maryland, Virginia og Washington, D.C.
New York / New York New York; dele af Connecticut og New Jersey
Alaska / Northwest Alaska, Idaho, Montana, Oregon og Washington
Kentucky / Ohio Valley Kentucky og West Virginia; dele af Indiana og Ohio
San Diego / Pacific Southwest Det meste af det sydlige Californien; dele af Nevada
Arizona / Rocky Mountain Arizona og Utah; det meste af New Mexico og Wyoming; dele af det sydlige Californien
San Francisco / Northern California Det nordlige Californien og Hawaii; dele af Nevada
Atlanta / Southeast Mississippi og South Carolina; det meste af Alabama og Georgia
Suncoast Florida; dele af Alabama, Louisiana og Georgia
Minnesota / Upper Midwest Minnesota, North Dakota og South Dakota; dele af Nebraska og Wisconsin

Internationale Emmy-priser

[redigér | rediger kildetekst]

International Academy of Television Arts & Sciences-uddelingen præsenterer International Emmy Award for at hylde de bedste producerede tv-programmer, der stammer fra lande, uden for USA. Der er fjorten kategorier inden for International Emmy Awards: Arts Programming; Best Performance by an Actor; Best Performance by an Actress; Children & Young People; Comedy; Current Affairs; Documentary; Drama Series; Interactive Channel; Interactive Program; Interactive TV Service; News; Non-Scripted Entertainment; Telenovela; og TV Movie/Mini-Series.

Disse priser bliver uddelt ved International Emmy Awards Gala, der afholdes hvert år i november på Hilton Hotel, New York City.[9] Denne galla tiltrækker over 1.200 professionelle tv-folk, som sammen hylder de præstationer inden for fjernsyn og netværk med deres kollegaer.

De tre Interactive-kategorier bliver uddelt ved en separat uddeling under MIPTV i Cannes.

Student Emmy-priser

[redigér | rediger kildetekst]

High school og college-studerende kan indmelde produktioner til deres regioners afdelinger for at kunne modtage anerkendelse i kategorierne News, Arts & Entertainment, Documentary, Public Affairs/Community Service/Public Service, Sports, Technical Achievement og Writing.

Andre Emmy-priser

[redigér | rediger kildetekst]
  • Forretnings- og finansnyhedsdækning
  • Bob Hope Humanitarian Award— tildeles af Academy Board of Governors
  • The Governors Award hylder præstationer af enkeltpersoner, firmar eller organisationer, hvis arbejde enestående. Det er mest prestigefyldte pris, der tildeles af the Academy.[10]

Danske Emmyvindere og -nominerede

[redigér | rediger kildetekst]
År Serie Produceret af Resultat
2002 Rejseholdet Danmarks Radio Vundet
2003 Nikolaj og Julie Danmarks Radio Vundet
2004 Krøniken Danmarks Radio Nomineret
2005 Ørnen Danmarks Radio i samarbejde med NRK/RÚV/ZDF. Vundet
2007 Forbrydelsen Danmarks Radio Nomineret[11]
2009 Livvagterne Danmarks Radio Vundet
2009 Mille Danmarks Radio Nomineret
2017 Ultras sorte kageshow Danmarks Radio Vundet

Danske Emmyvindere i kategorien Bedste Internationale Miniserie

[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "BBC Learning English | Emmy awards". Arkiveret fra originalen 27. november 2015. Hentet 5. juli 2011.
  2. ^ "Emmys For Dame Helen/The Sopranos – Reality TV | Photos | News | Galleries". Arkiveret fra originalen 14. juni 2008. Hentet 5. juli 2011.
  3. ^ "Awards". Academy of Television Arts & Sciences. Arkiveret fra originalen 14. september 2008. Hentet 2008-06-21.
  4. ^ a b c d e f "History of the Television Academy". Academy of Television Arts & Sciences. Arkiveret fra originalen 1. maj 2009. Hentet 2008-06-21.
  5. ^ a b "Emmy Origin". Academy of Television Arts & Sciences. Arkiveret fra originalen 1. maj 2009. Hentet 2008-06-21.
  6. ^ "National Academy of Television Arts & Sciences: Chapters". Arkiveret fra originalen 22. september 2009. Hentet 2009-10-06.
  7. ^ "Academy of Television Arts & Sciences: National Academy". Arkiveret fra originalen 3. november 2009. Hentet 2009-10-06. ecause our headquarters, the Academy of Television Arts & Sciences, are located in Los Angeles, our offices handle regional membership and awards for the Los Angeles area only
  8. ^ "Academy of Television Arts & Sciences: FAQ". Arkiveret fra originalen 20. august 2008. Hentet 2009-10-06. The Academy also encompasses a Los Angeles branch whose members work in Southern California
  9. ^ "37th International Emmy Awards". Arkiveret fra originalen 19. juli 2011. Hentet 6. juli 2011.
  10. ^ Board of Governors (6. august 2007). "American Idol's "Idol Gives Back" and HBO's "The Addiction Project" Named Recipients of Television Academy's 2007 Governors Award". Academy of Television Arts and Sciences. Arkiveret fra originalen 1. maj 2009. Hentet 2008-05-14.
  11. ^ "Ingen Emmy til 'Forbrydelsen'" Arkiveret 23. december 2007 hos Wayback Machine, jp.dk, 20. november 2007.