Lau Lauritzen Sr.
Lau Lauritzen | |
---|---|
Født | 13. marts 1878 Silkeborg |
Død | 2. juli 1938 (60 år) Gentofte |
Gravsted | Hellerup Kirkegård |
Ægtefæller | Hulda Johanne Lauritzen (pigenavn: Christiansen Ulla Johanne Lau Lauritzen (pigenavn: Poulsen) |
Børn | Lau Laritzen Jr. |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Filminstruktør |
Kendt for | Stumfilm |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Lauritz Lauritzen (født 13. marts 1878 i Silkeborg. død 2. juli 1938 i Gentofte) var en dansk filminstruktør, sceneinstruktør, manuskriptforfatter og skuespiller, der hovedsageligt er kendt for sine utallige korte folkekære filmkomedier og ikke mindst for opfindelsen af filmhistoriens første komikerduo: Fyrtårnet og Bivognen.
Han scenedebuterede som skuespiller på Aarhus Teater omkring år 1907 og blev der nogle år, inden han kom til hovedstadsteatrene Casino og Det ny Teater.
Han fik sin filmdebut i 1911 – både i egenskab af skuespiller såvel som manuskriptforfatter og medvirkede indtil 1914 i enkelte film for forskellige filmselskaber, men hovedsageligt Nordisk Film. Fra starten af 1914 blev han fast tilknyttet til Nordisk Film, hvor han ved siden af skuespillet og arbejdet med filmmanuskripter også begyndte at instruere film. Instruktørarbejdet blev det, der skulle optage det meste af hans tid i årene fremover. Han havde her sin instruktørdebut i filmen Herberg for Hjemløse, der havde premiere i november 1914. I perioden 1914-1919 fik han instrueret over 200 film for Nordisk Film, hovedsageligt korte lette og folkekære farcer og komikfilm. Han havde samlet et sammentømret komediehold, som han genbrugte i en mængde af film; Lauritz Olsen, Oscar Stribolt, Frederik Buch, Ingeborg Bruhn Bertelsen, Rasmus Christiansen, Astrid Krygell, Kate Fabian, Christian Schrøder, Agnes Andersen, Carl Schenstrøm.
I 1920 kom han til det nystartede svenskejede Palladium i Hellerup og tog hovedparten af sin skuespillertrup med sig. I 1920 lavede han her seks film. Selskabet kom i 1921 på danske hænder, og den 17. oktober 1921 var der premiere på Film, Flirt og Forlovelse – den første Fy & Bi-film; denne med Carl Schenstrøm som Fyrtaarnet og Harald Madsen som Bivognen. Det blev til yderligere 29 Fy & Bi-film – 27 stum- og 2 tone-. Filmene blev en stor international succes og stor indtjeningskilde for Palladium. Men det var filmen Don Quixote (1926), der blev hans mest ambitiøse film. Både i kunstnerisk såvel som produktionsmæssig henseende; alene optagelser i Spanien tog otte måneder, og både dekorationer og kostumer var overdådige udstyrsstykker.
Lauritz Lauritzen var primært en stumfilmsinstruktør, men lavede også nogle få tonefilm.
Lau Lauritzen var søn af købmand Martin Lauritzen. Han var gift to gange. Først med skuespillerinde Hulda Johanne Lauritzen (pigenavn: Christiansen; død 1955). Sammen fik de sønnen Lau Laritzen Jr. (1910-1977). Andet ægteskab, indgået den 18. november 1919, var med Ulla Johanne Lau Lauritzen (pigenavn: Poulsen) (1895 – 1951) – ægteskabet opløst. Han døde den 2. juli 1938 af hjertestop og ligger begravet på Hellerup Kirkegård i en nu nedlagt grav.
Filmografi
[redigér | rediger kildetekst]Som skuespiller
[redigér | rediger kildetekst]- Den farlige alder (instruktør August Blom, 1911)
- Christian Schrøder i Panoptikon (ubekendt instruktør, 1911)
- Vildledt Elskov (som Charles; instruktør August Blom, 1911)
- Kun en Tigger (som Georges Helmer, direktør; instruktør Holger-Madsen, 1912)
- Den svundne Lykke (som Valreas; ubekendt instruktør, 1912)
- Atlantis (instruktør August Blom, 1913)
- Kærlighed gør stærk (som P. Taffdrup, ingeniør på værftet; ubekendt instruktør, 1913)
- Chatollets Hemmelighed (som løjtnant von Høfft; instruktør Hjalmar Davidsen, 1913)
- Fra Fyrste til Knejpevært (som Ferrari, impresario; instruktør Holger-Madsen, 1913)
- Grev Dahlborgs Hemmelighed (instruktør Eduard Schnedler-Sørensen, 1914)
- Det sidste Møde (som løjtnant Sarauw; ubekendt instruktør, 1914)
- Balleteusens Hævn (som Riccardo, solodanser; instruktør Alexander Christian, 1914)
- Inderpigen (instruktør Robert Dinesen, 1914)
- Grev Zarkas Bande (instruktør Eduard Schnedler-Sørensen, 1914)
- Midnatssolen (som Gamle Schönherr, Franz' far, mineinspektør; instruktør Robert Dinesen, 1916)
- Gadeoriginalen (instruktør August Blom)
- Frelserpigen (som Løwe, grosserer; instruktør William Augustinus)
- Knap og Hægte (instruktør Eduard Schnedler-Sørensen)
- Den bortførte Brud (instruktør Sofus Wolder)
Som instruktør
[redigér | rediger kildetekst]Som manuskriptforfatter
[redigér | rediger kildetekst]- Gøglerblod (ubekendt instruktør, 1911)
- Ekspeditricen (instruktør August Blom, 1911)
- Svindlere (instruktør Eduard Schnedler-Sørensen, 1914)
- Søndagsjægerens Jagtæventyr (instruktør Eduard Schnedler-Sørensen, 1914)
- Luksuschaufføren (instruktør Robert Dinesen, 1918)
Som både instruktør og manuskriptforfatter
[redigér | rediger kildetekst]Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Søren Kragh-Jacobsen, Svend Balling, Erik Balling, Ove Sevel, 50 Aar i dansk Film
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Lau Lauritzen Sr. på Internet Movie Database (engelsk)
- Lau Lauritzen Sr. på Filmdatabasen
- Lau Lauritzen Sr. på danskefilm.dk
- Lau Lauritzen Sr. på danskfilmogtv.dk
- Lau Lauritzen Sr. på Scope
- Lau Lauritzen Sr. på Svensk Filmdatabas (svensk)
- Lau Lauritzen Sr. på AlloCiné (fransk)
- Lau Lauritzen Sr. på The Movie Database (engelsk)
- Lau Lauritzen Sen. på Dansk Film og Teater Arkiveret 6. marts 2016 hos Wayback Machine
- Lau Lauritzen Sr. på gravsted.dk