Spring til indhold

Lars Fogt

Tilføj links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Lars Fogt er journalist. Han har arbejdet på BT og Metroxpress med nyheds- og undersøgende journalistik.[1]. Efterfølgende har han været tilknyttet en gravegruppe på TV 2.

Fogt har en uddannelse fra Danmarks Journalisthøjskole (2001–2005) og har arbejdet på Ekstra Bladet (2005–2006), Nyhedsavisen (2006–2008) og BT (2008–2013).[1]

Som journalist har Fogt arbejdet med flere "skandale"-sager, særligt i forbindelse med politikere. I 2006 og 2007 skrev han således om fødevareskandaler.[2][3] Sammen med Andreas Karker skrev han om sagen hvor Bendt Bendtsen var politianmeldt for bestikkelse.[4] Han afslørede at kommentator og tidligere "spindoktor" Michael Kristiansen på sit CV havde opgivet en uddannelse som han ikke havde færdiggjort.[5] I slutningen af 2012 var Fogt med til breake en historie om Uffe Elbæk, der førte til Elbæks afgang som kulturminister.[6]

Kontrovers med politikere

[redigér | rediger kildetekst]

Flere danske politikere og kommentatorer har anset Fogt som en kontroversiel journalist og udtalt sig i ganske kritiske vendninger om ham. Efter at Fogt havde skrevet en artikel om Søren Pind og hans aktiviteter med ejendomsselskabet Nordicom skrev Pind på sin Facebook-side: "Lars Fogt er en uvederhæftig, løgnagtig bedrager".[7] I en sag om Fogts artikler om Folketingets tilskud til dobbelt husførelse for Ellen Trane Nørby trak Nørby BT for Pressenævnet og vandt.[8] Efter hendes partifælle Uffe Elbæks afgang som minister, kaldt Zenia Stampe i slutningen af 2012 for Fogt for "noget nær det tætteste, man kan komme på et beviseligt dumt svin" på sin blog under et konkurrerende mediehus.[9] Få uger senere skrev Ellen Trane Nørby en skarp kronik i Politiken hvor hun angreb Lars Fogt.[10] Det var efter at Lars Fogt havde skrevet om at Nørbys stab havde indføjet rosende omtale af hende på den danske Wikipedia,[11] — en historie der var på BT's spiseseddel og vidt citeret af andre medier. Politikerenes kritik af Fogt blev set som en ny tendens hvor politikere kritiserede navngivne journalister,[12] og hvor deres journalistik blev diskuteret.[13] Fogts chefredaktør på BT, Olav Skaaning Andersen, kaldte Nørbys angreb "ekstremt groft" og forsvarede Fogt med at Fogt blot passede sit arbejde.[14]

Lars Fogt selv svarede igen med en kronik i Politiken den 9. marts 2013 hvor han anklagede Søren Pind og Zenia Stampe for faktuelle fejl og hvor han klagede over at Stampe og Nørby ikke kunne angive substantielle fejl i hans artikler. Han påpegede også at "journalisters fremmeste opgave er at være kritiske over for magthavere." I kronikken anklagede han endvidere Uffe Elbæk for at tippe et andet medie om Fogts historie og forklarede hvorfor han i Wikipedia-sagen havde valgt at fokusere på Nørby.[15] I kronikken kunne Fogt også breake historien om en personhetz, "Gucci-hetz", mod Helle Thorning-Schmidt forsøgt iværksat af Venstre.[16]

Efter ståhejen fratrådte Lars Fogt sin stilling hos BT i april 2013.[17]

På Metroxpress

[redigér | rediger kildetekst]

I februar 2014 kom Fogt til gratisavisen Metroxpress som led i avisens journalistiske oprustning. Den ansvarshavende chefredaktør Jonas Kuld Rathje kaldte ham da "en dygtig og iderig nyhedsjournalist"[18] Hos Metroxpress afdækkede han i 2014 budgetoverskridelserne i forbindelse med Eurovision Song Contest da den blev afholdt i Danmark, og med kollegerne Anders Borup Sørensen og Jeppe Findalen havde han frem til oktober 2014 skrevet over 100 artikler om sagen.[19] I 2016 førte Fogt an i en kritik af Karina Pedersen og hendes negative fremstilling af forholdene omkring Korskærsparken som kom til udtryk i hendes bog Helt ude i hampen.[20] Efter Fogts afslørende feature-artikel fandt Bjarke Larsen at sagen var "ved at udvikle sig til en større journalistisk og forlagsmæssig skandale" og mente at Fogt burde indstilles til Cavlingprisen.[21] I januar 2016 startede han barnebrudssagen i Danmark med en artikel i Metroxpress.[22][23] Håndteringen af sagen førte til Instrukskommissionen og Rigsretssagen mod Inger Støjberg med en ubetinget fængselstraf.

Prisindstillinger

[redigér | rediger kildetekst]

Fogt har flere gange være indstillet til Cavlingprisen, dels for sager om fødevareskandaler, dels sager i Udlændingestyrelsen, dels for artikler og tv-indslag om svindel med danske ulandsmidler og dels for sagen om Bendt Bendtsen.[1] BT's redaktionschef indstillede ham sammen med Thomas Nørmark Krog og Andreas Karker til prisen for 2011 for deres artikler om det økonomiske bedrageri omkring Erik Skov Pedersen.[24]

Han var desuden indstillet til Foreningen for Undersøgende Journalistiks pris i 2009 med Andreas Karker for Bendt Bendtsen-sagen.[25]

En spørgeskemaundersøgelse fra 2005 viste at 8 procent af danske journaliststuderende nævnte Lars Fogt som journalistisk rollemodel.[26]

Henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c LinkedIn
  2. ^ Lars Fogt (20. maj 2006). "Han sælger dig grønt og behåret kød". Ekstra Bladet.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  3. ^ Lars Fogt (21. juni 2007). "Herning Messecenter anmeldt for fødevarefusk". Avisen.dk.
  4. ^ Lars Fogt (15. marts 2009). "Ombudsmanden vil se på Bendtsens gave-regn". BT.
  5. ^ Lars Fogt (8. marts 2012). "Foghs tidligere spindoktor løj om uddannelse". BT.
  6. ^ Uffe Jørgensen, Lars Fogt (30. november 2012). "Kulturminister købte gøgl og vin for skattekroner hos sin mand". BT.
  7. ^ Jakob Elkjær (17. juni 2011). "Søren Pind: B.T.-journalist er en 'løgnhals'". Politiken. Arkiveret fra originalen 28. august 2011. Hentet 8. januar 2013.
  8. ^ "Pressenævnet kritiserer B.T. igen". Politiken. 21. december 2011.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  9. ^ Zenia Stampe (21. december 2012). "En uvederhæftig, løgnagtig bedrager". Politiken.
  10. ^ Ellen Trane Nørby (8. januar 2013). "Når BT skaber historier og folkestemninger". Politiken. Arkiveret fra originalen 11. januar 2013. Hentet 18. januar 2013.
  11. ^ Lars Fogt (4. januar 2013). "Web-ups: Trane Nørbys ansatte rettede 31 gange i hendes leksikon". BT. Hentet 2013-01-04.
  12. ^ Hans Davidsen-Nielsen (8. januar 2013). "Medieforsker: Politikere vinder ikke ved at kritisere navngivne journalister". Politiken. Arkiveret fra originalen 11. januar 2013. Hentet 8. januar 2013.
  13. ^ Amalie Kestler (12. januar 2013). "Journalister har ikke diplomatpas". Information.
  14. ^ Hans Davidsen-Nielsen (8. januar 2013). "BT: Ellen Tranes angreb er »ekstremt groft«". Politiken. Arkiveret fra originalen 11. januar 2013. Hentet 18. januar 2013.
  15. ^ Lars Fogt (9. marts 2013). "På Christiansborg er godbidskulturen sat i system". Politiken.
  16. ^ Ritzau (9. marts 2013). "På Christiansborg er godbidskulturen sat i system". DR.
  17. ^ Anders Hjort (29. april 2013). "Udskældt journalist stopper på BT". BT. Arkiveret fra originalen 1. maj 2013. Hentet 29. april 2013.
  18. ^ Jakob Albrecht (14. januar 2014). "Lars Fogt til Metroxpress". Journalisten.
  19. ^ Kerstin Bruun-Hansen (10. oktober 2014). "Journalist bag Eurovision-afsløringer: »Vi har kun fået skriftlige svar fra DR«". Journalisten. Arkiveret fra originalen 16. november 2015. Hentet 12. november 2015.
  20. ^ Lars Fogt (2. september 2016). "Ghettoen svarer igen på forfatters kritik: - Vi havde fest for klassen uden Karina sidste år. Alle havde arbejde og uddannelse". MetroXpress. Arkiveret fra originalen 3. september 2016. Hentet 2. september 2016.
  21. ^ Bjarke Larsen (3. september 2016). "Træk bogen tilbage, Gyldendal". POV International.
  22. ^ Peter Mørk Thomsen; Torkil Høg; Louise Halleskov (december 2020), Instrukskommissionens Beretning. Kapitel 8.1-8.5, vol. 2, Justitsministeriet, Wikidata Q108531997
  23. ^ Lars Fogt; Thomas Ambrosius (25. januar 2016), "Barnebrude ned til 14 år på danske asylcentre", MetroXpress, Wikidata Q108607895
  24. ^ "Thomas Nørmark Krog, Lars Fogt & Andreas Karker: Henriette Kjær og Erik Skov Pedersens økonomiske morads og bedrageri". Arkiveret fra originalen 26. marts 2013. Hentet 8. januar 2013.
  25. ^ "INDSTILLEDE TIL FUJ-PRISEN 2009". Foreningen for Undersøgende Journalistik.
  26. ^ Jan Fredrik Hovden; Gunn Bjørnsen; Rune Ottosen; Ida Willig; Henrika Zilliacus-Tikkanen (1. juni 2009), "The Nordic Journalists of Tomorrow", The NORDICOM review of Nordic research on media & communication, 30 (1): 149-165, doi:10.1515/NOR-2017-0144, Wikidata Q125021868
DanmarkSpire
Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Lars_Fogt&oldid=11722573"