Islandske talord

Islandsk (sprog)

Artikel

Rektion

Adjektiver

Adverbier

Navneord

Stedord

Sætninger

Talord

Tider

Verbalformer

Verbalmåder

Verber

Mediopassiv

Omlyd

Islandske talord deles i ordinaltal og kardinaltal, som vanligt. De beskrives her kort.

Kardinaltal

Talordene fra én til fire bøjes i kasus, køn og tal. De andre bøjes kun, når de i virkeligheden er navneord.

Talordene én til fire bøjes i tur og orden.

Talord einn (en)
	Singularis			Pluralis
	Maskulinum	Femininum	Neutrum	Maskulinum	Femininum	Neutrum
nominativ	einn	ein	eitt	einir	einar	ein
akkusativ		eina		eina
dativ	einum	einni	einu	einum
genitiv	eins	einnar	eins	einna

Brug og bøjning af einn kompliceres lidt af det faktum, at einn også er et indefinift stedord. I så fald forefindes der en alternativ form for maskulinum, akkusativ, ental, einan i betydningen helt alene, ensom. Lidt ældre tekster (men dog ikke fra den første tid) tenderer i nogen grad til at benytte einn næsten som en ubestemt artikel, men den udvikling standsedes og forefindes ikke mere. Gennem dansk indflydelse kan man også støde på en slags komparation, dvs. hinn einasti (den eneste) o.lign. Denne omtale vil blive fortsat eller helt flyttet til stedordet einn, når det en gang foreligger.

Talord tveir (to)
	Singularis			Pluralis
	Maskulinum	Femininum	Neutrum	Maskulinum	Femininum	Neutrum
nominativ	tveir	tvær	tvö	tvennir	tvennar	tvenn
akkusativ	tvo			tvenna
dativ	tveimur			tvennum
genitiv	tveggja			tvennra

Talord þrír (tre)
	Singularis			Pluralis
	Maskulinum	Femininum	Neutrum	Maskulinum	Femininum	Neutrum
nominativ	þrír	þrjár	þrjú	þrennir	þrennar	þrenn
akkusativ	þrjá			þrenna
dativ	þremur			þrennum
genitiv	þriggja			þrennra

Talord fjórir (fire)
	Singularis			Pluralis
	Maskulinum	Femininum	Neutrum	Maskulinum	Femininum	Neutrum
nominativ	fjórir	fjórar	fjögur	fernir	fernar	fern
akkusativ	fjóra			ferna
dativ	fjórum			fernum
genitiv	fjögurra			fernra

Pluralisformerne benyttes, når man skal angive tallet på noget, som allerede grammatisk er i pluralis, f.eks. fern föt (fire sæt klæder), einar dyr (en dør) eller þrennir vettlingar (tre par vanter).

Hundrað (hundrede) er et navneord (neutrum), þúsund (tusind) er enten neutrum eller femininum, og ellers bruger islandsk det europæiske system for højere tal, skiftevis femininum og maskulinum, milljón er femininum, milljarður er maskulinum etc. Desuden findes der en mængde ord, som betegner mængder, men deres beskrivelse hører ellers til de forskellige ordarters paragraffer f.eks. tylft (dusin), þrenna (tre af noget, som f.eks. i poker), þrisvar (tre gange) osv.

De første tyve er disse.

Tallene 1 - 20
einn	én	ellefu	elleve
tveir	to	tólf	tolv
þrír	tre	þrettán	tretten
fjórir	fire	fjórtán	fjerten
fimm	fem	fimmtán	femten
sex	seks	sextán	seksten
sjö	syv	sautján	sytten
átta	otte	átján	atten
níu	ni	nítján	nitten
tíu	ti	tuttugu	tyve

Ordinaltal

De bøjes normalt som adjektiver. Der angives mønstre som påkrævet.

Fyrstur (første), stærk bøjning
	Singularis			Pluralis
	Maskulinum	Femininum	Neutrum	Maskulinum	Femininum	Neutrum
nominativ	fyrstur	fyrst	fyrst	fyrstir	fyrstar	fyrst
akkusativ	fyrstan	fyrsta		fyrsta
dativ	fyrstum	fyrstri	fyrstu	fyrstum
genitiv	fyrsts	fyrstrar	fyrsts	fyrstra

Fyrsti (første), svag bøjning
	Singularis			Pluralis
	Maskulinum	Femininum	Neutrum	Maskulinum	Femininum	Neutrum
nominativ	fyrsti	fyrsta	fyrsta	fyrstu
akkusativ	fyrsta	fyrstu
dativ
genitiv

Annar (anden) bøjes nøjagtigt som det indefinitive stedord annar.

Fra og med þriðji bøjes ordinaltallene som svage adjektiver.

Þriðji (tredje)
	Singularis			Pluralis
	Maskulinum	Femininum	Neutrum	Maskulinum	Femininum	Neutrum
nominativ	þriðji	þriðja	þriðja	þriðju
akkusativ	þriðja	þriðju
dativ
genitiv

De første tyve ordinaltal følger.

Tallene 1. - 20.
fyrstur, fyrsti	første	ellefti	ellevte
annar	anden	tólfti	tolvte
þriðji	tredje	þrettándi	trettende
fjórði	fjerde	fjórtándi	fjertende
fimmti	femte	fimmtándi	femtende
sjötti	sjette	sextándi	sekstende
sjöundi	syvende	sautjándi	syttende
áttundi	ottende	átjándi	attende
níundi	niende	nítjándi	nittende
tíundi	tiende	tuttugasti	tyvende

Kilder

• Blöndal Magnússon, Ásgeir (1995). Íslensk orðsifjabók. Reykjavík: Orðabók Háskólans.
• Blöndal, Sigfús (1920-1924). Íslensk-dönsk orðabók, Islandsk-dansk ordbog. Reykjavík: Prentsmiðjan Gutenberg.
• Braune, Wilhelm (1981). Gotische Grammatik. Tübingen: Max Niemeyer Verlag.
• Einarsson, Stefán (1949). Icelandic, Grammar, Texts, Glossary. Baltimore: Johns Hopkins University Press.
• Friðjónsson, Jón (1989). Samsettar myndir sagna. Reykjavík: Málvísindastofnun Háskóla Íslands.
• Guðmundsson, Valtýr (1922). Islandsk grammatik. København: H. Hagerups Forlag.
• Halldórsson, Halldór (1950). Íslenzk málfræði handa æðri skólum. Reykjavík: Ísafoldaprentsmiðja h.f.
• Jóhannesson, Alexander (1920). Frumnorræn málfræði. Reykjavík: Félagsprentsmiðjan.
• Jóhannesson, Alexander (1956). Isländisches etymologisches Wörterbuch. Bern: A. Francke AG Verlag.
• Jóhannesson, Alexander (1923-1924). Íslenzk tunga í fornöld. Reykjavík: Bókaverzlun Ársæls Árnasonar.
• Kress, Bruno (1982). Isländische Grammatik. VEB Verlag Enzyklopädie, Leipzig.
• Krause, Wolfgang (1971). Die Sprache der urnordischen Runeninschriften. Heidelberg: Carl Winter - Universitätsverlag.
• Kvaran, Guðrún; Höskuldur Þráinsson; Kristján Árnason; et al. (2005). Íslensk tunga I–III. Reykjavík: Almenna bókafélagið. ISBN 9979-2-1900-9. OCLC 71365446. {{cite book}}: Eksplicit brug af et al. i: |author= (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
• Voyles, Joseph B. (1992). Early Germanic Grammar. San Diego: Academic Press. ISBN 0-12-728270-X.