Spring til indhold

PetroChina

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Petrochinas hovedkontorer i Beijing er blevet et landemærke i den kinesiske hovedstad, og og kaldes også for Dongzhimen efter bydelen og den tidligere byport der.

Petrochina (forenklet kinesisk: 中国石油天然气股份有限公司, traditionel kinesisk: 中國石油天然氣股份有限公司) er en kinesisk virksomhed som udvinder og sælger olie og desuden beskæftiger sig med med kemisk industri. Det er Folkerepublikken Kinas største olieproducent[1]. Med 464.000 ansatte er det et af verdens største industriforetagender.

Hovedkvarteret ligger i Beijings bydistrikt Dongcheng[2].

Selskabet blev etableret i 1999 samtidig med det nye olie- og gasfund i Tarimbækkenet og Taklamakan i den autonome region Xinjiang i den vestlige del af landet. Der er konstrueret en rørledning til naturgas, som skal føre gassen fra vestlige områder og ned til Shanghai i øst.

PetroChina har også et store aftaler udenfor Kina, ikke mindst i Sudan.

I november 2005 førte et uheld ved et af PetroChinas anlæg i Jilin i det nordlige Kina til en større miljøkatastrofe[3]. Kemifabrik nr. 110 i datterselskabet Jilin Petroleum and Chemical Company eksploderede og floden Songhua blev forurenet. Denne flod var en vigtig kilde til drikkevand i regionen. Også storbyområdet Harbin i naboprovinsen blev ramt, og udslippet blev ført med strømmen ind i Rusland der også blev ramt i byen Khabarovsk.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]