Spring til indhold

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Bagmandspolitiet)

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), populært kaldet Bagmandspolitiet, var en dansk myndighed under Anklagemyndigheden, der havde til opgave at efterforske kompliceret økonomisk kriminalitet samt sager om alvorlig kriminalitet begået i udlandet. I modsætning til de øvrige statsadvokater foregik arbejdet i hele landet. Tidligere udgjorde de to sagsområder to særlige statsadvokaturer, men blev i løbet af 2012 sammenlagt til én enhed.[1] SØIK blev afløst af Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet 1. januar 2022.[2][3]

I myndigheden arbejdede såvel jurister som politiuddannet personale, og myndigheden stod derfor selv for efterforskningen i dens sager. Efterforskningen skete i et samarbejde mellem politifolk og jurister, samt eventuelt med ekstern bistand, eksempelvis fra revisorer.

  1. ^ "Anklagemyndighedens mål og strategi 2012-2015" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 3. juli 2015. Hentet 8. januar 2013.
  2. ^ Henning Koch (9. maj 2022). "Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet". Den Store Danske. Lex.dk.
  3. ^ Ny statsadvokatur afløser SØIK den 1. januar 2022