Grundlæggende begreber

Bliv klogere på de grundlæggende begreber indenfor databeskyttelse. 

Hvad er databeskyttelse?

Bliv klogere på reglerne indenfor databeskyttelse. 

Dataansvarlig og databehandler

Det er vigtigt, at du er opmærksom på, hvad din rolle er i forbindelse med behandlingen af personoplysninger. 

Hvad er personoplysninger?

Her kan du læse om personoplysninger og hvilke typer, der findes. 

Hvad er dine rettigheder?

Her kan du læse om, hvem der er ansvarlig for dine oplysninger og hvilke muligheder du har. 

Hvad er dine forpligtelser?

Her kan du læse om dine forpligtelser til at overholde databeskyttelsesreglerne

Hvornår gælder databeskyttelsesforordningen?

Her kan du læse om, hvornår forordningen finder anvendelse - og hvornår den ikke gør. 

Det skal du vide om databeskyttelse

I Datatilsynet har vi udarbejdet en general informationspjece til dig, der mangler et hurtigt overblik over databeskyttelse. Vi har samlet en række af de vigtigste informationer om databeskyttelse, så du let og enkelt har den fornødne viden om dine rettigheder. 

Historien om GDPR

Historien om databeskyttelse

Fra Registerlovene til GDPR

Der har siden 1970’erne været regler for at beskytte danskernes personoplysninger.  
 

(1979 - 2000)

Registerlovene

I 1979 blev adgangen til at registrere og videregive personoplysninger fastlagt i lov om offentlige myndigheders registre og lov om private registre. Reglerne blev lavet på baggrund af den stigende brug af elektronisk databehandling og computere i Danmark, der skabte en frygt i befolkningen for, at oplysningerne blev udnyttet på en måde, der krænkede borgernes personlige frihed og fred.

Formålet med reglerne – som var nogle af de første af sin slags på verdensplan – var at sikre, at brugen af personoplysninger skete på en sådan måde, at den enkelte borgers retsbeskyttelse og integritet ikke blev krænket.

(2000 - 2018)

Persondataloven

I 1990 fremsatte EF-Kommissionen (i dag EU-Kommissionen) et lovforslag til et EU-direktiv om at beskytte personoplysninger og sikre en fri udveksling af oplysninger i EU. Formålet var at ensrette beskyttelsen af alle EU-borgeres rettigheder, når deres personoplysninger blev behandlet  – og ikke mindst sikre en fri udveksling af personoplysninger mellem alle EU-medlemslandene. 

EU-direktivet blev vedtaget den 24. juli 1995 og trådte i kraft i Danmark som Persondataloven den 1. juli 2000.

(2018 - nu)

GDPR

Den teknologiske udvikling har skabt nye udfordringer for beskyttelsen af personoplysninger i Danmark og EU. Omfanget af indsamling og delingen af personoplysninger er vokset markant, hvor digitale teknologier har givet både private virksomheder og offentlige myndigheder mulighed for at udnytte personoplysninger i et hidtil uset omfang.

Denne udvikling mente EU’s medlemslande krævede en stærkere og mere sammenhængende databeskyttelseslovgivning, der samtidig blev understøttet af en effektiv håndhævelse, fordi det er vigtigt at skabe den tillid, der gør det muligt, at den digitale økonomi kan udvikle sig på det indre marked i EU. Det blev baggrunden for, at GDPR den 25. maj 2018 i Danmark erstattede reglerne i Persondataloven fra 2000.

GDPR står for "General Data Protection Regulation" og er på dansk også kendt som "Databeskyttelsesforordningen". Som de nyeste fælles EU-regler for databeskyttelse, gælder de for behandling af oplysninger om personer, som foretages af private virksomheder, offentlige myndigheder og foreninger mv. inden for EU.

Med GDPR har alle EU-borgere en række grundlæggende rettigheder i forhold til at få beskyttet sine personoplysninger. Det kan du læse om her.