Eugén Tajmer
Eugén Tajmer | |
---|---|
Født | 13. juli 1929 |
Død | 21. marts 2009 (79 år) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Sanger, forretningsperson |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Eugén Tajmer (født 13. juli 1929 i København, død 21. marts 2009 i Roskilde) var en dansk sanger, manager og impresario.
Tajmer var som sin far buntmager. Men i 1960'erne blev han engageret som sanger ved byfester og i forsamlingshuse rundt i landet. Det førte til, at han blev afløser på færgerne til Sverige, hvor han senere blev fastansat. Hans gennembrud som sanger var med Tag en pause fra 1964. I 1966 opgav han sin karriere som sanger, men hjalp andres, idet han stiftede egen managervirksomhed, Tajmer Booking & Management, først med i base i Glostrup og senere i Karlslunde. Virksomheden voksede med årene til at blive Danmarks største i branchen. Tajmer samarbejdede gennem tiden bl.a. med kunstnere som John Mogensen, Allan Mortensen, Flemming Jensen, Amin Jensen, Grethe Ingmann, Tonny Landy, Ulf Pilgaard, Kai Løvring, Monrad & Rislund, Shu-bi-dua, Jesper Klein, Søren Pilmark, Eddie Skoller, Peter Mygind, Kim Sjøgren, Hanne Boel, Mette Lisby, Thomas Helmig og Peter Frödin. Tajmer forhandlede bl.a. plade og tv-kontrakter for kunstnerne. Han vendte i 1970'erne kortvarigt tilbage til karrieren som sanger, udgav et par album, og arbejdede som sanger i Tivoli i 25 år.
Han døde af lymfekræft efter fire år med sygdommen.[1]
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Eugén Tajmer på gravsted.dk
- Eugén Tajmers officielle hjemmeside Arkiveret 26. marts 2009 hos Wayback Machine
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Eugen Tajmer er død Arkiveret 23. marts 2009 hos Wayback Machine Politiken 21. marts 2009
Spire Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |