Forside
|
![]() Ugens artikel Et kobberstik er et dybtryk taget af en ridset kobberplade. Kobberstik er i videre betydning benævnelsen på sådanne kunstblade, som fremkommer ved aftryk på papir af en kobberplade, i hvilken en tegning er enten graveret eller ætset med syre. Ved denne teknik arbejdes altså tegningens linjer ned i kobberpladen, mens man i træsnittet uddyber mellemrummet mellem tegningens linjer, så at disse bliver stående i ophøjet relief over træstokkens grund. I snævrere betydning betegner kobberstik et aftryk af en plade, der helt eller væsentligt er bearbejdet med gravstikke, i modsætning til raderingen, der fremstilles ved, at tegningen ætses ned i pladen med syre. Kobberstik egner sig ikke som træsnit til illustrationsmiddel, idet det ikke lader sig gengive ved bogtrykkerpressen; det har imidlertid haft overordentlig kunstnerisk betydning, dels som selvstændig kunstart, dels ved reproduktion af andre kunstværker, og i århundredernes løb udvikledes der en egen fint gennemarbejdet teknik, hvis tilegnelse krævede en betydelig uddannelse. De i pladen indgraverede linjer kan udvides såvel i bredde som i dybde, hvilket gør det muligt at opnå en rig afveksling af overgange fra de dybeste skyggepartier til det højeste lys. Et kobberstik kendes således fra træsnit på stregernes faste og smidige karakter; det letteste kendetegn er imidlertid pladeranden, der altid er tydelig fremtrædende, når den ikke, som tilfældet var med de fleste samlinger af kobberstik fra 18. århundrede, er skåret bort. Disse egenskaber i forbindelse med den sene fremgangsmåde ved kobbertrykningen bevirker dets forholdsvise kostbarhed. I Danmark er en af de betydeligste kobberstikkere J.F. Clemens (1749-1831), der blandt andet arbejdede efter forlæg af Johannes Wiedewelt, Nicolai Abildgaard, Jens Juel og Johan Henrik Hanck. (Læs mere..)![]() Dagens skandinaviske artikel
Jean-François Champollion (1790–1832) var ein fransk egyptolog som er kjend for å ha dechiffrert dei egyptiske hieroglyfane. I 1808 oppdaga han prinsippet som låg til grunn for ligaturane (grupperinga) til teikna. Basert på likskapen med ein av dei koptiske dialektane, hevda han at dei egyptiske hieroglyfane ikkje uttrykte vokalar. I 1810 la han fram påstanden om at dei egyptiske hieroglyfane vart nytta både som ideogram (som uttrykkjer ein ide) og som fonogram (som uttrykkjer eit fonem). I 1812 la han fram ein teori om kronologien i skrifta, som gjekk ut på at kursiv hieratisk skrift var ein forenkla versjon av hieroglyfane. I 1821 klarte han å dechiffrera dei fyrste kongelege inskripsjonane på Rosettasteinen, mellom andre dei til Ptolemaios V. Noko seinare klarte han, ved hjelp av inskpripsjonar på ein obelisk og ein tospråkleg papytus, å tyda inskripsjonane til Kleopatra. Les meir …
Dagens skandinaviske artikel er fra nynorsk Wikipedia
![]() Fremhævede artikler
![]() Aktuelle begivenheder
Ruslands invasion af Ukraine • Gazakrigen
![]() I dag Den 19. marts:
![]() Vidste du at... Fra Wikipedias nyeste artikler…
![]() Nyligt afdøde
![]() Dagens billede
| ||||||||
![]() Søsterprojekter Wikipedia ejes af paraplyorganisationen Wikimedia Foundation, som driver flere flersproglige og frie projekter hvor alle kan bidrage. ![]() Wikipedia på andre sprog English | Føroyskt | Íslenska | Kalaallisut | Norsk (bokmål) | Nynorsk | Suomi | Davvisámegiella | Svenska
![]() Donationer Moderselskabet Wikimedia Foundation er uafhængigt af alle interesser og behøver derfor økonomisk støtte fra læsere og brugere for at holde driften i gang. Giv et bidrag til Wikimedia og vær med til at sikre udbygningen af de servere, som Wikipedia og søsterprojekterne afvikles på. |