Ford Cortina

Ford Cortina
Ford Cortina
Produktion
Producent	Ford Motor Company
Model	Cortina
Produktionsår	1962−1982
Produktionssted	Dagenham, England
Karrosseri og platform
Type	Stor mellemklassebil
Teknik	Langsliggende frontmotor,; baghjulstræk
Beslægtede	Ford Capri
Kronologi
Forgænger	Ford Consul
Efterfølger	Ford Sierra
	v; d; r;

Ford Cortina var en mellem 1962 og 1982 af den engelske Ford-fabrik i Dagenham bygget stor mellemklassebil, som fandtes som to- og firedørs sedan samt som stationcar. Forgængeren hed Ford Consul.

Mk I

Den første Cortina blev præsenteret den 21. september 1962 og blev bygget i England frem til 1966, i visse andre lande endda til 1967.

Cortina var udstyret med de fra Anglia kendte OHV-motorer med slagvolume på 1,2 og 1,5 liter. Sidstnævnte kunne endda fås i en eftertragtet "GT"-udgave, som med Weber-karburator, modificeret cylinderhoved og specialudstødning havde en 25% højere effekt. Med 12 volt-elsystem, som sørgede for bedre belysning om natten og de forreste skivebremser, fra 1965 også i indstigningsmodellen 1200 Deluxe, udstyrede Ford tidligt biler i denne klasse med disse sikkerhedsdetaljer. Sidst men ikke mindst sørgede det rummelige og familievenlige fempersoners karrosseri for gode salgstal sammen med et bagagerum, som for en bil i denne klasse var meget stort.

Den formentlig mest berømte udførelse solgte Ford som Cortina Lotus. Dens skaber var Colin Chapman, indehaveren af firmaet Lotus som fik ordre fra Ford om at bygge en Cortina til motorsporten. Under motorhjelmen på Cortina Lotus fandt man en DOHC-motor med et af Harry Mundy designet cylinderhoved. Denne motor kunne også findes i Lotus 23, Lotus Seven og Lotus Elan. Dørene og motorhjelmen på Cortina Lotus var af aluminium i stedet for stål^[1].

Tekniske specifikationer

Model	Slagvolume cm³	Max. effekt kW (hk) / omdr.	Max. drejningsmoment Nm / omdr.	Topfart km/t
1200	1198	35 (48) / 5000	86 / 2700	127
Super	1500	43 (58) / 4800	110 / 2500	135
GT	1500	56 (76) / 5100	120 / 3600	149
Lotus	1558	78 (106) / 5500	141 / 4000	176

Mk II

Den anden generation blev solgt mellem 1966 og 1970. Udvendigt var den vokset i forhold til forgængeren. Modellen blev også bygget af Hyundai i Sydkorea på licens. Også denne model udviste ligheder med Taunus 12M (frem for alt på frontpartiet). Også Mk II fandtes i en Lotus-version med Twincam-motor.

Tekniske specifikationer

Model	Slagvolume cm³	Max. effekt kW (hk) / omdr.	Max. drejningsmoment Nm / omdr.	0-100 km/t sek.	Topfart km/t
1300	1298	40 (54) / 5000	92 / 2500	19,6	131
1600	1599	47 (64) / 5000	116 / 2500	16,2	139
1600 GT	1599	60 (82) / 5400	124 / 3600	12,9	152
Lotus	1558	78 (106) / 6000	140 / 4000	10,4	174

Mk III (TC)

I 1970 introduceredes den sidste selvstændige version af Cortina. Modellen var den første der var udviklet i et samarbejde mellem den britiske og den tyske del af Ford, der i 1967 var blevet samlet under selskabet Ford of Europe. Modellen benyttede samme platform som Ford Taunus (derfor "TC"), dog afveg karrosseriformen (coupélignende, "Coca-Cola-flaskeform") fra Taunus.

Tekniske specifikationer

Model	Slagvolume cm³	Max. effekt kW (hk) / omdr.	Max. drejningsmoment Nm / omdr.	0-100 km/t sek.	Topfart km/t
1300	1298	42 (57) / 5500	91 / 3000	21,7	137
1600	1599	50 (68) / 5200	116 / 2600	17,5	147
1600 GT	1593	64 (87) / 5700	124 / 4000	13,9	163
2000	1997	72 (98) / 5500	151 / 3500	11,7	166

Mk IV + Mk V

Med faceliftet i 1976 forsvandt forskellene mellem Taunus og Cortina; den enestående engelske form blev til fordel for den tyske afviklet.

En sidste ændring af designet (ofte betegnet som Mk V) fandt sted i 1979. Efterfølgeren Ford Sierra kom på markedet i 1982.

P100 1971−1987

I 1971 introduceredes på basis af den todørs Cortina Mk III Limousine en pickup bygget i Sydafrika. Som ekstraudstyr kunne denne Ford P100 fås med en kappe af glasfiber-armeret plastic over ladet. Motorprogrammet omfattede den fra Cortina/Taunus kendte 1,6-litersmotor og de fra Ford Granada kendte 2,5- og 3,0-liters Essex V6-motorer. Disse kunne også kombineres med automatgear. I 1977 blev karrosseriet modificeret sideløbende med Cortina Mk IV, ligesom i 1980 til Cortina Mk V. Først da Cortina og dens søstermodel Taunus udgik i Europa, begyndte Ford i 1982 at eksportere P100 fra Sydafrika til Europa. Til Europa var chassiset dog forlænget og nyttelasten øget til 1000 kg. Efter at Ford besluttede at trække sig fra Sydafrika, blev produktionen indstillet i 1987. Samme år introduceredes i Europa en ny model på basis af Ford Sierra, som nu blev bygget i Portugal.

Hyundai Motor

Hyundai Motor i Sydkorea samlede fra 1969 Ford Cortina til det lokale marked. Frem til 1971 blev der i alt bygget 9.290 Cortina'er af forfabrikerede og til størstedelens vedkommende fra Europa importerede dele. I den første tid blev kun en fjerdedel af delene produceret lokalt. Det såkaldte Local Content måtte efter krav fra regeringen øges, hvorfor Hyundai de følgende år ikke kun monterede men også producerede Cortina. Hyundai stod ligeledes for distribution og tilpasning til det koreanske marked af Ford 20M og Ford Mustang, hvilket gjorde Ford til markedsfører i Sydkorea. I Sydkorea blev Ford Cortina oversat kaldt Ford Koti, og blev især benyttet som taxi. Efter at produktionen blev indstillet i Europa, fortsatte den hos Hyundai frem til slutningen af 1982. Herefter erstattede Hyundai modellen med en selvudviklet model på basis af Cortina, Hyundai Stellar.

Kilder

^ "Serious Cash for a Cortina" (engelsk). The New York Times. 2008-02-26. Arkiveret fra originalen 19. januar 2013. Hentet 2013-01-12.

Litteratur

Automobil Revue, katalog 1965, 1969, 1973 (tekniske specifikationer)

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Ford Cortina
Internet Movie Cars Database: Ford Cortina i film og tv-serier

[1] "Serious Cash for a Cortina" (engelsk). The New York Times. 2008-02-26. Arkiveret fra originalen 19. januar 2013. Hentet 2013-01-12.

[1]