Birkerød Vandforsynings vandtårn
Birkerød Vandtårn | |
---|---|
Generelle informationer | |
Sted | Høbjerg, Birkerød, Danmark |
Type | Vandtårn |
Opført | 1961 |
Højde | 15,5 meter |
Kapacitet | 2.000 m³ |
Materiale | Jernbeton |
Birkerød Vandforsynings vandtårn er et vandtårn opført i 1961 beliggende på Høbjerg i Birkerød. Vandtårnet er af samme type som Brønderslev Vandtårn opført i 1955. Foruden sin funktion som vandtårn, benyttes tårnet som udsigtsplatform, idet der øverst er etableret et cirkulært rum med vinduer hele vejen rundt. Tårnet, der er udført i jernbeton, er en bred cylinder båret af en central, cirkulær søjle, der huser en spindeltrappe, samt 12 firkantede søjler nær cylinderens yderkreds.
Tårnet har kapacitet til 2.000 m3 og det maksimale vandspejl ligger i kote 81. I tilfælde af problemer med forsyningsanlæggene kan tårnet opretholde normal forsyning i 8-12 timer.[1]
Vandtårnet afløste et langt mindre vandtårn, der lå lige ved siden af og blev nedrevet i slutningen af 1990'erne. Høbjergstien går mellem de to vandtårne.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- Jensen, Kim Lykke (2009), Danmarks Vandtårne, Forlaget Vældgungerne, ISBN 978-87-92015-07-5
- ^ "Birkerød Vandforsyning a.m.b.a. Årsberetning 2006" (PDF). Birkerød Vandforsyning. marts 2007. Arkiveret fra originalen (PDF) 26. juli 2007. Hentet 2009-03-25.