Spring til indhold

Branco (rapper)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Branco (MellemFingaMuzik))
For alternative betydninger, se Branco. (Se også artikler, som begynder med Branco)
Branco
PseudonymBranco Rediger på Wikidata
FødtBenjamin Cimatu[1]
1992 eller 1993 (31-32 år)[2]
OprindelseFilippinerne
StatsborgerKongeriget Danmark Rediger på Wikidata
GenreHiphop
BeskæftigelseRapper
Medlem afM.O.L.O., MellemFingaMuzik Rediger på Wikidata
Aktive år2011- 2024
PladeselskabBMB[1]
Instrumenter
Vokal Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Benjamin Cimatu,[1] bedre kendt som Branco / Benny Branco[3] er en dansk tidligere rapper/musiker.

Branco startede sin musikalske karriere i rapgrupperne MellemFingaMuzik og Molotov Movement, inden han i juni 2019 udgav sit første soloalbum, Baba Business, der blev nummer 1 på den danske album-hitliste. Han udgav i februar 2020 i fællesskab med Gilli albummet Euro Connection og i januar 2021 Baba Business 2.

Han er opvokset i AlbertslundKøbenhavns Vestegn og har filippinske rødder.[4] Han kom ind på en kriminel løbebane og var som 17-årig millionær ifølge ham selv.[5]

Han er pr. 2022 far til tre.[6][7]

Branco blev i 2021 dømt for konkursrytteri og måtte i en periode på to år ikke drive virksomhed. Har dog alligevel via mellemmand drevet selskaber, der også fører en tvivlsom forretningspraksis.[8]

Branco startede sin karriere i 2011.[6] Stepz og Branco dannede tilsammen gaderap-duoen MellemFingaMuzik, og duoen udgjorde desuden halvdelen af Molotov Movement, der også tæller rappere som Gilli og Højer Øye.[9][5]

Sammen med BMB-medlemmet Miklo blev han i juni 2018 beskudt på den københavnske vestegn. Det skete få dage før, at Molotov Movement skulle udgive deres debut-EP, M.O.L.O.. De besluttede sig herefter for, at de ville satse på en musikalsk karriere, og at de ville vende ryggen til det gadeliv, som havde formet dem.[4][5]

Den 14. juni 2019 udgav Branco sit første soloalbum, Baba Business.[6] De refleksioner, der kom som følge af skudepisoden i juni 2018, dannede grundlaget for debutalbummet, der handlede om, hvordan han var kommet ind på en kriminel løbebane, samt "den tilsvarende svære vej ind på dydens smalle sti".[5] GAFFA kvitterede med tre ud af seks stjerner til albummet,[6] og albummet gik direkte ind på 1. pladsen på den danske album-hitliste.[10] Bare i den første uge var albummet blevet streamet mere end 900.000 gange.[11]

Branco slog for alvor igennem med nummeret "London Town" fra oktober 2019 sammen med Gilli. Nummeret opnåede i de følgende uger over 100.000 afspilninger om ugen og var nummer 1 på den samlede danske album-hitliste fire uger i træk,[1][12] og i august 2020 havde nummeret haft over 13,5 millioner afspilninger på Spotify.[11] Han var ved Danish Music Awards nomineret i kategorierne 'Årets nye danske navn' og 'Årets urbannavn', men han valgte ikke at møde op til prisuddelingen.[1]

Den 5. februar 2020 udkom albummet Euro Connection. Albummet blev i den følgende uge nummer 1 på den danske album-hitliste.[13] Det fik blandt andet fire ud af seks stjerner i Soundvenue[14] og fem af seks i GAFFA.[15] På albummet var der gæsteoptrædener fra franske Daks samt britiske Nafe Smallz, og efterfølgende udgav Branco solosangene ’Ballin’ og det nye ’Djomb (Remix)’, der er lavet sammen med henholdsvis britiske Kojo Funds og franske Bosh. Kristian Karl fra Soundvenue mente, at det viste, at Branco havde internationale ambitioner, og at det var særligt, at han sigtede mod at lave gennembruddet på dansk.[16]

13. maj 2024 annoncerede Branco at han stoppede karrieren som rapper.[17]

Titel Albumdetaljer Højeste placering
Danmark
Baba Business
  • Udgivet: 14. juni 2019
  • Selskab: Heritage / Sony Music Entertainment
  • Format: stream/download
1[10]
Baba Business 2
  • Udgivet: 1. januar 2021
  • Selskab: Sony Music Entertainment
  • Format: stream / download
1[18]
10 Years
  • Udgivet: 23. september 2021
  • Selskab: Sony Music Entertainment / BMB Entertainment
  • Format: stream / download
1
Baba Business 3
  • Udgivet : 24. maj 2024
  • Selskab: Warner Music Danmark
  • Format: stream / download
1

Med andre musikere

[redigér | rediger kildetekst]
Titel Albumdetaljer Højeste placering
Danmark
Euro Connection
  • Udgivet: 5. februar 2020
  • Selskab: Sony Music Entertainment
  • Format: stream / download
1[13]
Titel Albumdetaljer Højeste placering
Danmark
Brancs & Reggie
  • Udgivet: 16. Juni 2023
  • Selskab: Sony Music Entertainment
  • Format: stream / download
11

Med MellemFingaMuzik og Molotov Movement

[redigér | rediger kildetekst]
Titel Albumdetaljer Højeste placering
DEN
[19]
MellemFingaMuzik (EP)
  • Udgivet: 2014
  • Selskab:
  • Format: stream / download
 –
Militant Mentalitet
  • Udgivet: Marts 2015
  • Selskab: Sony Music
  • Format: stream / download
7
  1. ^ a b c d e Mats Magnussen (17. oktober 2019). "Dropper dansk prisfest: Vil hellere holde ferie". Ekstrabladet. Hentet 27. december 2020.
  2. ^ Lund, Simon (27. juli 2019). "Der blev skudt 15 skud mod sommerens danske hitmusiker: »Du kan helbrede dig selv, hvis du spørger mig. Og det er dét, jeg er i gang med i musikken«". Politiken. Hentet 6. maj 2021.(abonnement nødvendigt)
  3. ^ "Branco". DR.
  4. ^ a b Jakob Friberg (28. juli 2019). "Dansk rapstjerne taler ud: 15 skud ændrede mit liv". BT. Hentet 27. december 2020.
  5. ^ a b c d Magnus Kraft (13. juni 2019). "Branco giver sit første store interview: "Jeg vil ind på en ny bane i mit liv"". Euroman. Hentet 27. december 2020.
  6. ^ a b c d Anders Hjortskov (29. juni 2019). "Farmand laver friske forretninger". GAFFA. Hentet 27. december 2020.
  7. ^ Marie Holm Mathiasen (8. marts 2022), 700 millioner streams og diamanter i munden, men kun få kender manden bag hitsene, TV 2, hentet 29. september 2023
  8. ^ Branco dømt efter suspekt konkurs Thomas Treo og Jonas Sand på ekstrabladet.dk 2021
  9. ^ Ralf Christensen (19. juni 2015). "Brænder for pengene, brænder systemet". Information. Hentet 27. december 2020.
  10. ^ a b "ALbum top-40 - Uge 25 2019". hitlisten.nu. Hentet 27. december 2020.
  11. ^ a b Jesper Vestergaard Larsen (6. august 2020). "Kendt dansk rapper hængt ud som stikker". BT. Hentet 27. december 2020.
  12. ^ Christian Wolkoff (14. oktober 2019). "Gilli og Branco shopper og tæller penge i videoen til 'London Town'". Soundvenue. Hentet 27. december 2020.
  13. ^ a b Hitlisten.NU - Danmarks officielle hitlister
  14. ^ Gilli og Branco tager en sejrsrunde på fællesalbummet ‘Euro Connection’ 'Euro Connection' / Album
  15. ^ Pengeregndans
  16. ^ Kristian Karl (20. august 2020). "Branco sigter efter international succes – på en måde, som ikke er set før". Soundvenue. Hentet 27. december 2020.
  17. ^ Dansk rapper udgiver album og stopper karrieren tv2.dk 13. maj 2024, hentet 7. november 2024
  18. ^ "Album Top-40 Uge 1 2020". hitlisten.nu. Hentet 25. januar 2021.
  19. ^ "Discography Mellemfingamuzik". danishcharts.dk. Hentet 7. april 2020.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Artiklen om musikeren Branco (rapper) kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.