Omlyd (islandsk)

	Islandsk (sprog)
	Artikel
	Rektion
	Adjektiver
	Adverbier
	Navneord
	Stedord
	Sætninger
	Talord
	Tider
	Verbalformer
	Verbalmåder
	Verber
	Mediopassiv
	Omlyd
	Denne boks: vis; diskussion; rediger;

Omlyd er en type lyde, der benyttes i islandsk. Næsten alle ordklasser viser dem i større eller mindre grad.

A-omlyd

Denne er den ældste omlyd, og den forefindes i alle germanske sprog, med en mulig undtagelse af gotisk. Den findes i to udgaver:

i > e (f.eks. niður vs. neðan).

u > o. Eksempler er fugl (f.eks. engelsk fowl) og stofa (f.eks. tysk Stube).

Denne omlyd er ikke længere produktiv.^[1]

U-omlyd

Den vigtigste u-omlyd, og den eneste som spiller en rolle i nutidssproget finder sted når stammevokalen a ændres til ö pga. et u i den næste stavelse. Dette berører kun a, ikke á eller au. Som eksempler anføres:

tala—tale > (við) tölum—(vi) taler

fara—gå > (við) förum—(vi) går

På oldislandsk lød dette

a > ǫ. Eksempel: *landu > lǫnd.^[2]

Hvis man har en stavelse mellem a-et og u-et bliver a-et uaffekteret, dog med undtagelsen forneden.

Hvis man har to a-er før u-et, så bliver det første a til ö og det senere til u. Et eksempel er fagnaður (glæde) > fögnuðum, (dativ, plural).

Undtagelser til det sidstnævnte er en del låneord, f.eks. banani (banan) > banönum (dativ plural) og Arabi (Araber) > Aröbum (også dativ plural).

Historisk set har man haft fire former til af u-omlyden, men disse spiller ingen rolle nu. De skal dog anføres for fuldstændighedens skyld.

á > ǭ.^[3] Eksempel: *sāru > sǭr > sár, dvs. flertallet af sår.

e > ø. Eksempel: reru > røru > reru (roede).

i > y. Eksempel: *trigguʀ > tryggr > tryggur (loyal).

í > ý. Eksempel: *Tῑwaʀ > *Tῑuʀ > Týr (guden Týr).^[4]

I-omlyd

I-omlyden er lidt mere kompliceret, men den består af de følgende vokalændringer.

a > e

á > æ

e > i

o > e

ó > æ

u > y

ú, jú og jó > ý

au > ey

Mindre kendte omlyde, som ikke længre er produktive og er blevet gjort om igen er:

o > ø

ǫ > ø

Andre omlyd

Historisk fandtes der en række andre omlyd, som vi nævner her,

IR-omlyd

J-omlyd

R-omlyd

G-k-omlyd

W-omlyd

men disse er meget mere begrænsede i deres omfang, har haft den samme effekt som de andre omlyde som beskrevet foroven og er i flere tilfælde blevet reverterede.

Noter

^ Det er diskutabelt om noget omlyd længere er produktivt som sådant --- da den omlydsforvoldende lyd for det meste er forsvundet, mens nydannelser stadigvæk bøjes som om den stadigvæk var til stede, er det nok mere korrekt at tale om analogi.
^ Pluralen af land fra urnordisk til oldislandsk.
^ Her burde vi klassisk have et o med ogonek og accent aigu, men det tillader den forhåndenværende font ikke, så vi nøjes med en makron. På den anden side skrives rekonstruerede urnordiske, lange vokaler tradidionelt med makron, som vi får se.
^ Skønt Týr hører til de obskure guder i nordisk mytologi --- han figurer kun i en hovedrolle i en enkelt myte, og da i den passive kapacitet at få sin hånd bidt af, er der ingen tvivl om, at han engang var en af de helt store guder. Sproghistorisk kan man knytte ham til den græske Zēus, den romerske Jū-piter < *Diu-pater (altså gudernes fader), litauisk diẽvas (gud), latin deus, sanskrit deva (gud), altsammen fra den samme indoeuropæiske rod *dei-, som oprindelig antages at have betydet skinnende o.lign. Et andet islandsk ord i samme slægt er teitur (glad) som for sin del næsten det samme ord som teiti. Mere prosaiske slægtninge fra udlandet findes også, som f.eks. latin diēs, dag. Og som bekendt bærer tirsdag hans navn. Før kristendommens indførelse, hed den samme dag týsdagr på oldislandsk --- men så fandt kirkens tjenere det desværre for godt at prøve på at udrydde så mange hedenske skikke og navne som muligt og siden hedder dagen þriðjudagur --- bogstaveligt blot den tredje (ugens) dag og islandsk kultur blev lidt fattigere.

Kilder

Blöndal Magnússon, Ásgeir (1995). Íslensk orðsifjabók. Reykjavík: Orðabók Háskólans.
Blöndal, Sigfús (1920-1924). Íslensk-dönsk orðabók, Islandsk-dansk ordbog. Reykjavík: Prentsmiðjan Gutenberg.
Braune, Wilhelm (1981). Gotische Grammatik. Tübingen: Max Niemeyer Verlag.
Einarsson, Stefán (1949). Icelandic, Grammar, Texts, Glossary. Baltimore: Johns Hopkins University Press.
Friðjónsson, Jón (1989). Samsettar myndir sagna. Reykjavík: Málvísindastofnun Háskóla Íslands.
Guðmundsson, Valtýr (1922). Islandsk grammatik. København: H. Hagerups Forlag.
Halldórsson, Halldór (1950). Íslenzk málfræði handa æðri skólum. Reykjavík: Ísafoldaprentsmiðja h.f.
Jóhannesson, Alexander (1920). Frumnorræn málfræði. Reykjavík: Félagsprentsmiðjan.
Jóhannesson, Alexander (1956). Isländisches etymologisches Wörterbuch. Bern: A. Francke AG Verlag.
Jóhannesson, Alexander (1923-1924). Íslenzk tunga í fornöld. Reykjavík: Bókaverzlun Ársæls Árnasonar.
Kress, Bruno (1982). Isländische Grammatik. VEB Verlag Enzyklopädie, Leipzig.
Krause, Wolfgang (1971). Die Sprache der urnordischen Runeninschriften. Heidelberg: Carl Winter - Universitätsverlag.
Kvaran, Guðrún; Höskuldur Þráinsson; Kristján Árnason; et al. (2005). Íslensk tunga I–III. Reykjavík: Almenna bókafélagið. ISBN 9979-2-1900-9. OCLC 71365446. {{cite book}}: Eksplicit brug af et al. i: |author= (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
Laver, John (1994). Principles of phonetics. Cambridge University Press. ISBN 0-521-45031-X. {{cite book}}: Tjek |isbn=: checksum (hjælp)
Voyles, Joseph B. (1992). Early Germanic Grammar. San Diego: Academic Press. ISBN 0-12-728270-X.

[1] Det er diskutabelt om noget omlyd længere er produktivt som sådant --- da den omlydsforvoldende lyd for det meste er forsvundet, mens nydannelser stadigvæk bøjes som om den stadigvæk var til stede, er det nok mere korrekt at tale om analogi.

[2] Pluralen af land fra urnordisk til oldislandsk.

[3] Her burde vi klassisk have et o med ogonek og accent aigu, men det tillader den forhåndenværende font ikke, så vi nøjes med en makron. På den anden side skrives rekonstruerede urnordiske, lange vokaler tradidionelt med makron, som vi får se.

[4] Skønt Týr hører til de obskure guder i nordisk mytologi --- han figurer kun i en hovedrolle i en enkelt myte, og da i den passive kapacitet at få sin hånd bidt af, er der ingen tvivl om, at han engang var en af de helt store guder. Sproghistorisk kan man knytte ham til den græske Zēus, den romerske Jū-piter < *Diu-pater (altså gudernes fader), litauisk diẽvas (gud), latin deus, sanskrit deva (gud), altsammen fra den samme indoeuropæiske rod *dei-, som oprindelig antages at have betydet skinnende o.lign. Et andet islandsk ord i samme slægt er teitur (glad) som for sin del næsten det samme ord som teiti. Mere prosaiske slægtninge fra udlandet findes også, som f.eks. latin diēs, dag. Og som bekendt bærer tirsdag hans navn. Før kristendommens indførelse, hed den samme dag týsdagr på oldislandsk --- men så fandt kirkens tjenere det desværre for godt at prøve på at udrydde så mange hedenske skikke og navne som muligt og siden hedder dagen þriðjudagur --- bogstaveligt blot den tredje (ugens) dag og islandsk kultur blev lidt fattigere.

[1]

[2]

[3]

[4]