Spring til indhold

Johanne Krebs

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Johanne Krebs
Selvportræt af Johanne Krebs, ca. 1890
Personlig information
Født21. april 1848 Rediger på Wikidata
Byrum, Danmark Rediger på Wikidata
Død1. april 1924 (75 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedDet Kongelige Danske Kunstakademi Rediger på Wikidata
Elev afVilhelm Kyhn, P.C. Skovgaard, Eilif Peterssen Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler Rediger på Wikidata
FagområdeMalerkunst Rediger på Wikidata
GenrePortræt Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Johanne Cathrine Krebs (født 21. april 1848 i Byrum på Læsø ; død 1. april 1924 i København) var en dansk maler, datter af distrikslæge, senere stiftsfysikus Frederik Christian Krebs og forfatter Anna Margrethe Borch.[1][2]

Uddannelse

[redigér | rediger kildetekst]

Johanne Krebs var opkaldt efter maleren J.Th. Lundbye, der var en ven af familien. Hun blev elev af P.C. Skovgaard i 1869 og 1871 og var vinteren 1874-75 elev af Vilhelm Kyhn[3]. Ellers uddannede hun sig på egen hånd, 1875-76 bl.a. under et ophold i München. Her sluttede hun venskab med Henrik Ibsen og hans hustru, og hun fik også vejledning af den norske maler Eilif Peterssen. 1880-81 modtog hun undervisning på Tegneskolen for Kvinder.[2]

Kunstnerisk virke

[redigér | rediger kildetekst]

Portrætmaleriet var Johanne Krebs´ foretrukne genre i en årrække. På verdensudstillingen i Paris 1900 modtog hun bronzemedalje for et portræt.[2] På Den Frie Udstillings allerførste udstilling i 1891 havde hun vist sit portræt af billedhuggeren Anne Marie Brodersen, senere Anne Marie Carl-Nielsen. Kunsthistorikeren Anne Christiansen karakteriserer portrættet således:

...Johanne Krebs portrætterede Anne Marie Brodersen med et karakterfuldt og målbevidst blik, som der synes at have været fuld dækning for, når man kender lidt til hendes historie og helhjertede satsning på sin karriere som billedhugger.[4]

Johanne Krebs portrætterede flere kunstnerkolleger, som for eksempel Suzette Holten, omkring 1892. Desuden malede hun repræsentative portrætter, som eksempelvis biskop Thomas Skat Rørdam. Portrættet findes i Helligaandskirken i København.[2]

I de senere år under sine sommerophold i Dalum malede Johanne Krebs blomsterbilleder, landskaber og interiører fra præstegårde[1].

Udstillinger

[redigér | rediger kildetekst]

Organisatorisk virke

[redigér | rediger kildetekst]

Krebs arbejdede ved siden af sin kunst målrettet for kvindernes ligestilling. Hun fandt, at kvinder såvel som mænd skulle have adgang til uddannelsen som professionel kunstner på Kunstakademiet. Kvindelige kunstnere var på det tidspunkt henvist til dyre private tegne- og malerskoler. Med støtte fra flere andre kvindelige kunstnere tog hun 1888 initiativ til oprettelsen af en forberedelsesskole for kvinder til Kunstakademiet. Hendes krav faldt ikke i god jord hos bl.a. arkitekten Vilhelm Klein, der sammen med sin hustru Charlotte Klein i Dansk Kvindesamfund havde oprettet Tegneskolen for Kvinder i 1875. Johanne Krebs´ krav blev opfattet som konkurrence til skolen.

Politikens chefredaktør Viggo Hørup støttede imidlertid kravet og bevilgede som også Morgenbladet spalteplads i avisen til en debat om de forskellige uddannelsesmuligheder. Flere medlemmer af Rigsdagen, herunder Frederik Bajer, støttede Johanne Krebs, og i oktober 1888 blev det vedtaget at oprette en kunstskole for kvinder hørende under Kunstakademiet. Navnet var Den med Kunstakademiet forbundne Kunstskole for Kvinder.

Skolen fik til huse i Amaliegade 30, og Johanne Krebs fik ansættelse som skolens inspektrice indtil 1908[5], hvor skolen blev sammenlagt med skolerne for mandlige studerende på Kunstakademiet[2]. Når Johanne Krebs fik stillingen som inspektrice, skete det blandt andet med baggrund i, at i alt 23 kvindelige kunstnere, herunder Anne Marie Brodersen, den senere Anne Marie Carl Nielsen, sammen med Elise Konstantin-Hansen, Agnes Lunn, Marie Luplau, Emilie Mundt og Suzette Skovgaard, havde sendt et andragende om hendes ansættelse til Akademirådet.[6]

Johanne Krebs var med til at arrangere de kvindelige kunstneres deltagelse i verdensudstillingen i Chicago i 1893 samt kunstafdelingen på Kvindernes Udstilling fra Fortid og Nutid i 1895. Om ligestilling har hun foruden i Politiken skrevet i Tilskueren og Kvinden og Samfundet.

Der findes et selvportræt i familieeje. Krebs er også portrætteret af maleren Marie Luplau på maleriet Fra kvindevalgretskampens tid (Folketinget).

Udvalgte værker

[redigér | rediger kildetekst]

Portrætter:

Andet:

Galleri

[redigér | rediger kildetekst]
  • Værker af Johanne Krebs
  • En buket blomster, 1918
    En buket blomster, 1918
  • Sovende pige på skovbunden
    Sovende pige på skovbunden
  • Kvindeportræt
    Kvindeportræt
  • Kvinde i seng[8]
    Kvinde i seng[8]
  • Opstilling med roser og andre blomster i vaser
    Opstilling med roser og andre blomster i vaser
  • Lille pige i vinterlandskab
    Lille pige i vinterlandskab

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]
  • Hanne Flohr Sørensen: Johanne Krebs: Noget må der være, der har ens hjerte, Valby: Amadeus 1988. ISBN 87-89028-11-2

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b Kirsten Olesen: Johanne Krebs i Weilbachs Kunstnerleksikon
  2. ^ a b c d e Hanne Flohr Sørensen: Johanne Cathrine Krebs i Dansk Kvindebiografisk Leksikon på Kvinfo
  3. ^ Anne Lie Stokbro Johanne Cathrine Krebs s.128 i Anna Ancher & C0. - De malende damer. Elever fra Vilhelm Kyhns tegne- og malerskole for kvinder 1863 til 1895. Udgivet 2007 af Ribe Kunstmuseum, Sophienholm og Johannes Larsen Museet. ISBN 978 87 987491 9 6
  4. ^ a b Anne Christiansen Johanne Krebs og de kvindelige kunstneres kamp for ligeberettigelse s.128-130 i Carl Nielsen-parrets kunstsamling. Udgivet af Forlaget Odense Bys Museer 2015. ISBN 978 87 87345 93 4
  5. ^ Kunstskolen for Kvinder s. 29 i Kunstakademiet 1754-2004, Bd. III. Red. af Anneli Fuchs og Emma Salling. Udgivet af Det Kongelige Akademi for De Skønne Kunster & Arkitektens Forlag 2004. ISBN 87 7407 308 7
  6. ^ Marie Laulund Pionergenerationen s. 25 i "100 års øjeblikke - Kvindelige Kunstneres Samfund". Udgivet af Forlaget Saxo og KKS i 2014. ISBN 978 87 7081 041 8
  7. ^ Mette Bøgh Jensen Johanne Krebs: En ung pige Anna Koefoed s.79 i Englens Kys. Udgivet 2021. Skagens Museum og Den Hirschsprungske Samling. ISBN 978-87-91048-54-8
  8. ^ Ligner: En ung pige (købt 1896, Århus Kunstmuseum) der ikke har blomsterne i venstre side



Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Johanne_Krebs&oldid=11707760"