Spring til indhold

Cowgirls

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne side handler om den danske musikgruppe. For mere generel betydning, se Cowboy.
Cowgirls
Cowgirls på scenen 2006. Fra venstre: Sanne Salomonsen, Lis Sørensen og Tamra Rosanes.
Information
GenreCountry Rediger på Wikidata
Aktive år2001-2002
Associeret medAnne Linnet Band, Sneakers, Shit & Chanel
MedlemmerSanne Salomonsen,
Lis Sørensen,
Tamra Rosanes
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Cowgirls var en dansk countrytrio bestående af sangerne Sanne Salomonsen, Lis Sørensen og Tamra Rosanes, der i 2001 indspillede et enkelt album og gav en række koncerter i forlængelse heraf.[1]

Tamra Rosanes var den eneste fra gruppen, der inden albummet havde beskæftiget sig aktivt med country-genren, og det var hende, der i slutningen af 1990'erne tog initiativet ved at spørge Sanne Salomonsen, som hun havde kendt gennem mange år, om ikke de skulle lave et countryalbum sammen. Senere fik hun også Lis Sørensen med på ideen, og de tre sangere gav sig til at lytte til en række countrysange. De valgte derpå 16 sange ud, som de med overvejende amerikanske musikere og blandt andet Ivan Pedersen som producer indspillede i et studie i Nashville. Af disse sange blev 11 valgt ud til det album, der fik titlen Girls Night Out.[1][2]

Efter udgivelsen af albummet drog trioen på en længere danmarksturné i de første måneder af 2002.[3] Der kom dog ikke mere ud af samarbejdet, og de tre sangere gik efterfølgende igen hver til sit,[4] idet de dog senere i visse situationer har optrådt sammen igen.

  1. ^ a b Eriksen, Jan (7. september 2001). "Tamra, Lis og Sanne i ny super-trio". B.T. Hentet 30. oktober 2018.
  2. ^ "Cowgirls - Girls Night Out". discogs.com. Hentet 30. oktober 2018.
  3. ^ Svidt, Ole Rosenstand (21. januar 2002). "Cowgirls på Danmarksturné". Gaffa. Arkiveret fra originalen 30. oktober 2018. Hentet 30. oktober 2018.
  4. ^ Jensen, Erik (28. marts 2003). "Anonym Sanne". Politiken. Hentet 30. oktober 2018.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]