Forside
|
 Ugens artikel  Lollands historie er fortællingen om udviklingen på Lolland siden oldtiden og dermed både om de forhold, som øen har tilfælles med hele Danmarks historie, og de forhold, der er særlige for øen - og ofte naboøen Falster - i forhold til det øvrige Danmark. Blandt øens særtræk, som har præget historien, er, at Lolland og Falsters jord hører til den mest frugtbare jord i riget, så den har kunnet dyrkes mere intensivt siden middelalderen. Især sukkerroerne har sat et markant præg på øens udvikling siden 1870'erne. Øen er meget flad, og meget af jorden har været vandlidende. De sumpede områder medførte tidligere, at malaria var en plage for befolkningen, mens øen ofte er blevet hårdt ramt af oversvømmelser, blandt andet under stormfloden 1872. Lolland har siden middelalderen været præget af mange store herregårde, hvor adelen dominerede i usædvanlig grad, bl.a. gennem vedtagelsen af Lollands Vilkår. Vornedskabet blev først indført på Lolland, og efter landboreformerne var der usædvanlig mange husmænd og landarbejdere på øen. Med sin beliggenhed ved Østersøen har øen haft gode muligheder for handel og udveksling allerede i oldtiden, blandt andet med venderne. I 1800- og 1900-tallet bosatte mange polakker, der arbejdede i roemarkerne, sig på øen. I fremtiden ventes Femern Bælt-forbindelsen og store havvindmølleparker at spille en vigtig rolle for udviklingen. (Læs mere..) Dagens skandinaviske artikel  Jakobittopprøret i 1745, også kjent som «Forty-five Rebellion» eller berre «The '45», var eit forsøk av Karl Edvard Stuart på å ta tilbake den britiske trona for far sin, Jakob Edvard Stuart. Oppreisten gjekk føre seg under den austerrikske arvefølgjekrigen, då det meste av den britiske hæren kriga på Kontinentet. Han blei likevel slått ned, og viste seg å vera det siste av jakobittopprøra som hadde byrja i 1689 med større utbrot i 1708, 1715 og 1719. Karl byrja opprøret 19. august 1745 ved Glenfinnan i Det skotske høglandet. Han erobra Edinburgh og sigra i slaget ved Prestonpans i september. Ved eit rådsmøte i oktober gjekk skottane med på å invadera England etter at Karl gav dei forsikringar om solid støtte frå engelske jakobittar samstundes som franske troppar ville gjera landgang i Sør-England. Trass i ein siger ved Falkirk Muir i januar 1746, gjorde slaget ved Culloden i april slutt på opprøret og mykje av støtta for Stuart-saka. Les meir …Dagens skandinaviske artikel er fra nynorsk Wikipedia
 Fremhævede artikler
 Kategorier
 Aktuelle begivenheder
Ruslands invasion af Ukraine • Gazakrigen • VM i håndbold 2025 for herrer
 I dag Den 29. januar: .jpg)
 Vidste du at... Fra Wikipedias nyeste artikler…
 Nyligt afdøde .jpg)
| ||||||||||||||
 Søsterprojekter Wikipedia ejes af paraplyorganisationen Wikimedia Foundation, som driver flere flersproglige og frie projekter hvor alle kan bidrage.  Wikipedia på andre sprog English | Føroyskt | Íslenska | Kalaallisut | Norsk (bokmål) | Nynorsk | Suomi | Davvisámegiella | Svenska
 Donationer Moderselskabet Wikimedia Foundation er uafhængigt af alle interesser og behøver derfor økonomisk støtte fra læsere og brugere for at holde driften i gang. Giv et bidrag til Wikimedia og vær med til at sikre udbygningen af de servere, som Wikipedia og søsterprojekterne afvikles på. |
