Spring til indhold

Elektrificering af jernbanen i Danmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Elektrificering)
Elektrificering af danske fjernbaner, udsigt fra gangbro i sydvestlig udkant af Roskilde
Blåt, rødt allerede elektrificeret, orange er nyligt afsluttet eller igangværende arbejde. En del af Sydbanen skal snart elektrificeres: Ringsted-Femern.[1]

Elektrificeringen af jernbanen i Danmark indebærer, at en jernbanestrækning kan betjenes af eltog foruden dieseltog. I Danmark er S-banen, Kystbanen, Øresundsbanen, Sydbanen (indtil Vordingborg) og strækningen fra København via Odense og Fredericia til hhv. Esbjerg,[2] Padborg og Sønderborg elektrificeret.

I Aarhus er Aarhus Nærbane mod Grenå og Odder elektrificeret i forbindelse med omdannelsen til Aarhus Letbane.

Den 14. januar 2014 vedtog Dansk Folkeparti, Enhedslisten og daværende regering, Helle Thorning-Schmidt I, forliget Togfonden DK, som blandt andet indebærer, at den resterende del af den danske jernbanes hovednet elektrificeres. [3]. Modsat tidligere tiders politiske hensigtserklæringer, indeholder Togfonden DK finansiering ved at harmonisere beskatningen på at udvinde råolie i Nordsøen og dermed øge beskatningen af nogle af olieselskaberne. [4] [5]

Elektrificering af nordvestbanen

I 2021 blev elektrificeringen færdig til Holbæk Stationnordvestbanen, dog blev immuniseringen af nuværende signaler droppet, derfor kan der ikke køres el-tog til Holbæk indtil december 2024 når K25 træder i kraft.

Baggrund for elektrificering

[redigér | rediger kildetekst]

Elektrificering muliggør elektrisk drift frem for f.eks. drift baseret på dieselolie. Elektrificering medfører store investeringer, men giver lavere driftsomkostninger, da fremdrift, vedligeholdelse og værkstedsaktiviteter er billigere. Herudover bliver støjniveauet mindre ved lave hastigheder. Endelig kan togene opnå en højere gennemsnitshastighed, da både acceleration og tophastighed er højere for elektriske tog end for dieseldrevne tog.[6]

Gennemførelse af elektrificering

[redigér | rediger kildetekst]

Elektrificering kræver, at der leveres strøm til togene. Dette kan ske gennem køreledninger over skinnerne. Disse skal bæres af master, hvilket kræver plads omkring skinnerne. Derfor kan der være behov for, at broer skal hæves, og arealer ekspropieres. Alternativt kan strømmen tilføres gennem en såkaldt tredjeskinne langs med sporene. En sådan kræver betydelig mindre plads, men til gengæld er der betydelig større risiko for, at personer kan komme i kontakt med strømmen.

De store mængder strøm kan påvirke elektriske anlæg i nærheden, som derfor skal immuniseres. Dette gælder f.eks. signaler.[7] Desuden skal der sikres mod, at folk forsætligt eller ved uheld kan komme i kontakt med strømmen, der normalt er af livsfarlig styrke.

Elektrificering af S-tog i Danmark

[redigér | rediger kildetekst]

Den danske Elektricificeringskommision anbefalede eldrift, i 1915, mellem Hovedbanegården og Østerport Station medens der i 1929 blev fremsat lovforslag om etablering af elektrisk S-bane i København.

Første elektrificering af tog i Danmark var på nærbanenettet omkring København, som blev navngivet S-tog. Første strækning, som blev elektrificeret, var Frederiksberg-Vanløse-Hellerup-Klampenborg, som blevet taget i brug 3. april 1934. Det meste af strækningen var allerede forberedt til det. Kun en del af strækningen fra stationen Godthåbsvej (nu Grøndal) til Vanløse var nybygget. Indtil køreplansskiftet den 15. maj kørte togene tilpasset efter de gamle motortog. Ved køreplansskiftet den 15. maj 1934 blev strækningen Hellerup-København H åbnet for el- og S-togs-drift. Derefter var som regel en udbygning af strækninger samtidig med elektrificering. De store rene elektrificeringer derefter var Hellerup-Holte i 1935, Holte-Hillerød i 1968 og Ballerup-Frederikssund i 1989.

S-banenettet er elektrificeret med 1.650 V jævnstrøm.

Elektrificering af fjernbaner i Danmark

[redigér | rediger kildetekst]
Blåt, rødt allerede elektrificeret, orange er nyligt afsluttet eller igangværende arbejde. En del af Sydbanen skal snart elektrificeres: Ringsted-Femern.[1]

Elektrificering af fjernbanenettet blev behandlet i Traktionsudvalget under Akademiet for de Tekniske Videnskaber arbejdet i årene 1951 til 1956. Dog blev resultatet af udvalgets arbejde at DSB anskaffede diesellokomotiver i stedet, da det krævede mindre investeringer. Men efter den første energikrise i 1970'erne blev tiden moden til at genoptage projektet, da trafikken var steget, og man ville være mere uafhængig ved valg af energiformer og ønske om højere strækningshastighed.

Igangsættelsen

[redigér | rediger kildetekst]

Elektrificering af fjernbanerne blev vedtaget ved lov af 23. maj 1979, hvor Folketinget besluttede, at DSB's hovedstrækninger skulle elektrificeres, og det skulle ske med køreledning strømsystemet 25.000 V 50 Hz vekselstrøm. Dette system valgtes, da det var det teknisk bedste, til trods for at Tyskland og Sverige har 15.000 V 16,7 Hz (som kræver omformningsanlæg).

Loven gav mulighed for at elektrificere strækningen Helsingør-København og videre til Korsør, Kalundborg, Gedser, Rødby, samt Roskilde-Køge-Næstved øst for Storebælt. På Fyn og i Jylland fra Nyborg til Padborg, Esbjerg og Frederikshavn.

Projektet startede elektrificering af strækningen Helsingør-København H, og projektet forsatte trinvis til Roskilde, Ringsted og Slagelse. Da Storebæltsforbindelsen blev vedtaget, blev projektet standset foran Korsør Station. Men da åbningen af forbindelsen trak ud, blev de spor, som var nødvendige for at der kunne føres regionaltog ind til stationen, forsynet med køreledninger. På Fyn skulle i første omgang elektrificeres indtil Odense, men senere blev det besluttet, at der skulle opsættes køreledninger indtil Padborg med afstikkere til Fredericia og Sønderborg. I København blev Godsbanegården og strækningen dertil elektrificeret.

Elektrificeringsprojektet standses

[redigér | rediger kildetekst]

Efter dette blev hele elektrificeringsprojektet endeligt standset i 2001[8]. Det blev dengang vurderet, at den moderne motorteknologi, som anvendtes i fx IC3, nu kunne måle sig med el-drift både økonomisk, drift- og miljømæssigt. Det ville derfor angiveligt kun være en omkostning at anlægge og vedligeholde køreledningsanlægget. Dette var også baggrunden for valget af det dieseldrevne IC4-tog, der ikke er afhængig af, om strækningerne er blevet elektrificeret.

Siden var det kun den nybyggede Øresundsforbindelse, som blev forsynet med køreledninger.

Fremtiden - elektrificeringens renæssance

[redigér | rediger kildetekst]
En forældet (2012) skitse over elektrificerede togstrækninger (blåt og rødt), besluttet elektrificerede togstrækninger (orange) og togstrækninger som iflg. togfonden DK udspillet fra Helle Thorning-Schmidt Regeringen vil blive elektrificeret (lyserødt) - Fredericia-Aarhus, Aarhus-Randers, Randers-Aalborg, Vendsysselbanen, Vejle-Give, Vejle-Holstebro og Nordvestbanen. Arbejdet på alle disse strækninger bliver efter 2021.
Aarhus Letbane åbnede 2017-2019 bl.a. på sporene fra Odderbanen og Grenaabanen

I modsætning til IC3 blev IC4 mere eller mindre et regulært mareridt for DSB og skiftende Transportministre op gennem 2000'erne og start 2010'erne.[9] Efterhånden som folketingspolitikernes tålmodighed løb ud, blev det overvejet at genoptage elektrificeringen af jernbanens hovednet.

I januar 2009 blev der med en bred politisk aftale dannet grundlag for på sigt at genoptage elektrificeringen. I aftalen, der blev indgået mellem alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten, står der således:[10]

Parterne er enige om, at målet er, at jernbanen på sigt skal gøres uafhængig af fossile brændstoffer

En del af aftalen var at udarbejde en samlet analyse af yderligere elektrificering, herunder økonomiske konsekvenser, sammenhæng med materialeanskaffelser og en mulig gennemførelsesplan. Det var dog ikke meningen, at elektriciferingen ville blive påbegyndt, før Banedanmarks signaler var udskiftet til et immuniseret systemt omkring 2020[11].

D. 07.02.2012 besluttede et bredt flertal i Folketinget (S, RV, SF, V, DF, LA og K) at elektrificere strækningen Lunderskov-Esbjerg, så den stod klar til eldrift i 2015[12]. Elektrificeringen blev indviet den 6. august 2017.

Som en del af et finanslovsforlig mellem Enhedslisten og regeringspartierne (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) vedtog Folketinget i forbindelse med finansloven 2013 at afsætte 650 mio. kroner til at elektrificere strækningen fra Næstved Station over Køge til den kommende station Køge Nord (ved København-Køge-Ringsted-banen)[13]. Elektrificeringen af Køge-Næstved blev afsluttet i marts 2019.[14]

I forbindelse med beslutningen af Femern Bælt-forbindelsen blev det samtidigt besluttet, at strækningen Ringsted-Rødbyhavn skulle elektrificeres sammen med strækningen syd for Femern Bælt[15]. Arbejdet på den danske del er planlagt til at være færdigt i 2029.[16]

Den 14. januar 2014 vedtog regeringen, Dansk Folkeparti og Enhedslisten forliget Togfonden DK, som blandt andet indebærer, at den resterende del af den danske jernbanes hovednet elektrificeres. [3]

Den 12. juni 2018 gav Folketinget DSB tilladelse til at udsende udbudsmateriale vedrørende 40-56 nye vogne og yderligere 16 el-lokomotiver (ca 8 togstammer).[17] Lokomotiv-udbuddet endte i en ordre på Siemens Vectron, som blev leveret frem til oktober 2022.[18]

Den 5. september 2018 satte DSB en ordre på otte togstammer i udbud.[19] I 2021 vandt spanske Talgo udbuddet.[20] Togstammerne er baseret på 230-platformen. De bliver leveret i 2024.[21]

I oktober 2018 prækvalificerede DSB Alstom, Bombardier, Siemens og Stadler til at levere minimum 100 togsæt.[22] I 2021 vandt Alstom kontrakten.[23] Togene skal i drift fra 2027.[24][25]

Elektrificering i andre lande

[redigér | rediger kildetekst]
Kørestrømssystemer i Europa:      750 V DC      15 kV AC      3 kV DC      1.5 kV DC      25 kV AC      ikke elektrificeret Højhastighedslinjer i Frankrig, Spanien, Italien og Belgien er 25 kV.
Jernabane-elektrificering i Europa 2005

I Sverige og Tyskland er alle hovedstrækninger elektrificeret, og systemet er 15.000 V 16,7 Hz vekselstrøm.

I mange lande har de traditionelle systemer 1.500 V eller 3.000 V jævnstrøm. Mange hovedlinjer har dog fået 25.000 V 50 Hz vekselstrøm, og det er også denne standard EU satser på for højhastihedsstrækninger.[26] Mange tog kan dog køre på forskellige kørestrømssystemer.

Schweiz er det eneste land i Europa, som har elektrificeret alle togstrækninger i landet. Lande som Belgien, Sverige og Holland har over 70% elektrificeret. Mens Italien, Norge, Polen, Tyskland og Frankrig har mellem 50% og 70% elektrificeret.[27]

I USA og Frankrig anvendes elektro-dieseltraktion således, at elektrificeringens fordele kan anvendes på delvist elektrificerede strækninger.

  • Tidsskriftet Ingeniøren – Året rundt 1892-2012 – MY-lokomotiver fejede elektrificering af banen
  1. ^ a b "Faser i arbejdet | Banedanmark". Arkiveret fra originalen 13. april 2019. Hentet 3. juli 2019.
  2. ^ "Elektrificering Esbjerg-Lunderskov". Arkiveret fra originalen 15. februar 2017. Hentet 18. december 2016.
  3. ^ a b Transportministeriet (14. januar 2014). "AFTALE MELLEM REGERINGEN (S, SF OG RV) OG DANSK FOLKEPARTI OG ENHEDSLISTEN OM: EN MODERNE JERNBANE – UDMØNTNING AF TOGFONDEN DK" (PDF). www.trm.dk. Transportministeriet. s. 11 - bilag 1. Arkiveret fra originalen (PDF) 1. februar 2014. Hentet 20. januar 2014.
  4. ^ Nordsø-milliarder til de danske tog | JP.dk Arkiveret 7. april 2015 hos Wayback Machine Hentet den 1. marts 2013
  5. ^ Morten Øyen Jensen (17. september 2013). "Aftale på plads: Oliepenge skal gå til togfond". www.altinget.dk. altinget.dk. Arkiveret fra originalen 3. februar 2014. Hentet 20. januar 2014.
  6. ^ "Fortsat elektrificering af banenettet − Transportministeriet, april 2009, Screeningsundersøgelse, s. 2" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 22. maj 2014. Hentet 21. maj 2009.
  7. ^ "Fortsat elektrificering af banenettet − Transportministeriet, april 2009, Screeningsundersøgelse, s. 3" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 22. maj 2014. Hentet 21. maj 2009.
  8. ^ Referat fra høring i Folketingets Trafikudvalg af 24. oktober 2001
  9. ^ Af Nicolai Østergaard (19. august 2011). "Udenlandske eksperter: Intet kan sammenlignes med dansk IC4-skandale | Ingeniøren". Ing.dk. Arkiveret fra originalen 5. marts 2016. Hentet 2013-08-10.
  10. ^ "Aftale mellem regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om: En grøn transportpolitik,s. 28-29 − www.trm.dk, 29. januar 2009" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 23. oktober 2013. Hentet 30. januar 2009.
  11. ^ "Transportminister: Glem alt om flere elektriske tog de næste 12 år". Arkiveret fra originalen 21. juni 2009. Hentet 15. maj 2009.
  12. ^ "Bred aftale om elektrificering af jernbanen m.v. - Transportministeriet". Trm.dk. 7. februar 2012. Arkiveret fra originalen 1. februar 2014. Hentet 2013-08-10.
  13. ^ Af Sigrid Møller (12. november 2012). "Elektrificeret Køge-Næstved-bane skal aflaste strækning til Femern | Ingeniøren". Ing.dk. Arkiveret fra originalen 22. september 2020. Hentet 2013-08-10.
  14. ^ "Elektrificerede strækninger | Banedanmark". Arkiveret fra originalen 13. april 2019. Hentet 2. juli 2019.
  15. ^ "Ringsted-Femern Banen". Bane.dk. 2006-12-15. Arkiveret fra originalen 23. september 2013. Hentet 2013-08-10.
  16. ^ "Overordnet tidsplan". Arkiveret fra originalen 2023-10-31. Hentet 2023-10-31.
  17. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 1. juli 2019. Hentet 1. juli 2019.
  18. ^ "Fremtidens nye flåde af moderne el-lokomotiver er nu leveret". DSB.
  19. ^ "DSB sætter lokomotiver i begge ender af spritnye tog | Ingeniøren". Arkiveret fra originalen 1. juli 2019. Hentet 1. juli 2019.
  20. ^ "Spanske Talgo vinder DSB-udbud af vognstammer til Tysklands-trafik". Teknologiens Mediehus.
  21. ^ "DSB øger ordren på forsinkede togvogne". Standby.
  22. ^ "Fire togproducenter kan byde på nye eltog til danskerne". Arkiveret fra originalen 1. juli 2019. Hentet 1. juli 2019.
  23. ^ "Fremtidens tog er fundet: Franske Alstom vinder kontrakten på IC4's afløser". Teknologiens Mediehus.
  24. ^ "Passagererne kan forvente at køre med IC5 i 2027". DSB. 2023-11-30.
  25. ^ "Se billederne: IC5-togenes indretning og design vist frem i dag". Teknologiens Mediehus.
  26. ^ "Fortsat elektrificering af banenettet − Transportministeriet, april 2009, Screeningsundersøgelse, s. 19" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 22. maj 2014. Hentet 21. maj 2009.
  27. ^ "Fortsat elektrificering af banenettet − Transportministeriet, april 2009, Screeningsundersøgelse, s. 17" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 22. maj 2014. Hentet 21. maj 2009.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne jernbaneartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.