Bevtoft
Bevtoft | |
---|---|
Overblik | |
Land | Danmark |
Region | Region Syddanmark |
Kommune | Haderslev Kommune |
Sogn | Bevtoft Sogn |
Postnr. | 6541 Bevtoft |
Demografi | |
Bevtoft by | 732[1] (2024) |
Kommunen | 55.438[1] (2024) |
- Areal | 701,98 km² |
Andet | |
Tidszone | UTC +1 |
Hjemmeside | www.bevtoft.dk |
Koordinater | 55°11′53″N 9°12′32″Ø / 55.198°N 9.209°Ø |
Oversigtskort | |
Bevtoft (tysk: Bevtoft eller Beftoft) er en lille by i Sønderjylland med 732 indbyggere (2024)[1], beliggende i Bevtoft Sogn. Byen ligger i Haderslev Kommune og tilhører Region Syddanmark.
I den nordlige del af byen ligger Bevtoft Kirke. Kirken er en romansk bygning fra 1100-tallet med adskillige alterfigurer fra Middelalderen. 1 kilometer nordøst for byen finder man Bevtoft Plantage.
Fra Bevtoft er der knap 11 kilometer til Toftlund, 12 kilometer til Vojens, 16 kilometer til Gram og 25 kilometer til de to større byer Haderslev og Aabenraa.
Sangerinden Birthe Wilke har siden 1988 været bosat i Bevtoft. Hans Andersen Krüger blev født i Bevtoft i 1816 og har en gravsten ved Bevtoft Kirke.
Bevtoft blev i 2019 kåret til Årets Lokalsamfund i Haderslev Kommune efter at have genstartet byens købmand to gange, afholdt koncerter med blandt andet Sylvester Larsen, søn af Kim Larsen, og derudover formået at udvikle den lokale idrætsforening.
Byen har både kirke, skole, børnehave, købmand, idrætshal og forsamlingshus og tilbyder også udendørsaktiviteter i form af bålsted og shelter lige ved siden af Gels Å.
Bevtoft afholder den årlige byfest i slutningen af maj/starten af juni, hvor der arrangeres mudderløb, fællesspisning, banko, rundbold og en masse aktiviteter for de små.
Bevtoft Ringridderforening blev stiftet i 1928 og afholder ringridning hvert år i maj for alle, der ønsker at deltage.
Frank Erichsen, kendt fra programmet Bonderøven, er født i Bevtoft.[2]
Galleri
[redigér | rediger kildetekst]-
Bevtoft Købmand 2019
-
Bevtoft Kro
-
Bevtoft Skole
-
lille park syd for kirken
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Kæmsgaard, Kristian Korg (2011-03-27). "Den komplicerede enkelhed". Berlingske. s. 16-19, 4. sektion.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]Spire Denne artikel om geografi i Haderslev Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |