Edvard Blaumüller
Edvard Blaumüller | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 12. april 1851 |
Død | 2. oktober 1911 (60 år) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Teolog, præst, digter |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Theobald Edvard Julius Blaumüller (12. april 1851 i København – 2. oktober 1911 smst) var en dansk præst, forfatter og teolog.
Blaumüller var søn af bogbindermester Johannes Julius Blaumüller. Han tog studentereksamen fra Borgerdydskolen på Christianshavn i 1870, og året efter filosofikum med udmærkelse i alle fag. I 1876 tog han teologisk embedseksamen. i 1879 blev han kapellan i Asminderød og i 1886 forflyttede han til Helligåndskirken i København, stadig som kapellan. Da kirkens præst Albert Schack søgte forflyttelse i 1908 rykkede Blaumüller op og overtog præstestillingen. Han fik dog kun lov at beklæde posten i tre år, til hans død i 1911.
Blaumüller fik offentliggjort artikler i Dagbladet af æstetisk og religiøst indhold. Han fik også offentliggjort digte forskellige steder, det mest kendte er nok Agnete og Havmanden fra 1894
Blaumüller giftede sig i 1880 med Elisabeth Petra Aline Bondo, datter af den daværende præst i Vallensbæk Niels Grumme Bondo. Han ligger begravet på Vestre Kirkegård i København.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Edvard Blaumüller på Dansk Forfatterleksikon Arkiveret 1. marts 2017 hos Wayback Machine
- Edvard Blaumüller Arkiveret 27. december 2010 hos Wayback Machine på Litteraturpriser.dk
- Edvard Blaumüller på gravsted.dk
- Hellig Jord, Rejsebilleder fra Palæstina (Marts-April 1896) Arkiveret 22. marts 2016 hos Wayback Machine af Edvard Blaumüller
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |
Spire Denne religionsrelaterede biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |