Spring til indhold
[Luk]

Du kan være med til at gøre Wikipedia bedre – læs her hvordan!

Dansk Wikipedia har en Discord-server, hvor du kan chatte. Se mere på Wikipedia:Discord

(Læs her om sitenotice)

Dødelighed

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Mortalitet)
Charon af Gustave Doré

Ved dødelighed (eller mortalitet) forstås i demografisk henseende antallet af dødsfald pr. 1000 indbyggere i løbet af et år.

Der skelnes mellem forskellige slags dødelighed:

  1. spædbørnsdødelighed, hvorved forstås dødeligheden blandt børn under 1 år,
  2. børnedødelighed, hvorved forstås dødeligheden blandt børn under 5 år,
  3. dødelighed i den samlede befolkning for et givet område.

Dødeligheden varierer gennem tiden, fra land til land og mellem land og by.

Dødeligheden i land og by

[redigér | rediger kildetekst]

Til belysning af uligheden i dødeligheden pr. 1000 indbyggere i land og by angives forholdene i Danmark i tiåret 1890-1900:

Sted Mænd Kvinder
Hovedstaden 25,2 19,2
Provinsbyerne 21,8 18,1
Landdistrikterne 16,1 15,8

Det ses, at der dengang var en klar sammenhæng mellem dødelighed og bymæssighed. Denne sattes i samtiden i sammenhæng med blandt andet de usunde leve- og arbejdsvilkår.

Dødeligheden i forskellige lande

[redigér | rediger kildetekst]

Nedenfor gives en oversigt over dødelighedens variation pr. 1000 indbyggere i forskellige lande og i forskellige perioder indtil 1. verdenskrig:

Land 1851-1856 1871-1876 1891-1896 1906-1910
Danmark 20,3 19,5 18,5 13,7
Norge 17,3 17,5 16,8 13,8
Sverige 21,7 18,3 16,6 14,3
Rusland - 36,8 35,7 28,8
Østrig 34,2 32,6 27,8 22,5
Ungarn - - 31,9 25,0
Tyskland 27,1 28,8 23,3 17,5
Holland 24,4 25,5 19,6 14,3
Belgien 22,0 23,4 20,3 16,0
England-Wales 22,7 20,0 18,7 14,7
Frankrig 24,1 25,0 22,3 19,2
Schweiz - 23,8 19,9 16,0
Italien - 30,5 25,4 21,0

Dødeligheden i dag

[redigér | rediger kildetekst]
Dødeligheden efter land.

I følge WHO var de 10 største årsager til dødsfald i hhv. 2002 og 2021 disse:

2002[1] 2021[2]
1 12,6 % Iskæmiske hjertesygdomme 13 % Iskæmiske hjertesygdomme
2 9,7 % Apopleksi 12,6 % COVID-19
3 6,8 % Nedre luftvejsinfektioner 10 % Apopleksi
4 4,9 % Hiv/aids 5 % Kronisk obstruktiv lungesygdom
5 4,8 % Kronisk obstruktiv lungesygdom 3,5 % Nedre luftvejsinfektion
6 3,2 % Diarré-sygdomme 2,7 % Kræft i luftrør, luftveje, lunger
7 2,7 % Tuberkulose 2,6 % Alzheimers sygdom
8 2,2 % Malaria 2,4 % Sukkersyge
9 2,2 % Kræft i luftrør, luftveje, lunger 2,3 % Nyresygdomme
10 2,1 % Trafikulykker 2,3 % Tuberkulose

Dødsårsagerne er yderst uens i ulige lande.

Ifølge Jean Ziegler (FNs specialrapportør for Right to Food fra 2000 til marts 2008), udgjorde underernæring 58 % af alle dødsfald totalt i 2006:

Citat In the world, approximately 62 millions people, all causes of death combined, die each year. In 2006, more than 36 millions died of hunger or diseases due to deficiencies in micronutrients Citat
Jean Ziegler[3].

I 2021 var diarré faldet med 45% på verdensplan (i forhold til 2001), og indtog således ikke længere en sjetteplads på listen, men var faldet til plads nummer 13.[2]

  • P. C. Matthiesen: Some aspects of the Demographic Transition in Denmark; København 1970

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Verdens helseorganisation" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 11. april 2020. Hentet 21. oktober 2009.
  2. ^ a b "WHO: The top 10 causes of death" (engelsk). Hentet 12. februar 2025.
  3. ^ Jean Ziegler, L'Empire de la honte, Fayard, 2007 ISBN 978-2-253-12115-2, side 130.