Spring til indhold

Irving Langmuir

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Irving Langmuir
Personlig information
Født31. januar 1881(1881-01-31)[1]
Brooklyn, New York
Død16. august 1957 (76 år)
Woods Hole, Massachusetts
DødsårsagHjerte-kar-sygdom Rediger på Wikidata
NationalitetAmerikansk
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedColumbia University
Georg-August-Universität Göttingen
Akademisk vejlederWalther Nernst
Medlem afRoyal Society (fra 1935),
Kungliga Vetenskapsakademien,
National Academy of Sciences (fra 1918),
American Association for the Advancement of Science,
American Academy of Arts and Sciences med flere Rediger på Wikidata
BeskæftigelseFysiker, meteorolog, akademiker, kemiker Rediger på Wikidata
Forsknings­områdeKemi, fysik
Deltog iCinquè Congrés Solvay Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverGeneral Electric Rediger på Wikidata
ArbejdsstedGeneral Electric
Kendt forOpfinder af vakuumrør
Nomineringer og priser
UdmærkelserNational Inventors Hall of Fame (1989),
Perkin Medal (1928),
Faraday Medalje (1944),
Foreign Member of the Royal Society (1935),
Faraday Lectureship Prize (1939) med flere Rediger på Wikidata
Nobelpris  Kemi 1932
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Irving Langmuir [2] (født 31. januar 1881 i Brooklyn, død 16. august 1957 i Woods Hole) var en amerikansk kemiker og fysiker. Hans mest kendte publikation var den berømte artikel "The Arrangement of Electrons in Atoms and Molecules" fra 1919, hvor han bygger på Gilbert N. Lewiss kubiske atom-teori og Walther Kossels kemiske bindingsteori, hvor han beskriver sin teori for "koncentrisk teori for atomstrukture".[3] Langmuir blev inddraget i en disput med Lewis over hans arbejde; Langmuirs præsentationsevner var i høj grad medvirkende til udbredelsen af hans teori, selvom æren for teorien hovedsageligt er Lewis'.[4] Mens han arbejdede for General Electric, fra 1909–1950, Langmuir udviklede han flere grundteorier inden for fysik og kemi og opfandt den gas-fyldte glødelampe atom hydrogensvejsning og han blev tildelt Nobelprisen i kemi for sit arbejde med overfladekemi. Langmuir Laboratory for Atmospheric Research nær Socorro i New Mexico blev navngivet til hans ære og det samme blev American Chemical Society journal om Surface Science kaldet Langmuir.[1]

  1. ^ a b [Taylor, H. (1958). "Irving Langmuir 1881-1957". Biographical Memoirs of Fellows of the Royal Society 4: 167. doi:10.1098/rsbm.1958.0015
  2. ^ "Langmuir, Irving", in Webster's Biographical Dictionary (1943), Springfield, MA: Merriam-Webster.
  3. ^ Langmuir, I. (1919). "The Arrangement of Electrons in Atoms and Molecules", Journal of the American Chemical Society. Vol. 41, No. 6, 868.
  4. ^ Patrick Coffey, Cathedrals of Science: The Personalities and Rivalries That Made Modern Chemistry, Oxford University Press, 2008: 134-146
Spire
Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.